Fra "De døde skal smile":
Det lød som en besværgelse. Der løb en iling ned ad min ryg. Han mente det, sgu.
Jeg sagde stadig ikke noget.
- O-kayy... fortsatte han, - jeg ved for eksempel, at du ikke har forsikret dine bøger...
Der var et glimt af triumf i øjnene. Måske mere en tilfreds konstatering. Jeg skævede til den gamle; et gulligt ulvesmil. Jeg rejste mig og gik hen til skænken; her stod jeg et øjeblik med ryggen til dem og fik orden på min vejrtrækning. Sådan et par åndspygmæer. Nå, så de ville brænde hytten af? Det var grotesk, nærmest komisk. Næ, nu havde jeg definitivt fået nok.
Jeg vendte mig om.
- Mr. Rimmer, min stemme dirrede, jeg kunne ikke skjule min ophidselse, mens jeg vandrede frem og tilbage mellem skænken og sofabordet, - jeg er gæst i Deres hus og oprigtig ked af, at jeg må bryde den høflighed, der hører til et gæstebud, men som herovre tydeligvis anses som et tegn på svaghed. Nuvel...
Jeg fik gradvis roen tilbage; lagde godt med is på:
- Jeg tror, mange europæere er enige med mig i, at dette vidunderlige land indeholder elementer af den allerfineste kultur i verden, intet nævnt, intet glemt...men - desværre - også af klodens allerværste slags. Paradoksernes kontinent. Mine herrer, De er for mig at se begge værdige repræsentanter for den sidstnævnte kategori, for macho-kulturen. Den, der ikke makker ret, skal trynes, ikke sandt? Med den stærkeres prærogativ. Det er virkelig ynkværdigt. Det minder mig om noget, min far engang fortalte mig om, noget der hændte i 1944. En dag kom der to tyskere ind i butikken. Civilklædte. De henstillede til min far, at han omgående fjernede nogle bøger, han havde liggende i vinduet. Det var Marx´og Engels´ "Das Kapital". To bind, på tysk. I modsat fald... nu tog en af tyskerne en cigaret i munden og strøg en tændstik. Hans bevægelse med tændstikken var ikke til at misforstå. Selvfølgelig tog min far bøgerne ind, han havde heller ikke forsikret, mister Taylor...... Og hvad har vi nu? Er der en forskel? Nej. De brune brugte just præcis samme retorik. Hvis nogen udgjorde en fare for "Das Vaterland", havde de retten til at eliminere, ikke sandt? Det er virkelig uhyggeligt.
Jeg gik hen og satte mig og tog en slurk whisky, mens jeg betragtede de to. De forholdt sig roligt afventende. De lyttede, men deres øjne udtrykte indifferens. Sagen var afgjort. Så lad dog barnet.
- Men, fortsatte jeg,- det mest uhyggelige er, at jeg kan se på Deres øjne, at De ikke fatter Deres egen nedrighed.
Jeg vendte mig mod den gamle.
- Mr. Rimmer, havde De gjort Dem den samme umage for at læse bøgerne, som De gjorde for at stjæle dem, ville de have fået bekræftet det, Bordeaux´s borgmester i sin tid sagde til Dem, at de indeholder anvisninger om en deling af magten i en lovgivende, en udøvende og en dømmende myndighed. Når nu både De og Taylor og Deres regering med samt diverse agenturer, gennem ord og gerning, på samme tid tillægger sig selv alle tre beføjelser, kan det kun bekræfte, at dette land ikke længere er et demokrati. USA har skrottet det etiske imperativ og dannet et uetisk imperium.
De kunne også have læst nogle betragtninger om årsagen til Romerrigets storhed og fald, som Montesquieu citerer fra en anden af sine bøger. Han mente, faldet skyldtes, at romerne havde opgivet tre grundregler, frihed, lighed og fædrelandskærlighed. Se på USA, mr. Rimmer, se på de sølle stakler, der ligger i papkasser rundt omkring i Deres byer. Er det lighed? Og se på Deres egen adfærd. Indebærer friheden retten til at nedbrænde en sagesløs danskers ejendom? Og er det ægte fædrelandskærlighed, der driver Dem, mr. Rimmer? Eller er det mon risikoen for at miste nogle kontrakter med Pentagon?
Rimmer løftede en arm.
- Ja, snerrede jeg,- den hilsen kender jeg. Den blev også anvendt i ´44. De herskende løfter gerne højre arm. For at besværge eller for at true. Men d´herrer skal ikke tro, De kan skræmme mig til tavshed. På den tid, hvor nordboen Leif den Lykkelige gik i land på New Foundland, det var 500 år før Columbus satte sine sejl, på den tid herskede danernes konge, Knud den Store over både Norden og England og dele af Normandiet. De betalte skatter til ham! Tror De virkelig, at en efterkommer af de danske vikinger lader sig kue af sådan et par pragteksemplarer fra dette degenererede samfund?
Jeg fyldte lungerne.- Tværtimod! Jeg kan forsikre Dem, at så snart jeg er hjemme igen, skal jeg åbne for Pandoras æske og slippe dæmonerne løs. Monica-gate vil blive afløst af Montesquieu-gate! Godnat d´herrer.