Barn nr. 44 af Tom Rob Smith

Oprettet: 15.09.2008 - 12:06

Bog: "Barn nr. 44" af Tom Rob Smith

Bogens forside

I Stalintiden er politikommissær Leo Demidov lige så brutal som andre, men vil alligevel afsløre en barne-seriemorder.

Forfatter: 
Tom Rob Smith
Udgivet: 
2008
Forlag: 
Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
491
Lån bogen - Køb bogen

Meget uhyggelig og meget spændende roman fra stalintidens Sovjet.

Stemningen og miljøet i "Barn nr.44" er så fortættet, ond og uhyggelig at de voldsomme børnemord ikke entydigt er det mest uhyggelige der forekommer – og det siger ikke så lidt – vel!?

Den rystende historie foregår i Sovjet i 1953. Stalin er ved magten i et samfund hvor der officielt set ikke findes kriminalitet. I hvert fald ikke anden kriminalitet end den der begås af nationens fjender og psykisk syge. På trods af dette kender alle nogen der er blevet anholdt og aldrig siden er kommet hjem igen. Sikkerhedstjenesten operer i det skjulte og efter forgodtbefindende. "Uskyldig til det modsatte er bevist" er ikke indført her. Ingen ved hvem stikkerne er – men de er mange.

Hovedpersonen, Leo, er ved historiens start 100 % systemets mand. Han er kendt som en effektiv og hård efterforsker. Han har pågrebet mange fjender af systemet og fået dem "ekspederet" videre. Men da en kollega i sikkerhedstjenesten ser sig sur på ham, begynder det at gå helt galt. Da Leo også begynder at forske i og foreslå at en række børnemord muligvis er begået af den samme person, falder han i den grad i unåde.

Ud over at være en spændende roman, så er "Barn nr.44" et effektivt portræt af en totalitær stat. Den utryghed og uhyggelige stemning der medfører at ingen i virkeligheden kan stole på nogen som helst, formidles utroligt effektivt.

"Barn nr.44" er Tom Rob Smiths debutroman og blev en stormende succes. Den er blevet udgivet i 26 lande og skal nu også filmatiseres.

Oversat fra engelsk af Poul Bratbjerg Hansen efter 'Child 44'. Lindhardt og Ringhof, 2008. 491 sider.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.