Familien Tides hemmeligheder af Hannah Richell

Oprettet: 07.11.2012 - 11:08

Bog: "Familien Tides hemmeligheder" af Hannah Richell

Bogens forside

Dora er gravid, men hun glæder sig ikke rigtigt og tvivler på om hun skal beholde barnet, derfor vender hun tilbage til familiens gamle hus for at konfrontere sin fortid og den hemmelighed der for

Forfatter: 
Hannah Richell
Oversætter: 
Ulla Oxvig
Udgivet: 
2012
Forlag: 
Punktum
Sidetal: 
388
Lån bogen - Køb bogen

I nogle familier ligger hemmelighederne dybt, så dybt at de næsten er glemt - men efterdønningerne er der stadig.

Da Dora bliver gravid, er hun ikke kun lykkelig. Hun er ængstelig, bange og på grænsen til at ville have en abort. Hvilke tanker, hændelser og idéer ligger skjult dybt inde i Dora, som forhindrer hende i at føle glæden og lykken? For at se fortiden i øjnene tager hun tilbage til barndomshjemmet for at gense sin mor, som hun ikke har haft kontakt med i flere år. Hvad skete der egentlig den fatale dag på stranden for flere år siden? hvem bærer skylden, og hvem er kommet videre?  Doras søgen efter sjælefred bringer hende atter i forbindelse med både søsteren og faderen, men hvem bærer skylden? Familien Tides hemmeligheder er et klassisk drama om en skæbnesvanger dag, der ændrede familien for evigt.

Dette er Hannah Richells debut, og hun gør det rigtig godt. Hun har spundet historien omkring Dora, og først langsomt afsløres hemmelighederne for læseren. Man følger Dora skiftevis i nutiden og elleve år tidligere. Hver gang Dora tænker tilbage, bliver der løftet en lille flig af, hvad der virkelig skete. Dette er med til at holde spændingen hele vejen igennem romanen, for man må bare vide, hvad der virkelig skete.

Denne bog vil jeg anbefale til alle med hang til en god historie; der er spænding, kærlighed, skyld og mystik. Jeg synes ikke, bogen bringer noget nyt, men det behøver den sådan set heller ikke, for den fungerer rigtig godt på sin egen præmis. En god læseoplevelse og jeg var godt underholdt.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.