Det ender med os af Colleen Hoover

Oprettet: 14.08.2017 - 22:42

Bog: "Det ender med os" af Colleen Hoover

Bogens forside

Når den, der elsker dig højest, også er den, der gør dig allermest ondt.

Forfatter: 
Colleen Hoover
Oversætter: 
Dorte Andersson
Udgivet: 
2017
Forlag: 
Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
413
Lån bogen - Køb bogen

Hjerteknusende pletskud fra Colleen Hoover, der om nogen forstår at skrue en kærlighedsroman sammen. Denne er hendes mest personlige til dato.

Måske har Colleen Hoover ikke revolutioneret kærlighedsromanen, men det er tæt på, for hun er i hvert fald en af grundene til, at genren hitter i disse år. Hoovers evne til at beskrive følelser, både de forbudte og velkendte af slagsen, er helt fænomenal og medvirkende til, at man ganske enkelt lapper hendes bøger i sig, som den reneste fløde. Det amerikanske lader sig ikke fornægte, men hvad gør det når man får så velskrevne fortællinger, serveret med masser af empati, hot romantik og hjerter der smerter?

I ’Det ender med os’ har forfatteren kastet sig ud i en roman med referencer til sin egen opvækst. Her skal jeg ikke komme ind på i hvilken sammenhæng, det må man selv læse sig frem til med de tårer i øjenkrogen, det unægtelig vil fremkalde. Colleen Hoover har skrevet et fint efterord, der forklarer nærmere.

Lily har haft en svær opvækst og et mere end problematisk forhold til sin far. Mødet med kirurgen Ryle udvikler sig til et hedt forhold, og Lily er lykkelig i sit liv, omgivet af en mand og en svigerfamilie der elsker hende højt, som den familie hun altid har drømt om. Men der er små ting ved Ryle, som gør Lily urolig, vred og bange. Hun bilder sig ind, at det blot er det umenneskelige pres på hans karriere, der spiller ind, men de små glimt af en anden Ryle viser sig at have en helt anden årsag. Et frygteligt traume, der ville kunne ødelægge enhver. De ubehagelige fællesnævnere, der burde bringe Lily og Ryle tættere sammen ender i stedet med at gøre dem smerteligt ondt. Da Lilys første store kærlighed Atlas uventet dukker op, hamrer tvivlen og realiteterne ind i Lily med et brag. Er Ryle den rette person for hende, eller vil han i sidste ende ødelægge hendes liv?

Stærk og smuk kærlighedsroman om at bryde mønstre og finde kærligheden af alle de rigtige grunde.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.