Lystrejsen af Peter H. Fogtdal

Oprettet: 09.12.2002 - 09:00

Bog: "Lystrejsen" af Peter Fogtdal

Bogens forside

Krise i kongeriget og en ungdomskærlighed fra Italien får kong Frederik IV til at rejse sydpå -  Herfra regeres Danmark i 8 måneder, mens tidens åndelige og politiske liv flettes ind i handlin

Forfatter: 
Peter Fogtdal
Udgivet: 
2002
Forlag: 
Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
332
Lån bogen - Køb bogen

I "Lystrejsen" tager Peter Fogtdal udgangspunkt i den danske konge Frederik d. 4, der var enevoldskonge i Danmark-Norge fra 1699-1730 og den rejse, Frederik foretog til Italien i 1708.

Frederik d. 4 er en meget samvittighedsfuld og arbejdsom konge, men alligevel er han blevet træt af den daglige trummerum. Han er ikke lykkelig i sit ægteskab med dronning Louise, og han længes efter at kunne fralægge sig kongebyrden et øjeblik. Så i hemmelighed arrangerer han en tur til Italien, som han besøgte første gang på sin dannelsesrejse som kronprins i 1692-93.

For at undgå al for megen opmærksomhed undervejs rejser Frederik under dække som greven af Oldenburg, og på den måde får han frihed til at besøge gamle bekendtskaber, bl.a. den italienske frøken Trenta, som gjorde et uudslettelig indtryk på den unge kronprins.

Italien er et katolsk land, og da det viser sig, at frøken Trenta er gået i kloster, bliver gensynet besværliggjort, og pludselig er der gang i et politisk spil, hvor både paven og det toscanske hertugdømme håber på at kunne overtale Frederik til at opgive sin protestantiske tro og overgå til katolicismen. Og Frederik ér betaget af de smukke kirker og gudstjenester, han har set i landet.

Peter H. Fogtdal fortæller levende om et knap så kendt stykke Danmarkshistorie. Man mærker tydeligt, at han har gjort et stort stykke arbejde ud af sin research, bl.a. fortæller han levende om de 34 retter, som kongen får serveret hver aften. Her er retter som kalkunpostej, stegte ål i lage, ørred, fasan, oksesteg og indbagt perlehøne i flødesauce. Men også tøjet, bygningerne m.m. beskrives i detaljer, så man som læser føler sig indfanget af periodens liv.

Frederik selv har mange tanker om det at være enevoldskonge, og om hvorfor han mon ikke kan elske sin dronning, og han fremstilles yderst sympatisk, selvom vi aldrig kommer helt ind under huden på ham. Også dronningen beskrives sympatisk, og i det hele taget har Fogtdal forstand på at gøre sine personer levende for læseren. "Lystrejsen" er ligetil i sit sprog, og jeg havde nogle timers god underholdning under læsningen, så har man ikke læst noget af Peter Fogtdal før, kan man roligt starte her. Det samme kan man, hvis man kan lide historiske romaner om Danmark.

Lindhardt og Ringhof, 2002. 332 sider. Kr. 299,-

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.