Dronning Loanas mystiske flamme af Umberto Eco

Oprettet: 05.09.2005 - 08:05

Bog: "Dronning Loanas mystiske flamme" af Umberto Eco

Bogens forside

Da den 60-årige antikvarboghandler Bodoni vågner op efter et hjerteanfald, har han mistet hukommelsen om sit liv og sin famile - Han tager tilbage til barndomshjemmet, og her finder han ved at grav

Forfatter: 
Umberto Eco
Udgivet: 
2005
Forlag: 
Forum
Sidetal: 
494
Lån bogen - Køb bogen

Tag med på en svimlende rejse gennem 1930’ernes og 1940’ernes populærkultur sammen med antikvarboghandler G. Bodoni, som har mistet sin personlige hukommelse og nu er på jagt efter sin identitet.

Hvordan får man sin identitet tilbage, når man har mistet hukommelsen ved et slagtilfælde? Antikvarboghandler Giambattista Bodoni vågner i 1991 op på et hospital i Milano og kan huske al sin faglige viden, men intet om sin personlige historie, at han har været gift i over 30 år, har børn og børnebørn!

Bodoni tager til bedstefaderens hjem i Piemonte. Her på loftet er hans barndoms Pompejii. Han går på jagt i kasserne, som indeholder fotografier, legetøj, tegneserier, illustrerede magasiner, bøger, musik, frimærkesamlinger og skolehæfter fra hans barndom. Han gentager barndommens ritualer ved at læse stående i timevis, og hvert ord kalder 1000 ord og billeder frem. Langsomt dukker fra glemselens tåger et jeg op.

Sammen med Bodoni bliver læseren taget ud på en svimlende rejse gennem 1930’ernes og 1940’ernes italienske og internationale populærkultur, hvorved han forsøger at genskabe sit liv. Er det kun litteraturen og populærkulturen, der har formet hans liv? Og hvem er den unge kvinde, der gådefuldt gemmer sig i erindringens skygger og gang på gang påkalder sig hans opmærksomhed?

Romanen stiller mange spørgsmål, og det fascinerende er, at læseren ikke ved mere end hovedpersonen, og derfor bliver man fastholdt til sidste side. Man får en dyb indsigt i en hel generations påvirkninger fra populærkulturens skurke, helte og forbilleder. Men også opvæksten under Mussolini og fascisternes styre i Italien før og under 2. verdenskrig satte spor. Her var der en dramatisk hændelse, hvor Bodonis indsats gjorde en forskel.

Romanen er gennemillustreret af tegneserier, reklamer, fotografier, aviser mv. En sjov og original måde at visualisere teksten og genkalde sig tiden og dens særlige tegn. Det er på alle måder en lærd og litterær roman med mange henvisninger til klassisk litteratur og film. Tågen er markant i Piemonte store dele af året, og romanen giver et troværdigt bud på, hvordan det er gennem erindringens tåger at genkalde sig det væsentlige i ens liv.

Jeg vil varmt anbefale en medrivende og spændende roman, som også får læseren til at reflektere over sit eget livs brændpunkter.

Umberto Eco (f.1932) er professor i semiotik ved universitetet i Bologna i Italien og er mest kendt for sin fantastiske historiske roman "Rosens navn" fra 1980.

Oversat af Thomas Harder. Forum, 2005. 494 sider. Kr 349,-

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.