Nike af Caspar Eric

Oprettet: 27.10.2015 - 09:59

Bog: "Nike" af Caspar Eric

Bogens forside

Den unge mand i Caspar Erics "Nike" har ’et lille spasserben’. Han er født med cerebral parese.

Forfatter: 
Caspar Eric
Udgivet: 
2015
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
88
Lån bogen - Køb bogen

Vinder af Michael Strunge-Prisen og af Albert Dams mindelegat til Blixenprisen. Nike er ét langdigt om guder, mennesker, ekskærester og deres fælles fejlbarlighed. Der er stadig masser af narcissisme hos Eric, men der er mere udsyn og flere perspektiver i digterens andet værk.

Caspar Eric er en hjertestarter for poesien! I skrivende stund står mindst ét eksemplar på hylden på tres biblioteker i Danmark, og på over halvdelen af bibliotekerne er alle eksemplarer udlånt. Især udlånskvoten på over 50% er imponerende. Eric er en digter, der ikke bare tales om; han læses!

’Nike’ handler om mennesker, først det ydre og siden det indre. Med udgangspunkt i Caspar Erics eget handikap, en cerebral parese der gør at han halter, kastes stigmatiseringen af den anderledes fremtoning i spil. Dette var allerede et tema i debuten ’7/11’, hvor man i åbningsdigtet kunne finde hovedpersonen liggende i sengen, stadig med sine nikies på, som om han var for handikappet til at kunne få dem af selv. I ’Nike’ italesættes handikappet direkte, og samfundets stigmatisering af ’det anderledes’ problematiseres fra forskellige vinkler.

”i American Apparel på
Washington Avenue
kunne ekspedienterne virke
utrygge over hvorvidt jeg
nu planlagde
at halte rundt i det offentlige rum
med Cerebral Parese
i lige præcis deres kollektion”

Det i virkeligheden hylemorsomme scenarie spidder den offentlige forfængelighed, og bogens projekt handler om at normalisere handikappet eller måske handikappe det normale jf. følgende passage:

”i den forstand
kan alle være handikappede
eller vi er menneskene
der har forskellige handikap
vi smadrer vores egne kroppe
vi smadrer statuerne
vi smadrer de små guder
og så smadrer vi hinanden”

Eric er vred, og han fastholder sin (og alle andre menneskers) ret til at være uperfekt(e). På den måde er det en ærligere bog end debuten, og Eric giver også flere gange udtryk for en klimakritisk position, hvori han klandrer unavngivne forfatterkolleger for at bruge klimatematikken som sminke i et slags populærkulturelt udtryk.

Grundtonen til det perfekte ligger i titelreferencen til et græsk gudebillede og et populært brand, og på den måde etableres en af de spændinger, der giver langdigtet dybde. Læser man myter om guderne, er de nemlig også fulde af fejl. Oprindeligt var ’Nike’-teksten et brev til eks-kæresten Victoria, og Nike og Victoria er det henholdsvis græske og romerske navn for gudinden for sejr og succes.

’Nike’ er som debuten en weltschmertz-fortælling, et på én gang sprudlende og så småt harcelerende langdigt eksekveret med et sprogligt drive, opfindsomt og let til bens. Der er flere morsomheder at hente, men også mere Caspar Eric Christensen at hente. Ham møder vi allerede på første side i form af at billede med teksten: ”Portræt af kunstneren som ung cyborg”. Efter endt læsning bør man vende tilbage til udtrykket cyborg og dvæle lidt ved Erics egen position som et menneske, der på den anden side blev holdt i live af en menneskeskabt overlevelsesmekanisme. Her ser jeg kimen til Erics tredje værk, og tvivlen om, hvorvidt Eric kan skrive videre på sit moderne selv, bør være forduftet fra kritikken af ’7/11’. 

Foto på Facebook: Blixenprisen 2016

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.