Barmhjertighed. En fortælling om Kerstin Ekman og hendes forfatterskab af Doris Ottesen

Oprettet: 21.09.2009 - 11:23

Bog: "Barmhjertighed. En fortælling om Kerstin Ekman og hendes forfatterskab" af Doris Ottesen

Bogens forside

Om Kerstin Ekmans forfatterskab fra de første kriminalromaner i 1960'erne over 1970'ernes romaner Hekseringene, Springkilden, Englehuset og En by af lys til Hændelser ved vand og den seneste romans

Forfatter: 
Doris Ottesen
Udgivet: 
2009
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
357
Lån bogen - Køb bogen

Det Kerstin mener er……
Spændende kristen læsning af Kerstin Ekmans forfatterskab, som inspirerer til en genlæsning af hendes bøger.

Dette er den første samlede fremstilling om Kerstin Ekmans forfatterskab på dansk. Ottesen følger i denne bog de kristne og bredere religiøse spor i Ekmans forfatterskab med en beundringsværdig grundighed.  Der er meget at komme efter, for kristendommens fortællinger præger i varierende grad samtlige værker. Ottesen har en række væsentlige indsigter og refleksioner over forfatterskabet kristne tematikker som jeg er glad for at få udfoldet så godt og klart som Ottesen gør. Det er rigtigt, rigtigt gode nærlæsninger hun der præsenterer. Ligeledes var det øjenåbnende for mig at se, hvor konsekvent disse tråde løber gennem forfatterskabet. Tolkningerne har desuden et smittende engagement, man får helt enkelt lyst til at gå på opdagelse i Ekmans bøger.

Til gengæld kunne jeg godt ønske mig at Ottesen lagde større distance i forhold til værkerne,– jeg savner lidt kritisk brod i eftertanken. Ottesen gør sig så store anstrengelser for at præsentere hvad hun mener, er Ekmans egne synspunkter, at bogen i længden næsten får karakter af et fanbrev. Ottesen tolker desuden bøgernes temaer og pointer som udtryk for Ekmans egne holdninger, men er det rimeligt sådan at sætte lighedstegn mellem forfatter og værk? Det er ikke et spørgsmål Ottesen tager op eller giver udtryk for at have overvejet, og det får tolkningerne til at virke lidt omklamrende i forhold til personen Ekman.  Ligeledes sidder jeg tilbage efter endt læsning med det indtryk, at Ottesen mener Ekman udelukkende har skrevet mesterværker – der er i ethvert fald ikke meget i hendes læsninger, der kan give indtryk af, at Ekman i noget værk skulle have udfoldet et tema eller budskab med andet end perfektion.

Når de reservationer er nævnt, vil jeg gerne fremhæve, at jeg alt i alt synes det er det en værdifuld bog om et stort forfatterskab, dels fordi den viser nogen lange og betydningsfulde linjer, dels fordi den i hvert fald hos mig aktualiserede Ekman og gav lyst til at genopdage hendes værker.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.