Sten Hegeler

Født den 28.4. 1923.

Jeg er født på en fødeklinik få meter fra hovedindgangen til Søndermarken. De første 5 år voksede jeg op i en ejendom på hjørnet af Henrik Ibsensvej og Vesterbrogade. Så flyttede vi til Kastanievej 19, og jeg begyndte i Gregersens skole på H.C. Ørstedsvej. Den blev senere skole for åndssvage børn. Lidt uheldigt, når man skulle udpege sin gamle skole. Da jeg begyndte i mellemskolen på Metropolitanskolen, flyttede vi til "Stensgave" i Brøndbyvester - senere til Nørregade 22 inde i København. Jeg var så glad for at gå i gymnasiet, at jeg gik der i fire år.
Mine forældreforhold er lidt rodede: jeg har to fædre. Den ene, officielle, var kriminalbetjent. Den anden, den biologiske og rigtige, var arkitekten Poul Henningsen, men det fik jeg først opklaret, da jeg var sidst i tyverne. Jeg var på det tidspunkt gift med Gertrud Wengel/Forchammer. Ægteskabet varede fem år. Derefter gift med Inge McCarron i mere end 25 år. Hun døde for et par år siden. (1996)
Efter studentereksamen i 1942 studerede jeg medicin i ca. 6 år på grund af min mors ambitioner. Da jeg fandt ud af det, skiftede jeg til psykologi og blev cand. psych. i 1953.
Sammen med Bengt Janus Nielsen (som tegnede) publiceredes min første bog "Fem små matroser". Senere - samme år (1948) - sammen med tegneren Gerda Nystad, udkom "Hvordan, mor?" - en sexoplysning for børnehavebørn. I 1961 udkom "Kærlighedens ABZ" ( sammen med Inge og tegneren Eiler Krag). Det inspirerede ugebladet "Femina" til at ansætte os til en samlivsbrevkasse, men de fyrede os, fordi læserne stillede sådan nogle intime spørgsmål. Lidt senere overtog "Ekstra Bladet" os og brevkassen - igen til samlivsspørgsmål. Og igen drejede læsernes spørgsmål brevkassen over til overvejende sexuelle spørgsmål. I maj 71 forlod vi bladet fordi vi blev censureret. Redaktørerne ville ikke tolerere en kritik af Ekstra Bladet i brevkassens spalter. Underviste 1969-82 på Universitetet i Psykologisk Sexologi. Redaktør af "Tænk" (1973-80).
Sideløbende - og stadigvæk - privatpraktiserende psykolog (1950-).
Arbejder for tiden på et par bøger samt en artikelserie om livets problemer - ikke mindst samlivets.
Som eksempel på et af livets - og samlivets problemer, kunne jeg tænke mig at skrive lidt om det, at have venner.

Oprindelig publiceret ForfatterNet Frederiksberg - 7. februar 2001  

Debut: 
1948
Land: 
Danmark
Bøger
Læs forfatteren

"Rigtige venner"
Det sker, at mennesker fortæller: "Jeg havde fødselsdag og der kom 50-60 af vennerne". Det er naturligvis et definitionsspørgsmål, hvad man forstår ved venner. Socialforskningsinstituttet fandt engang ud af, at vi - gennemsnitligt - kun havde et par stykker. Sikkert ud fra samme snævre definition som min: at det ikke bare skal være gode bekendte, men mennesker, man er tryg ved og har kendt i mange år. Jeg havde fire, som desværre alle er "Gået i forvejen" (og det har jeg svært ved at tilgive dem). Det er en værdifuld del af vores liv. Man skal passe på dem - og dyrke dem. Her kommer en lidt tragisk ting ind i billedet: Venskaber tælles i meter. Forstået på den måde, at afstanden spiller en upraktisk rolle. Bor man i København, har man ikke så megen glæde af en god, gammel ven i Århus.
Og dertil kommer en helt anden og meget forstyrrende ting, som de færreste er nok opmærksom på: Man gifter sig - og de gifter sig/indgår i parforhold. Og hvad gør vi idioter? Når vi fremover skal mødes med en god ven, så slæber vi denondelyneos kællingen med. Kællingen er i ordets kærligste betydning, men ikke her!
Det er helt uigennemtænkt og forstyrrende. Jeg har lyst til at se min gode, gamle ven Børge - og hvad gør vi? Vi tager begge konerne/kæresterne med. Resultat? Her sidder to gamle venner, der har en masse sammen - plus to damer, der intet har tilfælles ud over os. De har intet at snakke om - og Børge og jeg har forbandet svært ved at finde den gamle omgangstone frem, hvor vi f.eks. diskuterede øl, hornmusik og andet. En akavet og umulig situation, som kun i allerheldigste tilfælde - hvis pigerne finder sammen - kan blive nogenlunde.
Fejlen ligger nok i, at vi gerne vil kontrollere hinanden - hvad foregår der? Plus lidt jalousi. Det må vi se at komme over og finde ud af at se vennen alene og uden påhæng.