Ved slutningen af en vinters roman

Vemodig og smuk roman om Irena, der er alene efter et bombeangreb og fylder de lange dage med at holde sammen på det, som er tilbage.

Irena passer på lejlighederne i ejendommen, hun bor i, efter at hendes naboer er flygtet fra krigen. Hendes elskede ægtemand Kulja er blevet dræbt. Deres søn Alex er soldat, og hver dag venter hun på, at han skal komme hjem. Dagene går med at finde mad og andre fornødenheder i de forskellige lejligheder, dyrke grøntsager og holde de værste ødelæggelser ude. Når hun spiser om aftenen, drikker hun vin eller brændevin fra de andre beboeres lejligheder og gerne lidt rigeligt. I dagtimerne sætter hun træplader for de gabende vinduer.

Irinas dage går med diverse dagligdagsaktiviteter. Hun låser en ulykkelig hund ud fra familien Zinkos lejlighed. Den kunne de selvfølgelig ikke have medbragt, ræsonnerer hun, men den skal i hvert fald ikke være alene. Kort efter slår en lille hund sig også sammen med dem, og den tager hun sig af, ligesom hun observerer de mange efterladte katte. Irena gennemlever sit liv og relationer, særligt forholdet til barndomsveninden Dacia, men også til de forskellige familier, som er rejst.

I lejlighedskomplekset overfor boede Tomas, som hun er sikker på, bor der endnu. Men som ansigterne på væggen om aftenen i skyggerne og hendes samtaler med Kulja, er det blot spøgelser.

 ”Om natten når jeg ligger på sofaen, ser jeg de andre fra opgangen inde i væggen, deres hud er det hvide tapet, de bevæger sig derinde, låner ansigtstræk fra hinanden, trænger frem og forsvinder væk igen, de kalder på mig med åbne munde, men jeg kan ikke høre dem, jeg er bange for, de skriger.”

Fortællingen veksler mellem nutiden, hvor Irena er alene med hundene i ejendommen og hendes tidligere liv med familie og naboer. Irena skriver breve til sine mange naboer, hvor hun beklager enten at have lånt noget fra deres lejlighed eller taget deres bøger som optænding, men hun skriver også optimistiske breve med fortællinger om, hvor flot deres planter står. Alle noterne slutter med, at naboerne skal komme op og banke på, når de kommer hjem, hvis ikke de kan finde hende.

Carsten Müller Nielsen indfanger stemninger og relationer, uden de forplumres af en masse følelser, og rammer dybt i sine skildringer af mennesker. Fortælling handler mere om mennesker end om krig og udkom d. 24. februar 2024 på toårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine.