Ungeanmeldelse
I et krat
Akutagawas fortællinger er groteske og ubarmhjertige skildringer af mennesket og vores egen selvforståelse.
Forlaget Escho har udgivet tre mesterlige noveller fra den japanske novelles fader, Ryūnosuke Akutagawa - og tak for det. Det er tre meget forskellige noveller, både periodemæssigt og genremæssigt, men fælles for dem er, at de alle behandler livets store spørgsmål på sin egen måde. Akutagawa er ikke sky for at sætte mennesket under lup, løfte spejlet og konfrontere os med vores selvbillede, hårdt og kontant. Hans noveller behandler mennesket i dets mest pressede situationer, når moralen krakelerer, og den menneskelige facade må vige til side for de mere dyriske instinkter:
“”Så det tror du virkelig?” pressede tjeneren på i et hånligt tonefald, da den gamle kone havde talt færdig. Hvorefter han trådte et skridt frem, frem og slap filipensen med højre hånd, og greb fat i den gamle kones krave, mens han hvæsede: ”Så vil du ikke bebrejde mig for at flå tøjet af dig! Det er jeg også nødt til, ellers vil jeg dø af sult.” Lynhurtigt flåede tjeneren kimonoen af den gamle kone. Da hun forsøgte at klamre sig fast til hans ben, sparkede han hende voldsomt ned over ligene.”
Det skal ikke være løgn, at jeg har en vis forkærlighed for japansk litteratur, men når det er sagt, vil jeg også pointere, at novellesamlingen ’I et krat’ er den bedste novellesamling, jeg har læst i lang tid - uden omsvøb. Akutagawas evne til at trænge ind i menneskesindet og undersøge adskillige eksistentielle temaer med historien og fortiden som ”et psykologisk rum” - som vores helt egen Hans Hertel har sagt det - er til den dag i dag uberørt. Man bliver suget ind i hans universer af dystert mørke, suikan-dragter og kimonoer, og efter at have læst de tre noveller sidder man tilbage med en følelse af at have læst noget stort og unikt.
For mig står oversættelsen af de tre noveller “Rashōmon”, “Næsen” og “I et krat” som en stjerneklar opfordring til alle danske forlag om, at vi vil have mere fra Akutagawa. ’I et krat’ føles nemlig med sin korte længde som en smagsprøve - en lille bid af et meget større forfatterskab. Her er en opfordring til at få flere oversatte værker fra Akutagawa. Jeg kan ikke sige det meget mere klart: Det har alle tilhængere af oversat litteratur brug (ja, BRUG) for!
Jeg kan kun på det allervarmeste anbefale at læse novellesamlingen ’I et krat’ af Akutagawa. Det er noget helt for sig og en helt essentiel hjørnesten i moderne japansk litteratur. Man kan ikke ønske sig en bedre introduktion til hans forfatterskab og så ovenikøbet i en fremragende oversættelse fra Shannon Færch, der formår at bringe den japanske ånd videre i det danske. Endnu en gang: tak for Akutagawa!
Akutagawas fortællinger er groteske og ubarmhjertige skildringer af mennesket og vores egen selvforståelse.
Forlaget Escho har udgivet tre mesterlige noveller fra den japanske novelles fader, Ryūnosuke Akutagawa - og tak for det. Det er tre meget forskellige noveller, både periodemæssigt og genremæssigt, men fælles for dem er, at de alle behandler livets store spørgsmål på sin egen måde. Akutagawa er ikke sky for at sætte mennesket under lup, løfte spejlet og konfrontere os med vores selvbillede, hårdt og kontant. Hans noveller behandler mennesket i dets mest pressede situationer, når moralen krakelerer, og den menneskelige facade må vige til side for de mere dyriske instinkter:
“”Så det tror du virkelig?” pressede tjeneren på i et hånligt tonefald, da den gamle kone havde talt færdig. Hvorefter han trådte et skridt frem, frem og slap filipensen med højre hånd, og greb fat i den gamle kones krave, mens han hvæsede: ”Så vil du ikke bebrejde mig for at flå tøjet af dig! Det er jeg også nødt til, ellers vil jeg dø af sult.” Lynhurtigt flåede tjeneren kimonoen af den gamle kone. Da hun forsøgte at klamre sig fast til hans ben, sparkede han hende voldsomt ned over ligene.”
Det skal ikke være løgn, at jeg har en vis forkærlighed for japansk litteratur, men når det er sagt, vil jeg også pointere, at novellesamlingen ’I et krat’ er den bedste novellesamling, jeg har læst i lang tid - uden omsvøb. Akutagawas evne til at trænge ind i menneskesindet og undersøge adskillige eksistentielle temaer med historien og fortiden som ”et psykologisk rum” - som vores helt egen Hans Hertel har sagt det - er til den dag i dag uberørt. Man bliver suget ind i hans universer af dystert mørke, suikan-dragter og kimonoer, og efter at have læst de tre noveller sidder man tilbage med en følelse af at have læst noget stort og unikt.
For mig står oversættelsen af de tre noveller “Rashōmon”, “Næsen” og “I et krat” som en stjerneklar opfordring til alle danske forlag om, at vi vil have mere fra Akutagawa. ’I et krat’ føles nemlig med sin korte længde som en smagsprøve - en lille bid af et meget større forfatterskab. Her er en opfordring til at få flere oversatte værker fra Akutagawa. Jeg kan ikke sige det meget mere klart: Det har alle tilhængere af oversat litteratur brug (ja, BRUG) for!
Jeg kan kun på det allervarmeste anbefale at læse novellesamlingen ’I et krat’ af Akutagawa. Det er noget helt for sig og en helt essentiel hjørnesten i moderne japansk litteratur. Man kan ikke ønske sig en bedre introduktion til hans forfatterskab og så ovenikøbet i en fremragende oversættelse fra Shannon Færch, der formår at bringe den japanske ånd videre i det danske. Endnu en gang: tak for Akutagawa!