Tine Enger

Født: 24.6.1965 i Odense.
Debut: Fjern: roman.

Fuldt navn: Tine Charlotte Cochrane Enger Jensen.
Hun bliver student fra Skt. Knuds Gymnasium i 1984. I gymnasieårene begynder hun at skrive digte – det sker midt om natten og i al hemmelighed. Efter et års ophold i Frankrig begynder hun på franskstudier, og hun skriver stadig digte. På et tidspunkt har hun materiale til en digtsamling, men hun vælger at lade den blive i skrivebordsskuffen.

Tine Enger er ældste datter i en grossererfamilie og stiler derfor efter en uddannelse inden for handel. Hun bliver uddannet som revisor – og skriver stadig lige så snart, der er lejlighed til det. Digte og små stykker om hverdagssituationer.

I starten af 90’erne skifter hun karriere fra revision til marketing og salg og er primært ansat i internationale virksomheder med stor rejseaktivitet og en arbejdsuge på 70 timer.

I 1999 vælger hun at skifte sin travle hverdag i storbyen ud med et anderledes liv, og i dag er Tine Enger bosat i Sverige. Hun underviser og bliver selvstændig indenfor markedsføring og salg, men da arbejdsugen igen rammer 70 timer, vælger hun at lukke firmaet. Hun tager den endelige beslutning om at koncentrere sig om litteratur og bliver i 2006 bachelor i dansk fra Syddansk Universitet, Kolding.

Det nye liv tæt på skov og strand giver mulighed for skriverier, hun kan ikke lade være, selv som barn holdt hun af at finde nye ord i Nudansk ordbog, og i efteråret 2005 udkommer debutromanen ’Fjern’. Romanen er inspireret af en tur til Vesterhavet omkring Oksbøl og Vejers hvor der i 1960’erne fandt en del ekspropriationer sted. Tine Enger fortæller i et interview, at et eller andet sted er romanen nok en reaktion mod vores tid. Hun synes, vi lever i en tid, der er ekstremt materialistisk, ekstremt borgerlig og på mange måder dobbeltmoralsk og hyklerisk, og det optager ikke folk synderligt, hvis noget går ud over nogen. Hun kan ikke klare, når noget uretfærdigt går ud over andre mennesker.

Se forfatterens hjemmeside: www.tineenger.dk

Biografien er udarbejdet af bibliotekar Inger Enemark, Biblioteket Sønderborg

Foto: KAT Studio. Johnny Neigaard

Debut: 
2005
Land: 
Danmark
Bøger
  • Bog: "Mens jeg passer min have" af Tine Enger

    Bogens forside

    Digtsamling som bruger haven som symbolsk udtryk for en indre tilstand.

    Forfatter: 
    Tine Enger
    Udgivet: 
    2016
    Forlag: 
    Attika
    Sidetal: 
    96
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Brystbærer" af Tine Enger

    Bogens forside

    Digte der grovkornet humoristisk og barsk realistisk fortæller om et sygdomsforløb med brystkræft.

    Forfatter: 
    Tine Enger
    Udgivet: 
    2014
    Forlag: 
    Attika
    Sidetal: 
    71
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Land under" af Tine Enger

    Bogens forside
    Forfatter: 
    Tine Enger
    Forlag: 
    Attika
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Udkantsdanskerne - helt tæt på" af Tine Enger

    Klummer, hvor tidens uvaner og dårligdomme trækkes frem og kommenteres

    Forfatter: 
    Tine Enger
    Udgivet: 
    2012
    Forlag: 
    Attika
    Sidetal: 
    63
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Fjern" af Tine Enger

    Bogens forside

    Da Freja Vibæk vender tilbage til barndomshjemmet i Vestjylland, fordi hendes far er død ved et tilsyneladende uheld, begynder hun at grave i sagen, som viser sig at have forbindelse med den store

    Forfatter: 
    Tine Enger
    Udgivet: 
    2006
    Forlag: 
    Valby : Borgen
    Sidetal: 
    292
    Lån bogen - Køb bogen
Læs forfatteren

