'Lille Hjerte' er en forunderlig familiekrønike hvori lys, mørke, magi og realisme mødes i en fortælling om engle og ulve.
Romanen er bind to i en planlagt serie og den uafhængige efterfølger til 'Ulven' fra 2010.
Centralt i fortællingen står stadig Faderen Peter, Moderen Lilly og deres tre børn.
Lilly forlader familien i Køge for at realisere sine kunstnerdrømme og kærligheden hos en gammel flamme i København. Tilbage står Peter med de to store børn: Henry der lider under voldsomme mareridt, og Leonora, der både savner og hader sin mor.
'Lille Hjerte' er en roman om skiftende kønsroller-og samfundsnormer, samt kernefamiliens forandringer i 1950'ernes provinsdanmark. Men det er også en fortælling om individets eksistentielle krise, kunsten og om kærlighedens fortrædeligheder.
Guldager forsøger sig her med en magisk-realistisk konstruktion - et næsten Blixensk univers og det lykkes tildels. I romanen optræder engle og ulve således side om side og netop dette forunderlige trylleri bør medføre et tvivlsspørgsmål hos læseren. Litteraturforsker Tzvetan Todorov argumenterer at tøven er fantastikkens første og ubestridelige betingelse og denne tvivl om hændelsernes sandfærdighed viser sig aldrig rigtigt for læseren. Derfor kommer det forunderlige ikke ordentligt i spil og det er ganske problematisk for romanens stemning og struktur.
Guldagers fortæller er en munter sniksnakkende fortolker, der fuldstændigt ødelægger, den i forvejen, svage forbindelse mellem magi og realisme. Guldager synes at miste herredømmet over sin evindeligt kommenterende romanstemme der overdøver den føromtalte nødvendige tøven. Hele konstruktionen ramler, idet den alvidende fortæller enten godtager eller affærdiger ethvert trylleri uden at tøve det mindste derved. De vidunderlige elementer synes således at eksistere parrallelt med realismen, og de to finder aldrig rigtigt hinanden.
Fortællingens stærkeste spor er historien om bruddet mellem mand og kone. Hele familien sættes på prøve, da Lilly ofrer dem alle for egne ambitioner. Det bliver til en sigende beretning om det problematiske parforhold - set igennem både voksne og børns øjne.
Sprogligt anes en fin noir-stemning der fungerer godt med de socialrealistiske skildringer. Der er noget melankolsk og tilnærmelsesvist gammeldags ved figurernes sørgmodige virkelighed. Men desværre har symbolikken en tendens til at blive overvældende og tung. Især hos Frøkenerne Lys og Mørke, hvor navnene er det indlysende eksempel på klodset og banal symbolik.
Jeg har en forkærlighed for magisk realisme, fantastik og det vidunderlige i litteraturen, så netop jeg burde måske være forført. Men desværre bliver min gennemgående fornemmelse af læseoplevelsen lidt ujævn og mat.
smag på bøgerne – en bid om dagen
En venlig læser har henledt min opmærksomhed på denne anmeldelse, som jeg da også synes er noget misforstået, men det må Louise Faldorf jo stå inde for. Blot vil jeg gerne stille spørgsmåltegn ved om serien virkelig er i seks bind? Det er slet ikke noget, jeg har taget stilling til endnu.
Med venlig hilsen
Katrine Marie Guldager
Kære Katrine Marie Guldager
Først og fremmest Tillykke med udgivelsen.
Blot vil jeg beklage misforståelsen, da jeg tydeligvis har opfattet følgende citat helt forkert (http://www.kmguldager.dk/lille-hjerte/):
"I Lille Hjerte fortsætter Katrine Marie Guldager sin familiekrønike. Lille Hjerte er andet bind i en serie på seks, der kan læses uafhængigt af hinanden."
Anmeldelsen får nogle ord med på vejen, men sådan er det jo når man deler ud af forskellige betragtninger. Naturligvis kan jeg stå inde for min anmeldelse, selvom mit eget ordvalg muligvis blev noget højttravende undervejs. I hvert fald tænkte jeg ikke i rendyrket og fremtrængende Noir eller socialrealisme - men netop i stemning.
Og det var en kompliment.
Min oplevelse omkring den fantastiske tøven ser i hvert fald ikke ud til at være den gængse og det er jo kun godt.
@Lopa
Når Todorovs teori om Fantastik nævnes, er det fordi den findes ganske anvendelig ift. min kritik af de magiske elementers indvirkning på min læseoplevelse. Han inddrages her i et forsøg på at forenkle min betragtning.
Anmeldelsen er på sin vis altid subjektiv idet den jo relaterer sig til læserens egen erfaring. Det smukke ved Litteratursiden.dk er at der er plads til varierende syn på samme sag - du har jo selv muligheden for at lave en anmeldelse af værket og dele det her.
Fortsat god påske.
Faldorf
Kære Katrine Marie Guldager
Jeg kan se at du efterfølgende har rettet den pågældende sætning på din hjemmeside.
Derfor retter jeg naturligvis også oplysningen i min anmeldelse.
Jeg gør opmærksom på at informationen optræder flere steder på din hjemmeside:
http://www.kmguldager.dk/ulven/
Mvh. Faldorf
Kære Faldorf.
Tak fordi du gør mig opmærksom på fejlene, som skyldes at det ikke er mig selv, der har skrevet teksterne på min hjemmeside. Men sig til, hvis du finder flere fejl, så giver jeg det straks videre til min hjemmeside-mand, som også står for rettelserne :)
Mange hilsner, Katrine
Denne "anmeldelse" virker godt nok noget halvstuderet. Det er trods alt ikke litteraturens opgave at passe til en eller anden teori. Det virker tilfældigt og subjektivt. Noir-stemning? Socialrealisme? Jeg tror ikke, at det er den samme bog vi har læst.