Edbryder af Martin Jensen

Oprettet: 14.03.2011 - 11:30

Bog: "Edbryder" af Martin Jensen

Bogens forside

Krimi. Historisk krimi fra 1000-tallets England. Mænd med høje æresbegreber begår mord og udfører hævntogter i et sindrigt spil om magten.

Forfatter: 
Martin Jensen
Udgivet: 
2011
Forlag: 
Klim
Sidetal: 
282
Lån bogen - Køb bogen

Tiden er tidlig middelalder, stedet er England, hvor regenten er Knud med efternavn ”den Store. Det skorter ikke på kampe & magtintriger, Winston og Halfdan er de gæve snushaner

Bernard Cornwell har jeg læst, en del af Candace Robb og så min (sentimentale, indrømmet!) favorit Ellis Peters. Og vist adskillige andre i genren med middelalder-krimier. Desværre har jeg endnu ikke nået Martin Jensens krønike om Byfogeden, Eske Little, men jeg vil snart læse den, for det har været en fornøjelse at træffe denne bogs to gæve snushaner Winston, illuminator så fremragende, at han kan tillade sig at være endog meget kræsen med opgaverne, og så hans håndgangne mand Halfdan, der åbenbart i bd. 1 (Herrens Hunde) har mistet sin familie og dermed sit arvegods.

De to døgenigte møder vi i Oxford, og her måtte jeg enten læse videre i al hast i embeds medfør, for det kneb en anelse at få styr på navne, magtmønstre og andre detaljer, eller også lægge bogen væk lidt.

Jeg kom videre, også fordi jeg trods alt følte mig godt underholdt som i førnævnte Cornwell´s historier (der godt nok er placeret et par århundreder før) om Uthred, Alfred den Store, splid mellem saksere, frankere og indvandrede vikinger.

Winston og Halfdan bliver sendt som sindelagsspioner til jarldømmet Mercia, under dække af at Winston skal levere noget illustrationsarbejde for et kloster.

De ender undervejs i en mordsag. En munk findes brutalt henrettet foran alteret i en klosterkirke, hvem var han? Var det en klosterintrigesag? Eller havde det noget at gøre med nationale magtkampe?

Martin Jensen får fortalt en god historie, utroligt ubesværet gennemgås alle de forskellige og indviklede handlingstråde og i et lige så ubesværet moderne sprog. Mon de sagde ”det ville han skide højt og flot på” i 1018? De sagde garanteret noget, der lignede. Forfatterens research har været grundig og er dokumenteret i et afsluttende afsnit, hvor man som (britisk)historisk interesseret læser kan få en del af sin nysgerrighed styret med redegørelser om navne, myndighedspersoner og, meget kort, dele af samfundssystemet. En konkret igangsætter for historien er en bog om en blodfejde i 1016 i det angelsaksiske England. Den må jeg jo ha’ fat i.

Fascinerende historie, jeg glæder mig til at følge Winston og Halfdan på deres videre færd.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.