Suzanne Giese

Jeg er født d. 14 juli 1946, 15 minutter efter min tvillingsøster, Janne. Voksede op på Østerbro med en politisk engageret akademikerfar og en hjemmegående mor, der længtes efter at komme ud og arbejde.

Jeg blev student fra Sortedam Gymnasium og læste nogle år på Københavns Universitet, var så inde at vende på Akademiet i to år som arkitektstuderende på Henning Larsens afdeling, hvorefter jeg for alvor kastede mig ud i at skrive. Jeg deltog nysgerrigt i ungdomsoprøret, var selv noget af en hippie, der kunne lide tidens rockmusik, eksperimenterende kunstformer og afslappede livsstil.

I de første ti års tid af min forfatterkarriere, fra ca. 1970-1980, skrev jeg en del artikler til dagspressen om kvindetemaer, for jeg var hurtigt blevet en del af 70ernes rødstrømpebevægelse. Jeg debuterede i 1970 med bogen "HUN", som jeg skrev sammen med Tine Schmedes.

"Derfor kvindekamp" udkom i 1973 og var egentlig en bearbejdet samling af tidligere artikler. Op gennem 70erne skrev jeg mest til antologier, som jeg enten redigerede eller skrev til, tit begge dele, med forskellige kvindeemner – helt i tidens ånd. For det var dengang ikke velset at være individualist, som en forfatter ifølge sagens natur må være det. Man skulle hellere indgå mere anonymt i større fællesskaber.

I 1973 oprettede jeg sammen med min første mand, Claus Clausen, forlaget Tiderne skifter, hvor jeg arbejdede som redaktør indtil vores skilsmisse i 1980. Forlaget udgav også tidsskriftet HUG!, i hvis redaktionsgruppe jeg sad sammen med bl.a. Hans-Jørgen Nielsen, Jette Lundbo Levy og Claus Clausen, og som jeg skrev flittigt til. Foruden den gængse politiske litteratur udgav vi på forlaget en lang række kvindepolitiske og kønspolitiske bøger, som var med til at præge debatten dengang.

I 1978 udgav jeg min første roman, og det er siden blevet til endnu fem, bl.a. den delvis selvbiografiske "Brændende kærlighed".

I de senere år har jeg udgivet de to historiske fagbøger "Drømmen om kvinden - kvindeidealer og feminisme i tre årtier" (2001) og "Moderskab - En rejse i moderskabets kulturhistorie" (2004).

I indeværende år (2010) udgiver jeg erindringsbogen "Med verden i lommen", om "dengang kvinder blev frie", med andre ord historier fra 70erne.

Jeg har to voksne døtre, tre stedbørn, tre børnebørn og et par stykker undervejs. Og jeg bor på 25. år sammen med min mand, Mads Christoffersen. Somrene tilbringes i Provence, hvor en af mine romaner "Forsvindingspunktet" netop foregår.

Debut: 
1970
Land: 
Danmark
Bøger
  • Bog: "Amandas hus" af Suzanne Giese

    Bogens forside

    En nutidig begivenhed, mordet på en ni-årig pige, udløser minder fra en fjern fortid om kærlighed, svigt og skyld og afslører familieskeletter i skabene hos en aldrende forlægger og hans unge sekre

    Forfatter: 
    Suzanne Giese
    Udgivet: 
    1998
    Forlag: 
    Centrum
    Sidetal: 
    213
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Den tredje kvinde" af Suzanne Giese

    Originaludgave: 1994

    Forfatter: 
    Suzanne Giese
    Udgivet: 
    1994
    Forlag: 
    Lindhardt og Ringhof
    Sidetal: 
    206
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Forsvindingspunktet" af Suzanne Giese

    Originaludgave: 1993

    Forfatter: 
    Suzanne Giese
    Udgivet: 
    1993
    Forlag: 
    Lindhardt og Ringhof
    Sidetal: 
    136
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Stemmerne" af Suzanne Giese

    Forfatter: 
    Suzanne Giese
    Udgivet: 
    1987
    Forlag: 
    Vindrose
    Sidetal: 
    158
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Brændende kærlighed" af Suzanne Giese

    En nyskilt kvindelig filminstruktør i begyndelsen af 3o'rne oplever en stormende forelskelse, der imidlertid hurtigt forvandles til en skuffelse, da det viser sig, at hendes kæreste er en jaloux og

    Forfatter: 
    Suzanne Giese
    Udgivet: 
    1984
    Forlag: 
    Vindrose
    Sidetal: 
    320
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "På andre tanker" af Suzanne Giese

    Bogens forside

    En analyse i romanform om kvindekampen i Danmark siden 1960'erne personificeret i to kvinder og deres forskellige udvikling.
    Originaludgave 1978

    Forfatter: 
    Suzanne Giese
    Udgivet: 
    1978
    Forlag: 
    Tiderne skifter
    Sidetal: 
    240
    Lån bogen - Køb bogen
Læs forfatteren