MUREN
Round-Up er en effektiv gift. Dejlig effektiv. Et par pfuit-pfuit sprøjt på planten, helst ingen regn de første seks timer, og så derefter gerne regn. Planten begynder straks at visne - den endelige, brune, tørre død er en kendsgerning efter seks uger.
Hun bed hårdt i toastbrødet, mens hun så over på den knitrende avismur, der over årene syntes at være blevet både tykkere og mere højlydt. Avisen knitrede igen i de hvide kontormandshænder, som om den bekræftede hende – og endnu en side blev vendt.
Gad vide, hvordan han egentlig ser ud om morgenen, dér bag avisen? Har han et overrasket udtryk i ansigtet, når han læser noget uventet? Smiler han ad tegneserierne? Nej, han læser nok ikke tegneserier. Hun drak af kaffen. Nej, det ville være noget pjat – tegneserier. Ikke tale om, at han ville spilde sin tid på det. Avisen blev foldet sammen. Hans ansigt dukkede frem. Han havde noget søvn siddende på en øjenvippe. Skulle hun sige det til ham? Han skulle jo flyve i dag. Et vigtigt møde i København. Hans øjne søgte hen over bordet, efter næste sektion. Avismuren blev reetableret.
Hvorfor ser han ikke på mig mere? Sender et smil?
Han sukkede, som havde han hørt hendes tanker. Hun nikkede. Ja, han har ret…hvorfor skulle han også det? Jeg er her jo bare. Altid. Lige her på min plads. Overfor ham. Børnene er i skole, her er ro nu. Fred.
Øst-terrassen lå badet i lys. Hun kunne se lyset falde blødt fra stuen ud i gangen. Køkkenet lå stadig hen i mørke. Dengang de byggede, havde hun sagt til ham, at køkkenet burde ligge mod øst. Morgenlyset er så smukt. Morgenstund har guld i mund osv. Nej, køkkenet skulle vendes mod vest, så han kunne nyde aftensolen, når han kom hjem til aftensmaden. Selvfølgelig skulle han have mulighed for det.
Men solen druknede altid bag naboens gavl, før han kom hjem. Aftensmaden var i mikroovnen. Børnenes mad i køleskabet, til de kom hjem fra sport og spejder. Hun skubbede lidt til toastbrødet på tallerkenen. Det var blevet kedeligt.
Det sidste Round-Up var brugt, så hun skulle købe noget mere i dag. Hun så på det digitale ovnur. Klokken var nu 8.00. Om en time skulle han være i lufthavnen. Hun ville gøre nøjagtig, som hun plejede, når hun havde bilen. Alt skulle være som det plejede. Det var vigtigt. Først i Kvickly, så til frisøren og så til Råd & Dåd for at købe gift. Råd til død, tænkte hun med et træt smil. Derpå hjem igen til mørket.
Måske de kunne rive væggen ned ind til stuen? Så ville der være kontakt. Kontakt med hele huset næsten. De ville kunne få et moderne køkken. Sådan et samtalekøkken. Ja, netop sådan ét. Hun var lige ved at spørge ham. Tog sig i det.
Hun skulle huske at tjekke saldoen på dankortet. Sådan noget Round-Up er dyrt. Der er afgift på det. Men effektivt er det jo. Ikke til at undvære i en husholdning.
Hvornår holdt han op med at se på hende? Var det for et år siden? Måske to? 15 års ægteskab er vel også længe nu om dage. Dem inde ved siden af blev skilt for et par måneder siden. De var kun gift i 5 år, Gitte og Klaus. Det var ellers hyggeligt, da Gitte også gik hjemme de første par år, efter at den første kom til verden. Senere skulle hun så tilbage på arbejde. Det gik vist meget godt, indtil Klaus fik sig en ny sekretær. Gitte  opdagede det med sekretæren og Klaus i juleferien. Noget med en sms fra sekretæren.
Det var ikke så godt.
Hun drak det sidste af kaffen og så hen på avismuren igen. Han havde også fået sekretær. Det havde han ikke før. Det var i forbindelse med hans forfremmelse for et år siden.
”Vil du ha’ noget mere?”
”Hva’?” Avisen knitrede sprødt.
”Kaffe? Vil du ha’ noget mere kaffe?”
”Mm, ikke lige nu”, kom det langt væk fra.
Hun hældte op til sig selv. Den var stærk. Lige som han aller helst vil have den. Stærk kaffe med fløde og sukker – endelig rørsukker, for den er både kraftigere og rundere i smagen end den hvide raffinerede. Hun drak helst sort kaffe. Derfor var kaffen altid lidt for stærk efter hendes smag.
”Jeg køber mere rørsukker i dag”, kom det pludselig fra hende.
”Mm.”
”Er du sikker på, du ikke vil have mere?”
”Så en halv kop da”, kom det fraværende bag avisen.
Hun tømte flødekanden og hældte kaffe op i hans kop, hvorpå hun langsomt tilførte fire teskefulde rørsukker til blandingen. Tålmodigt rørte hun det hele sammen. Han var nu en sukkermund, når det kom til stykket. Hendes mor havde lagt mærke til det, da hun præsenterede ham for sine forældre. En mand med en sød tand, var en sød mand, havde mor sagt.
”Jeg har jo lavet kaffen ekstra stærk i dag.”
”Mm.”
”Lige som du kan lide den.”
”Mm.”
Han tog koppen og drak.
”Synes du, den er god?”
”Mm”, avisen knitrede ildevarslende.
Hun skulle tie stille. Hun forstyrrede.
Digitaluret på komfuret viste 8.22. Om et kvarter skulle de køre til lufthavnen. Han drak af kaffen, mens hun så på avisbagsidens vejrudsigt. Det bliver regnvejr i morgen eftermiddag. Round-Up’en skal sprayes i morgen tidlig. Det var perfekt. Helt som planlagt. Hun kunne godt lide, når alt faldt i hak. Det bedste var udførelsen af en plan og selve ventetiden til det tidspunkt, hvor man kunne se, om planen var lykkedes. Han drak resten af kaffen.
Klokken var nu 8.28. Avisen knitrede pludseligt voldsomt. Hun så op.
Han havde ikke foldet den sammen, men hang indover den, så den var krøllet helt sammen under ham.
”Ahrrr”, kom det fra ham.
”Hvad er der, skat? Har du det dårligt?”
”Ahrrr, ja – min mave. Krampe.”
”Åh, jamen skat dog. Lad mig.”
Hun gik over til hans side og hev den krøllede avis ud af hans hænder.
”Den får du vist ikke brug for foreløbig, skat. Du er blevet syg. Kom, læg dig ind i soveværelset, så skal jeg nok passe dig.”
Han rejste sig med besvær. Han måtte støtte sig til hende. Roligt gik de ind i soveværelset, hvor hun fik ham lagt ind under dynen.
”Jeg skal nok ringe til kontoret, så de ved besked. Hvil dig lidt.”
Hun ringede til hans sekretær, der lød meget bekymret og tilbød at komme forbi. Det var der så sandelig ingen grund til, hun var der jo, som altid. På sin plads. Dette kunne hun selv klare, men ellers tak for tilbudet. Sørg nu hellere for at få aflyst mødet og flyet.
Da hun lagde røret, hørte hun hans første krampebrøl indefra soveværelset.
Inde i køkkenet begyndte hun at rydde af bordet. Sukkerskålen tømte hun i håndvasken og satte skålen i opvaskemaskinen. 60 grader og i gang. Håndvasken vaskede hun grundigt efter.
Endnu et krampebrøl. Hun gik ind i den solfyldte stue og lukkede døren efter sig. Væggen kunne sagtens rives ned, så lyset kunne komme ind i køkkenet. Hun satte sig hen i sofaen og kikkede ud på østterrassen. Der var kommet meget ukrudt op de sidste uger, selvom det ikke havde regnet så meget. Men i morgen eftermiddag ville regnen endelig komme, og derefter massere af sol.
Jo – sådan noget Round-Up er nu effektivt.

