Knud, den Store af Hanne-Vibeke Holst

Oprettet: 08.11.2013 - 11:01

Bog: "Knud, den Store" af Hanne-Vibeke Holst

Bogens forside
Forfatter: 
Hanne-Vibeke Holst
Udgivet: 
2013
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
580
Lån bogen - Køb bogen

Fantastisk læseoplevelse. Hanne-Vibeke Holsts fortælling om sin egen far, forfatteren Knud Holst, er både medrivende, levende og rørende.

I 1936 fødes en dreng i et indremissionsk hjem i Vendsyssel. Knuds forældre er fattige, nøjsomme og hårdtarbejdende mennesker, og allerede tidligt bliver den anderledes dreng klar over, at han vil noget mere. Han er dygtig til at tegne, og allerede i grundskolen bliver han en læsehest, der sluger alt, hvad han kan komme i nærheden af. I realskolen og senere i gymnasiet begynder han også så småt at skrive, og især gymnasietiden er med til at forme ham som den forfatter og digter, han drømmer om at blive. Han vil være berømt og tjene mange penge, og da han flytter til Løkken, begynder drømmen at gå i opfyldelse.

Samtidig møder han også kvinden i sit liv, Kirsten (kaldet Bu), og de får tre døtre. I 1960’erne slår Knud Holst sit navn fast som en af de mest lovende digtere og novelleforfattere, og parret bliver et af datidens kendte par. Knud, som hele sit liv har kæmpet mod depression, sortsyn og higen efter anerkendelse, går dog i stå med skriveriet. Hans store romanprojekt bliver aldrig til noget, og langsomt begynder ægteskabet med Bu at knirke, især da hun slår igennem som anerkendt krimiforfatter. Det ender med skilsmisse, og nu begynder Knuds årelange kamp mod dæmonerne ledsaget af et stadigt stigende alkoholmisbrug.

Som nævnt er Hanne-Vibeke Holsts pragtfulde bog først og fremmest en biografi - historien om hendes far, som svigtede familien - men romanen er samtidig også så meget andet:

En slægtshistorie naturligvis, men også en kærlig beskrivelse af Vendsyssel, en samtidshistorie fra en ikke så fjern fortid, datidens forfattermiljø og sidst men ikke mindst en betagende kærlighedshistorie. Romanen har således appel til en stor skare forskellige læsere, også til sådan nogen som denne anmelder, der stort set aldrig har læst bøger i denne genre, og det viser faktisk med al tydelighed, hvor stor en forfatter Hanne-Vibeke Holst har udviklet sig til at være.

Det må have krævet et enormt researcharbejde at få styr på alle detaljerne i familien og i Knud Holsts forfatterskab, men det hele styres suverænt i land af en velskrivende og dreven forfatter. Der er rigtig mange gode elementer i romanen, som alt efter ståsted vil sige noget for den enkelte, men for mit eget vedkommende står skildringen af gymnasietiden og beskrivelsen af de sidste år utroligt stærkt. Bogen er ikke et opgør med en fraværende og umulig far, men snarere en hyldest til en stor digter, og man får egentlig stor lyst til at stifte nærmere bekendtskab med ham som forfatter. Og det i sig selv er jo en stor bedrift og i allerhøjeste grad Hanne-Vibeke Holsts fortjeneste.

Tilføj kommentar

Deltag i debatten.

  • Anonym

    tir, 25/02/2014 - 15:51

    Som alt hvad Hanne-Vibeke Holst har skrevet, syntes jeg at denne roman er en rigtig dejlig oplevelse at læse. Ville gerne have hørt mere om Knu' s forældre, og hvordan det i virkeligheden var for dem at flytte fra Jylland til Sjælland, oven i købet Hedehusene... !
    H-V Holst skriver nu engang godt og medrivende. Men kan en eller anden ikke lære hende, at det ikke hedder i " vinters" og i "sommers" men i "vinter" og i "sommer" .
    Har gået og glædet mig til denne bog, nu vil jeg se frem til den næste, som dog forhåbentlig bliver mere fiktion end selvbiografi.

  • Anonym

    tir, 25/02/2014 - 15:54

    Hovsa ! Det var ikke min mening af være anonym. Jeg hedder Annette Langebeck.

  • Niels Torben Herrig

    ons, 04/12/2013 - 21:39

    Helt enig med Arne Larsen.
    Skildringen af 60-ernes litterære miljø - Rifbjerg, Panduro, Sarvig og mange flere - er fremragende. Beskrivelsen af faderen, hans sociale drivkraft kombineret med et uomtvisteligt talent og hæmmet af en konstant angst for ikke at være god nok, er beskrevet overbevisende og kompetent.
    Bogens finale er måske lidt for rosenrød, men på den anden side er det jo næsten ubærligt, hvis Knud ikke til sidst opnåede en en vis fred med sine omgivelser og en nogenlunde accept af sig selv.
    Jeg er ikke læser af Vibeke Holsts øvrige produktion, men denne bog ville jeg nødigt undvære.
    På en skala fra 1-10 vil jeg ikke tøve med et 9-tal.

    Torben Herrig.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.