Ulla Dahlerup

Født 21/3 1942 på Testrup Højskole, Jylland.
Datter af forstander, cand. teol. Erik Dahlerup og lektor, cand. mag. Elin Høgsbro Appel.
Jeg er som freelance en af de sidste frie vagabonder, som aldrig har villet være fast ansat nogen steder. Jeg skal ud i den barske virkelighed og jage min egen føde op hver eneste dag, det holder mig i gang. Jeg lever af ord: af journalistik, af forfatter- og foredragsvirksomhed. Jeg har rejst rundt, siden jeg var 18 år og kender Danmark, købstæder, byer og landsbyer som var det min egen bukselomme. Jeg elsker mit fædreland, selvom det for tiden er politisk ukorrekt, men mig får statsmagten aldrig genopdraget eller holdnings-bearbejdet, uanset propagandaens sindelags-kontrol. Jeg er født på den grundtvigske højskole, det er mit kulturelle udgangspunkt, det er den verden, som bærer.
Jeg har i 6 år haft indvandrer- og flygtningekriminalitet som journalistisk stofområde og taler om den barske virkelighed, ikke om uvidende, uansvarlige drømme.

Foto: Thomas Wilmann

Oprindelig publiceret ForfatterNet Gentofte - 27. marts 2000  

Debut: 
1961
Land: 
Danmark

Bøger

  • "Den Lille Satan og hans far" af Ulla Dahlerup

    Velegnet til højtlæsning
    Udgivet: 
    1992
    Forlag: 
    Gyldendal
    Sidetal: 
    191
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Søstrene" af Ulla Dahlerup

    Bogens forside

    Skildring af en rødstrømpebasisgruppes opståen i 1970, dens betydning for deltagerne og dens endelige opløsning. 

    Udgivet: 
    1979
    Forlag: 
    Gyldendal
    Sidetal: 
    278
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Sankt Jørgens gård" af Ulla Dahlerup

    Originaludgave 1969
    Udgivet: 
    1969
    Forlag: 
    Gyldendal
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Jagt efter vinden" af Ulla Dahlerup

    Originaludgave 1962
    Udgivet: 
    1962
    Forlag: 
    Hirschsprung
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Gløder i asken" af Ulla Dahlerup

    Originaludgave 1961
    Udgivet: 
    1961
    Forlag: 
    Hirschsprung
    Lån bogen - Køb bogen

Inspiration

Inspiration: at gå ud i virkeligheden, der hvor det blæser. Billedhuggeren Robert Jacobsen sagde til mig i min ungdom:
"Du skal derud, hvor det blæser. Det er ligesom mit jern, når det bliver gjort rødglødende og stikkes ned i vand, for at blive hærdet, så knækker noget af jernet, men resten kan holde til alt."
Litterær inspiration: Ældre dansk litteratur, øverst på listen er Johannes V. Jensen og Grundtvig. Så kommer, Karen Blixen, Holger Drachmann, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Stuckenberg, St. St. Blicher, Ingemann, Oehlenschläger, Kierkegaard, Emil Aarstrup, H.C. Andersen, Kingo, Brorson.  

Priser og legater

Jeg har både som journalist og som forfatter modtaget rejse- og studielegater via Danmarks Journalistforbund og Dansk Forfatterforening.  

Til top