Gilead af Marilynne Robinson

Oprettet: 06.06.2006 - 12:06

Bog: "Gilead" af Marilynne Robinson

Bogens forside

Pastor John Ames, som er blevet far i en sen alder, sætter sig ned og skriver et brev til sin søn, og fortæller om slægten, om tilværelsen i lillebyen i Iowa, og om sine egne meninger med tilværels

Forfatter: 
Marilynne Robinson
Udgivet: 
2006
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
222
Lån bogen - Køb bogen

Pastor John Ames brev til sin syvårige søn er et dybt kig ind i et religiøst menneskes smukke sind, men han bliver udfordret, da hans søn og kone bliver truet.

I 1956 i byen Gilead i den amerikanske stat Iowa er præsten John Ames døende. I en sen alder blev han gift og har nu en syvårig søn, som han ved, han ikke skal se vokse op. Derfor er han i gang med at skrive et brev til ham om sin slægt, sit liv, den sene kærlighed og sit livssyn.

Både hans far og farfar var præster. Farfaderen deltog i den amerikanske borgerkrig og kæmpede for slaveriets ophævelse. Faderen var pacifist, men hjalp på infirmeriet under 1. verdenskrig. Ames er dybt forankret i sin præstegerning. Han ser hverdagen og dens hændelser som små mirakler. Han finder velsignelser i naturen, i nærværet og samtalen mellem mennesker og selvfølgelig ikke mindst i det, at han har en ung kone og en lille søn.

Naboens voksne, uregerlige søn, som Ames aldrig har kunnet lide, vender hjem. Han ser med stigende bekymring, hvordan hans kone og søn finder behag i hans selskab. Hvordan skal Ames forhindre, at han også kommer til at gøre dem skade?

Ved at skrive brevet åbner Ames sit sind for læseren. Her er hans forudsætninger, og vi får et indblik i de hændelser, der gav hans liv retning. Man får et dybtgående kig ind i et reflekterende, religiøst menneske. Refleksionerne og spørgsmålene aflejrer sig også i læseren. Også som ikke-religiøs bliver man dybt bevæget og indser, at hvis man levede, som om Gud fandtes, ville det også give en retning. 

Bogen kræver at blive læst i langsomt åndedrag, og den åbner et metafysisk univers, hvor ikke ét ord er overflødigt. Det er så enkelt og uafrysteligt, at tårerne hele tiden presser sig på. Citat s. 220:
"Hvorhen man end vender sit blik, kan verden lyse i forklarelsens skær. Man behøver ikke tilføre det den andet end en smule ønske om at se. Men hvem har modet til det?"

Marilynne Robinson, f. 1932, har tidligere udgivet "Hus og hjem" fra 1982. Den lille roman anses i dag for en amerikansk klassiker. For "Gilead" modtog hun i 2005 Pulitzerprisen.

Oversat af Ida Jessen. Gyldendal, 2006. 222 sider.  Kr 249,-

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.