Forfatter
Vivi Fahnøe
Jeg er født i 1948 og opvokset i Virum – en naturskøn forstad til København. Jeg boede i en lejlighed sammen med min tre år ældre søster Ilse, hunden Pelle, min far, der "var noget med regnskab" og min mor, der var hjemmegående. Boligblokkene lå midt i en tidligere frugtplantage, tæt ved Furesøen og de store skove. Når vi ikke var i skole (der var 1200 børn i skolen!), legede vi næsten altid ude sammen med de andre børn. Men der blev også tid til at læse. Min søster og jeg var flittige lånere på Virum Bibliotek. Min far skrev aforismer, og sproget blev vendt og drejet hen over middagsbordet. Da jeg var ca. 10 år gammel, fandt min søster ud af, at vi begge skulle skrive en roman. Jeg skrev "Manden med bowlerhatten". Den fyldte to sider!
Vi holdt hvert år sommerferie i to uger på Orø, hvor mine forældre fik bygget et lille bjælkehus uden lys og vand. Jeg har beholdt kontakten til øen lige siden. Min nyeste bog: "Kærlighed og løgne" foregår her.
Jeg kom i sprogligt gymnasium på Virum Statsskole og vidste tidligt, at jeg ville være bibliotekar. Men inden jeg søgte ind på Biblioteksskolen, tog jeg på Herning Højskole, hvor ungdomsoprøret i 1968 viste sig i glimt. Det blev nu eksistentialismen, der kom til at præge min livsopfattelse. På højskolen mødte jeg min kommende mand, der blev far til to dejlige drenge, Mikkel og Jesper. De kom til verden midt i studietiden med 18 måneders mellemrum.
Samme dag, som jeg havde været oppe i mit sidste eksamensfag, rejste jeg med familien til Als, hvor vi boede i de næste 16 år. Jeg blev ledende børnebibliotekar på Nordborg Bibliotek, hvor jeg mødte en masse herlige sønderjyske børn og fik et godt indblik i børnelitteraturens skatte. Nordborg var et ideelt sted for børn at vokse op. Sø, skov, marker og hav. Alt inden for rækkevidde. Mine første bøger handler om Mathias og Nikolaj, der bor i Nordborg. Jeg har hentet megen inspiration i mine børns liv.
Efter en skilsmisse rejste jeg til Lyngby, da jeg havde fået job som børnebibliotekskonsulent ved Københavns Kommunes Biblioteker. Arbejdsmæssigt var det en spændende tid med projektarbejde, der bl.a. indebar etablering af et utraditionelt børnebibliotek i Studsgårdsgade og et tegneseriebibliotek. På et tidspunkt syntes jeg, at arbejdet overhånd, da det også optog mine tanker, når jeg havde fri. Jeg måtte finde en kreativ hobby, der kunne fylde mit hoved. Det blev til min første bog: "Mathias og Nikolaj i den tågede skov". Den kom i 1996.
I mellemtiden havde jeg fundet min mand nummer to på endnu en højskole. Vi er så heldige begge at have skriveriet som hobby. Sammen har vi været på flere skrivekurser, der har givet gode værktøjer og inspiration. Arbejdsmæssigt skiftede jeg job i 1996, hvor jeg blev overbibliotekar i Farum. Nu er det voksenlitteraturen, jeg læser mest, og jeg føler mig meget privilegeret, når jeg som en del af mit arbejde kan arrangere velbesøgte forfatteraftener.
Jeg er flyttet tilbage til Virum, hvor jeg træder i min barndoms fodspor - atter med en hund. En lille ruhåret foxterrier Rikki, der ikke vil forstyrres, når han sidder og ser på månen.
Oprindelig publiceret ForfatterNet Lyngby-Taarbæk - 26. juni 2000