OM LÆSNING OG INSPIRATION

Jeg læser om natten, når jeg ikke kan sove. Da jeg var ung i Indien, var det vigtigt for os der var så heldige at få en uddannelse, ved siden af bøgerne om historie og økonomi der skulle gøre os klogere, at stifte bekendtskab med 1) britisk, 2) nordamerikansk skønlitteratur og 3) den vesterlandske litteratur som fandtes oversat til engelsk. Digtning og filosofi, det kom alt sammen vestfra, også de russiske klassikere og nordmændene Ibsen og Hamsun, ligesom de film man måtte se var dem der kom fra Hollywood.

Inderne kender naturligvis deres fælles klassiske litteratur eller har en idé om dens indhold, men selv de som læser meget har kun et ringe kendskab til den nyere litteratur udenfor deres eget sprogområde. Der er mange sprog, vidt forskellige, og hvert sprog har sit eget alfabet.

Efter at jeg kom til Danmark har jeg så godt som muligt, og så langt mine sprogkundskaber rækker, prøvet at følge med i hvad der skrives i Indien. Men jeg kan ikke påstå nogensinde at have læst med plan – undtaget lærebøgerne.

Her i landet fik jeg så i tilgift, ikke blot dansk litteratur, men også en verdenslitteratur som i min tid ikke var genstand for den store opmærksomhed i Indien. Jeg har det med at blive begejstret for et bestemt forfatterskab, og så læser jeg det hele, bog efter bog. Det sker at jeg ligefrem glæder mig til ikke at kunne sove. På den måde har jeg læst f.eks. Hans Kirks bøger, William Heinesens, Chinua Achebes, André Brinks, Anita Desais, og for tiden læser jeg den tyrkiske forfatter Yashar Kemals romaner. De inspirerer mig ikke til forsøg på at skrive noget der bare tilnærmelsesvis ligner denne digtning, men en stor inspiration er de til at forstå den verden jeg lever i og denne verdens ikke særlig vellykkede selvportræt som det fremtræder i medierne.