Pia Juul

Jeg har skrevet en bog. "Hvornår skrev du den?" Jeg aner det ikke. Gennem lang tid, i bidder, i perioder og fra og til. Så pludselig for alvor, og så var det slut. Det vil sige, nu er den først forleden blevet til en bog med omslag, så det er på en måde først nu det skal begynde. Den udkommer d.23. april. På forsiden står der: Radioteateret, digte, Pia Juul. Den egentlige titel er meget længere og står på allerførste side af bogen:

RADIOTEATERET

Vi sender:

KOBLENZ

en digtsamling

af Pia Juul

Jeg anser Tove Ditlevsens Vilhelms værelse for at være en af de bedste nyere romaner der er skrevet på dansk. Jeg blev som ung meget overrasket over den frihed den var skrevet med, der var en lethed og en selvbevidst energi i den, som henrykte mig, da jeg læste den første gang. Jeg blev overrasket, fordi jeg troede jeg kendte forfatteren. Tove Ditlevsen var en af de få lyrikere man stiftede bekendtskab med i 1970ernes folkeskole der hvor jeg gik i skole. Hendes noveller mødte man også, ikke mindst En æggesnaps.

Vinden gik gennem haven i en blid og voldsom bevægelse. Det var sommerblæst, og vi frøs ikke. Jeg havde glædet mig i lang tid. Ikke til at det skulle være forbi, for jeg længtes allerede tilbage til det der var forsvundet, men jeg glædede mig bare til alle mærkedage, ethvert tegn på at noget var slut eller skulle begynde. Det var vores sidste skoledag, og vi havde alle sammen cyklet de seks kilometer fra skolen til Stenild. Der boede Christian i den gamle skole, jeg havde aldrig været der før, jeg var spændt på at se huset. De havde swimmingpool.

Egentlig er jeg i skriveskjul på Hald og havde ikke tænkt mig at skrive noget på bloggen før jeg kom hjem.

Jeg er blevet spurgt om jeg vil være ambassadør for Litteratursiden.dk – og samtidig skrive nogle blogindlæg til siden, og det har jeg sagt ja til. Jeg kiggede i forvejen tit på netsiden – og jeg har faktisk allerede en blog,  – her – men på den skriver jeg ikke så meget for tiden. Som så mange andre bloggere er jeg rykket mere over på facebook, og det er nu en skam, for bloggen er og bliver noget andet, som jeg egentlig synes bedre om.