Fra Romanen Forsvindingspunktet, s 112-113

Den gyldne time. Jeg har fået Karsten til at sidde model i det bløde lys. Han skal sidde stille, i lang tid, og stregerne lærer mig nye sider af hans ansigt at kende. Det lille knæk på næsen, folden hen over øjenlåget, modermærket i tindingen, en veghed ved munden. Håret bliver ikke rigtig godt, disse proptrækkerkrøller, der falder ned i panden, ned over skuldrene, er vanskelige at tegne, jeg er ikke tilfreds, vil ikke vise George tegningen. Han tager den uden videre, kigger, og slår en latter op. Det ligner overhovedet ikke, siger han, han smider tegningen på bordet og går. Karsten synes ikke, den er værst, han vil beholde den, siger han efter George er væk. Som Sankt Peter helbredte den syge med sin skygge, skaber Georges skygge elendighed, den falder som en dødvægt ind over mig, og jeg vægrer mig.

På slagne veje kan man gå, uden mål og med, men ingen veje er slagne, kendte eller ligetil, og jeg ved, der er en planlægger i huset, én der arrangerer forhindringer, jeg skal passe på. Og jeg annekterer en noget skyggeagtig profil, en gang i agtsomhed, vær varsom med hvor du træder, søster, og jeg ved nu, at ethvert måltid på terrassen kan vende, pludseligt, som et vindstød, og stødet retter sig mod mig.

Denne aften berømmer George sig af sine mange talenter, denne lange monolog om hans kunst, bedrifterne, mennesker han har opdaget, som skylder ham alt, og alligevel er utaknemmelige, glemmer hvem de skylder deres succes. Han sidder i sin gennemsigtige kjole, og varmen er trykkende, vi unge må have væske, vi er fjerne, hver optaget af sit, selv om Karsten svarer distræt, og falder hen igen. Endelig går George i stå, også han falder hen, og som et chok kommer den, lyden, hans knytnæve i bordet.

Hvordan kan man skabe kunst, omgivet af ukvalificerede nuller? Han skriger det ud, jeg trykker mig i hjørnet, og Karsten stivner, så rolig, som man må blive det af sådan en far.

Vi gør vel, hvad vi kan, siger Karsten, og jeg aner en træthed over ham, som ikke har været der før. Georges slæbende skridt ind i værelset, en dødlignende tavshed, selv cikaderne har han kvalt.

Tavs og rastløs går Karsten rundt på loftet, vil ikke i seng, vil ingenting. Han ender ude på taget, og her finder jeg ham i mørket, sætter mig hos ham, lydløst. Vi hører hunden gø i landsbyen, en enlig vred stemme, foran os mod dalen og træerne er der kun mørke og til venstre for os et svagt lysskær fra vejen. Jeg tør næsten ikke bryde hans tavshed, tager hans hånd, vil muntre ham op.
Hvad gør dig glad, Karsten, rigtig glad?
Hans blik har lagt sig til hvile i horisonten, hvor jord og himmel mødes i en lys stribe.
Jeg ved det ikke, siger han, og jeg kommer selv i tvivl om der er noget at være glad over, om ikke den slags er den rene illusion, men skifter mening og giver mig til at nævne alle de ting, jeg ved. Der er naturen, der er kunsten og kærligheden, og så alt det morsomme man kan gøre i sit liv. Og da jeg bliver ved, overgiver han sig lidt efter lidt, og kommer i tanke om noget.
Jeg glemte, jeg elsker dyr, siger han, og ser ikke skuffelsen i mit ansigt.  

Inspiration

Meget forskellige forfattere har inspireret til forskellige tider, men de store klassikere som Dostojevskij, Virginia Woolf, James Joyce og Marcel Proust vender tilbage som yndlingslæsning. Til samme gruppe yndlingsforfattere hører også Karen Blixen og Ernest Hemingway.

Et særligt forhold har jeg altid haft til franske Marguerite Duras, og næsten samme begejstring har jeg følt i selskab med Bruce Chatwin. Jorge Luis Borges nyder jeg i små koncentrerede portioner og Paul Auster i betydeligt større.

Blandt moderne danske forfattere er Jens Christian Grøndahl min favorit, men jeg holder også af at læse både Ib Michael og Suzanne Brøgger, Kirsten Thorup og Henrik Nordbrandt og af de ældre årgange Thorkild Hansen og Peter Seeberg. Og endelig læser jeg i perioder mange fagbøger og slapper tit af med biografier.  

Priser og legater

1975: Statens Kunstfond Arbejdslegat
1979: Statens Kunstfond Rejselegat
1984: Statens Kunstfond Rejselegat
1991: Autorkontoen Arbejdslegat
1992: Statens Kunstfond Rejselegat
1993: Statens Kunstfond Arbejdslegat
1995: Autorkontoen Arbejdslegat
1999: Litteraturrådet Arbejdslegat
1999: Autorkontoen Arbejdslegat
1999: Hotelejer Andreas Harboe´s Fond Arbejdslegat
1999: Hulda Pedersens Legat  
2000: Litteraturrådet. Arbejdslegat
2001: Hotelejer Andreas Harboe´s Fond Arbejdslegat

Links