Amerika – Den Borteblevne af Franz Kafka

Oprettet: 20.05.2014 - 09:57

Bog: "Amerika" af Franz Kafka

Bogens forside

Farceagtig roman om den 16-årige Karl Rossmann, der bliver sendt til Amerika med skib fra Hamborg efter at have fået barn med en tjenestepige, og om den groteske skæbne han går i møde i dette fanta

Forfatter: 
Franz Kafka
Oversætter: 
Karsten Sand Iversen
Udgivet: 
2014
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
271
Lån bogen - Køb bogen

Den unge Karl Rossmann ankommer til Amerika, hvor en række mere eller mindre absurde hændelser venter ham. Ufuldendt kafkask roman af et mere håbefuldt og mindre dystopisk tilsnit.

Det er ikke småting, den unge hovedperson Karl Rossmann i Kafkas ufuldendte roman Amerika kommer ud for – selvfølgelig ikke, havde jeg nært sagt, for når Kafka er på spil, kan alt jo ske. Men som det er, når man er romanfigur i et kafkask univers, affinder man sig med tiden med sine tildragelser og lærer (på den hårde måde) at navigere i det givne samfund – og i dette tilfældet er samfundet altså Amerika.

Romanens dobbelte titel skyldes, at den, som så mange andre af Kafkas værker, først blev udgivet efter hans død (og mod hans vilje, såmænd). Vennen Max Brod, som Kafka havde bedt om at brænde manuskriptet, valgte at udgive, i stedet for at tilintetgøre, bogen i 1927, og han navngav den Amerika. Senere udgaver har dog (måske for i det mindste at holde bare lidt af Kafkas egen hensigt i hævd) valgt at bruge Kafkas arbejdstitel Den Borteblevne. Begge titler klæder sådant set værket, så løsningen med dobbelttitlen er fin for mig.

Unge Karl fra Prag skulle først lide den tort at blive forført af en halv-forstyrret tjenestepige, som tilmed blev gravid af det. Derfor så hans forældre ingen anden udvej end at sætte Karl på et skib mod Amerika – det forjættede land, som visse gennem tiden har troet flød med mælk og honning. Det er dog ikke et udpræget hverken harmonisk eller idyllisk land, Karl ankommer til, og Kafkas skildring af Amerika er da også et produkt af hans fantasi, da han aldrig gæstede landet. Men scenen er hermed sat for en række mere eller mindre absurde hændelser, som er Kafkas varemærke.

Karl havner først hos en rig onkel, som dog ikke mere vil kendes ved ham, efter at Karl tager imod en invitation til at besøge en af onklens bekendte på landet. Overladt til sig selv møder Karl nu sin skæbne i form af de to fusentaster, Delamarche og Robinson, der både udnytter, men også hjælper ham – hvis de altså selv skal sige det. Elevatordreng på et mondænt hotel når Karl også at kunne føje til sit cv, inden den bureaukratiske uretfærdighed, som Kafka jo i særdeleshed udfolder i romanen Processen, sender ham om på bagsiden af Amerika.

Jeg fornemmer dog, at der er både håb og lys i sigte for den unge mand – et håb og et lys, som jeg ikke mindes at være stødt på i de værker, jeg tidligere har læst af Kafka. Jeg forventede konstant det værste, men bedst som situationen så helt håbløs ud for Karl, var redningen (i varierende skikkelser) aldrig langt væk. Der er med andre ord mindre mareridt at hente her – men stadig den samme absurditet, som man både kan grine af og græde over… mest det første. 

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.