Inspiration

Jeg læser en del faglitteratur og artikler om alle mulige og umulige emner. Men når det kommer til min foretrukne læsning, må jeg sige, at den er lystafhængig og bevæger sig i romangenren, gerne romaner med temaer af eksistentiel karakter. Når jeg står foran mine bogreoler, kan jeg konstatere, at min forkærlighed for nordiske forfattere er slående.

I mine yngre år læste jeg Herbjørg Wassmo (N), og har løbende læst en del af hendes romaner. Jeg kan se, at Erik Fosnes Hansen (N) og Jan Kjærstad (N) også har været trofaste følgesvende. Siden hen har svenskeren Kerstin Ekman fået en æresplads i min reol, ligesom de nyere norske forfattere har indtaget en hel hylde f.eks. er der navne som Nikolaj Frobenius, Linn Ullmann, Hanne Ørstavik og  Erlend Loe. Og så er der islændingen Einar Már Gudmundsson, som jeg netop er ved at nydelæse. En dansk forfatter, som har været med mig siden folkeskolen, er Herman Bang. Hans værker  trækker jeg frem en gang imellem, hvor specielt ’Ved vejen’ er læst adskillige gange. Hans persontegninger igennem sproget, replikken og den indre monolog er helt fantastiske. Helle Helle står ikke langt fra Bang, hun kan skære sproget ned til det minimale, så det siger desto mere. Den ironiske Erling Jepsen har også fundet sin helt egen plads i reolen.

I en hel anden ende af mit reolsystem har jeg et par hyldemetre med herligt plotdrevet nordisk spændings- og kriminallitteratur. Her er navne som fx Henning Mankell (S), Liza Marklund (S), Anne Holt (N), Susanne Staun (DK), Karin Alvtegen (S) og Sara Blædel (DK).

Alle disse forfattere skriver i realismens tradition og nogle af dem flirter desuden med enten socialrealisme (specielt krimi- og spændingsforfatterne), magisk realisme eller den groteske realisme. De skriver om skæbner i udkanten af Europa, om livet i et randområde og et liv på kanten.