Ragnhild Agger er født 25.1.18 i en landsby i Østjylland. Hendes forældre havde en mindre gård. Der måtte i det daglige arbejdes meget af både forældre og børn for at klare dagen og vejen.Derfor blev der ikke megen tid til det eneste Ragnhild Agger brød sig om, nemlig at læse bøger.Hun fulgte den syvårige folkeskole og havde en dygtig lærer til dansk og regning. Det danske sprog blev nøje lært med grammatik og kommasætning og rigtig stavning. De andre fag var danmarkshistorie, bibelhistorie, geografi og Luthers katekismus, som skulle læres udenad.
Men hangen til læsning var ikke til at udrydde. Ragnhild Agger læste om aftenen og med en lommelygte under dynen til langt ud på natten, og så var det svært at komme op for at malke køer klokken fem.Hun lånte bøger hvor hun kunne, hos en nabo, i landsbyens lille bibliotek; en af brødrene samlede på gode børnebøger. Jules Verne, Carit Etlar, Ingemanns romaner, Dickens og Kipling og mange andre.
Efter konfirmationen kom Ragnhild Agger ud at tjene. I de næste syv år havde hun forskellige pladser, nogle på landet med hvad det medførte af markarbejde og madlavning til en flok karle plus alt andet forefaldende hus- og havearbejde. Et par af pladserne var i provinsbyernes borgerhjem. De sidste to i København, først som kokkepige i et stort villahjem med stuepige og gartnerchauffør, senere som kokkepige i en syvværelses lejlighed ved Langelinie.
Ragnhild Agger blev gift i 1940 og fik to børn. Hun er bosat i Århus.
Læsetrangen blev ikke mindre med årene. Bøger hjembragtes ved faste besøg på biblioteket, gerne historisk oplysende bøger, og gerne engelsk eller russisk litteratur. Sidst i tresserne også gerne bøger om kvindespørgsmål, forholdet mellem kønnene, kvindens stilling i samfundet.
Ragnhild Agger debuterede i 1971 med romanen Pigen, der blev udgivet af Borgens Forlag under pseudonymet Rigmor Hansen; den er senere genudgivet af forlaget Gyldendal under Ragnhild Agger-navnet.
Biografien er udarbejdet af forfatteren.
Oprindelig publiceret ForfatterNet Århus - 18. maj 1999
Gennem de forskellige perioder har min alder nok bestemt hvilke bøger jeg gik efter for at søge viden. Tit var det sådan, at en henvisning eller et citat i den ene bog førte den anden med sig.
I de helt unge år ledte jeg efter bøger om seksualitet, og om hvad følelserne mellem kønnene indebar. Senere interesserede det psykologiske spil mellem mennesker mig, hvad får dem til at handle som de gør ? Her kom det historiske aspekt ind : Jeg, som selv havde oplevet den anden verdenskrig, kunne ikke komme fri af spørgsmål som for eksempel:
Hvad fik mennesker til til at lade sig indfange af Hitler ? Hvad fik mennesker til, trods alle Stalins udrensninger, stadig at betragte ham som en guddommelig befrier ? Hvordan forstå koncentrationslejrene, og hvad der skete dér ?
I halvfjerdserne blev jeg meget optaget af Kate Millett, Simone de Beauvoir, Alexandra Kollontaj og den slags navne, plus alle de danske kampkvinder.
I de senere år læser jeg mest erindringer, bøger om mennesker der har levet deres liv på godt og ondt og fortæller om det. Flere af den slags bøger vender jeg tilbage til, for eksempel Jørgen-Frantz Jacobsens " Det dyrebare liv ". Eller Luis Bunúel. " Mit sidste suk ". Eller jeg læser endnu en gang maleren Van Goghs breve.
Fælles for alle disse tre er nok en vis livs-ukuelighed, og desuden en humor som er rummelig nok til på trøsterig måde at hæve læseren sammen med forfatteren op over modgang og livets viderværdigheder. Dette gælder nok mest for de to førstes vedkommende.
I øjeblikket læser jeg en bog : " Kære far og mor ", hvori skilsmissegenerationens voksne børn fortæller om, hvad en skilsmisse har betydet for dem.
1985: Statens Kunstfond for romanen Tågelandet.
1999: "Knud Nissen legatet" ( kan ikke søges ) - " for et langt og intenst forfatterskab"
