Personlig information

Fulde navn

Louise Faldorf

Født

13.07.1982

Hjemmeside

http://silhuetoffaldorf.blogspot.dk/

Om dig selv

Cand. Mag. Litteraturvidenskab samt Antropologi.

Netop færdiggjort mit speciale på Institut for Kunst -og Kulturvidenskab, på Københavns Universitet. Teoretisk har opgaven et fastforankret fokus på karakteristika der normaltvist knyttes til begreber som magisk realisme, fantastik, orientalisme, kulturelle hybrider, quasi-metaforer og æstetikteori. Derudover indeholder opgaven en diskussion om Japansk litteraturtradition, 'Vestens' praktiske og æstetiske indflydelse herpå og viceversa. Opgaven eksemplificerer ved den japanske forfatter Haruki Murakami der netop har været aktuel med romanen 1Q84 og filmatiseringen af Norwegian Wood.

Jeg har de sidste år været involveret i kulturprojektet Poesien Hus der fokuserer på nordisk lyrik. Husets fremtid er pt. usikker.

----------

Én af de allerførste bøger jeg husker tydeligt var Den flyvende høne. Én iblandt adskillige farvestrålende Pixibøger, og jeg kunne dem alle udenad.
I de små klasser læste lærerinden højt af Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte og Bjarne Reuters Shamran. Nogle år senere fandt jeg selv Tine Bryld, Hanne-Vibeke Holst og Michael Strunge i bibliotekets ungdomsafdeling.
Igennem min tidlige ungdom havde jeg især tre holdepunkter jeg altid vendte tilbage til; Kashmir, Det elektriske barometer og mit lille folkebibliotek.

Da jeg startede på Århus universitet – Litteraturhistorie, faldt jeg for de senmoderne forfatteres måde at skildre virkeligheden på. James Joyce, Virginia Wolf, Samuel Beckett og T.S. Eliot, splintrede verden i tusinde stykker og sammensatte den på ny, i plagede, omvæltede og smukt fragmenterede mosaikker.
På magisk vis fandtes der, for mig, en sandhed i denne struktur. Som om denne fragmenterede verden også gengav noget af mig og min virkelighed.

Men øjnene der ser, blev langsomt mere kritiske.
Fælles for litteraterne på mit studie var den stadig aftagende, almindelige og barnlige glæde ved litteraturen. Også jeg var pludselig ude af stand til at stoppe den endeløse strøm af meningsdannelse og kritisk analyse. Jeg måtte finde tilbage til dét sted hvor jeg kunne opleve teksten – ikke blot 'læse den professionelt'.

Magisk realisme, fantastik eller vidunderlig litteratur er alle afarter af den genre der siden kom til at stå mit hjerte nær.
Gabriel García Márquez, Karen Blixen, Salman Rushdie, Isabel Allende, Yann Martel, Ib Michael, Peter Høeg, Carsten Jensen er blot nogle af dem der netop arbejder med det imaginæres spil.
Skæbneomslaget spiller ofte en stor rolle i disse fortællinger, og netop denne virkelighedesfjerne virkelighed synes at ligne min. Det er blot en anden måde at iscenesætte sandfærdigheder på.

Hvad der sker imellem teksten og jeg, er det springende punkt. Det er således ikke kun teksten der passivt overleverer en fortælling, det er interaktionen imellem os, der skaber den mening jeg søger.
Jeg oplever ikke teksten som løsrevet – svævende, selvstændigt i litteraturhistorien. Jeg ser usynlige tråde der trækkes på kryds og tværs af tid og rum.

Da jeg for nogle år siden krydsede Sibirien, genlæste jeg 'Life of Pi'.
Når jeg løftede blikket fra det tigerfyldte farvand i det Indiske Ocean, var virkeligheden udenfor langtfra identisk med Yann Martels sceneri. Men når den Russiske højslette rejste sig bag mig, i kølig og majestætisk tomhed, så skyllede den varme duft af Pondicherrys Zoo stadig indover min virkelighed.
To rum der aldrig ville have fundet hinanden - uden mig i midten...