Ulla Taylor

Født: 1968.
Debut: Dametur. 

Jeg er født i 1968 i en lille by, Nødebo, ved Esrum Sø.
Jeg voksede op i en vaskeægte kernefamilie med far, mor og storebror, og min barndom var hverken præget af skilsmisser, kollektiver eller aktivitet på den yderste venstrefløj.
Gennem hele min barndom og ungdom var mit klare mål at blive skuespiller, men da jeg var 20 år, satte en trafikulykke en stopper for den plan, og jeg måtte tænke forfra.
I første omgang begyndte jeg at læse teatervidenskab på Københavns Universitet, men droppede ud, kort tid efter at rusturen var blevet aflyst pga. manglende tilslutning!!
Derefter besluttede jeg at blive tegnsprogstolk og håbede en dag at kunne komme til at lave teater sammen med døve. Jeg nåede dog aldrig ind på selve tolkestudiet, men blev hængende i døvemiljøet i fire år, indtil jeg fik mit første barn, Jonas.
Jeg var på det tidspunkt begyndt at læse til lærer, og sammen med en kammerat satte jeg Anne Linnets musical ”Berlin 84” op på seminariet.
I stedet for at bruge det originale manuskript skrev jeg den historie ned, jeg fik ud af at høre pladens sange, og det var første gang jeg fandt ud af, at jeg kunne få en historie til at hænge sammen.
Jeg lavede  mini-børnemusicalen ”Bennys Badekar” året efter, og i 1997 skrev jeg skuespillet ”Begivenheder på Nørrebro”, og satte den op på Krudttønden, mens jeg var på barsel med min datter, Annika.
Herefter var jeg blevet klar over, at jeg ville fokusere på at skrive fremover.
I 2000 fik jeg mit tredje barn, Frida, og jeg skrev ”Flyverdragt” (Ildfisken, okt. 2001) og det meste af ”Dametur” (Ries 2004).
Pt. arbejder jeg sideløbende med mit job som folkeskolelærer i Birkerød på at færdiggøre en roman for unge, der har arbejdstitlen ”Søster (kære) Søster”.

Biografien er udarbejdet af forfatteren
Portrættet redigeres af redaktionen

Foto: Privat

Debut: 
2004
Land: 
Danmark
Bøger
  • Bog: "Mødregruppen" af Ulla Taylor

    Bogens forside

    Fire meget forskellige mødre mødes i en mødregruppe -De har ikke meget til fælles, men holder alligevel sammen i et halvt års tid - Nogle af dem kan se det morsomme i deres egen situation, men

    Forfatter: 
    Ulla Taylor
    Udgivet: 
    2010
    Forlag: 
    Ries
    Sidetal: 
    185
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Kvinder kan ikke grille" af Ulla Taylor

    Bogens forside

    Ina er både sart og hårdfør, og kommer ud for mange specielle oplevelser, fra pubertet til trediveårskrise, men hun overvinder dem alle, ved at bruge ironi og sarkasme, og holde

    Forfatter: 
    Ulla Taylor
    Udgivet: 
    2007
    Forlag: 
    Charlottenlund : Ries
    Sidetal: 
    174
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Søster (kære) søster" af Ulla Taylor

    Originaludgave: 2005

    Forfatter: 
    Ulla Taylor
    Udgivet: 
    2005
    Forlag: 
    Charlottenlund : Ries
    Sidetal: 
    138
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Dametur" af Ulla Taylor

    Bogens forside

    Tre kvinder: 83-årige Esther, hendes øretæveindbydende egoistiske svigerdatter Irene, og Karina, Irenes "svigerdatter", er i bil på vej til Nordjylland, hvor Esther skal parkeres

    Forfatter: 
    Ulla Taylor
    Udgivet: 
    2004
    Forlag: 
    Charlottenlund : Ries
    Sidetal: 
    215
    Lån bogen - Køb bogen
Læs forfatteren

Fra Dametur:

Esther
Hun vender sig aldrig om og vinker – selv om hun må vide, at jeg står og ser efter hende. Det undrer hende sikkert også.
Barometernålen i vores forhold har altid stået på frost og jeg må af og til tage mig i at sige De til hende.
Hun kalder mig  for ”farmor” – i tredje person - det har altid undret mig. Som om tilknytningen til hendes afkom skulle berettige den tiltaleform. Burde jeg så tilsvarende kalde hende ”mor”? 
”Hvordan har farmor det i dag?”
”Jo, tak, mor.”
”Vil farmor have mere kaffe?”
Vorherrebevares.
Sæt en anden plade på, Irene.

Jeg er utaknemmelig, jeg ved det godt. En rigtig møgkælling af en svigermor, hvilket hun nu heller aldrig nogensinde har undladt at pointere overfor sine veninder og hvem der ellers gider at lytte. Den slags ved man. Og jeg har heller ikke været for god – åh nej. Hun har fået med grovfilen, har hun, i samtlige toogtredive år, de har været gift. For længe.
Der er bare ikke så forfærdeligt mange at brokke sig til mere.

Hver morgen står jeg ved gardinet og ser hendes velfriserede nakke over pelsen bevæge sig hen ad fliserne, ud ad lågen og ind i bilen, som er parkeret ved fortovskanten. Hvem chaufføren er ved jeg ikke. Måske en veninde, måske en elsker. Hun selv kører aldrig. Den starter lydløst, eller også er det vinduerne, som er lydtætte. Ingen lyd ud – ingen lyd ind. Sådan er Irene.
Den har været dyr, bilen. Min søn har gjort det godt. Uretfærdig igen. Min søn og svigerdatter har gjort det godt. Der er skam ingen der kan frakende Irene hendes dygtighed.
”Den pige har hænderne skruet rigtig på,” sagde min mand altid.
Og ikke mindst hovedet.
Jeg havde allerede regnet på hendes terminsdato, da de overbragte ”den store nyhed”.
Man har vel øjne i hovedet .

Inspiration

Min foretrukne genre er realismen. Jeg læser meget dansk litteratur og holder især af Anne Strandvad, hvis bog ”Markussens Teori” er blandt mine favoritter.
Benn Q. Holms ”Hafnia Punk”, Jens Chr. Grøndahls ”Lucca” og Lene Baggers ”Lester, Lester” er også bøger, der har haft stor betydning for mig, og som jeg har set meget tydeligt på min ”indre biograf”.
Med tre småbørn er det begrænset, hvor meget jeg går i teater og biograf, men jeg foretrækker Dr. Dante  og danske film som ”Arven” af Per Fly. TV ser jeg til gengæld masser af – og jeg synes at brdr. Thorsboes serier er imponerende i deres mangfoldige persongalleri, der får lov at folde sig ud.
Jeg finder også masser af inspiration i de rå mængder af dokumentarudsendelser, som fylder sendefladen. Dog ikke de engelske – de er for bizarre!!

Se også