Jeg er født i 1946 og voksede op i Vanløse.
Jeg var så heldig at have forældre der læste højt for mig og tog mig med på Vanløse bibliotek, som dengang lå i en stuelejlighed, hvor der var en enkelt krybbe med børnebøger. I mange år arbejdede jeg selv på et børnebibliotek med tusindvis af børnebøger, foruden musik-cd’er, dvd’er og cd-rom’er til børn. Så jeg har virkelig oplevet den store udvikling der er sket de sidste 50 år. I 2006 stoppede jeg som bibliotekar og bruger nu min tid på at skrive.
Som skolebarn var jeg en læsehest, og jeg læste alt muligt – både romaner og eventyr og faglitteratur om historie, geografi, naturen, opfindelser m.m. Det har betydet meget for mine egne bøger, at jeg har en rimelig god baggrundsviden om forskellige emner. Når jeg fx har en naturskildring i en roman, sørger jeg for at nævne nogle forskellige dyr og planter, som passer til stedet og årstiden. Det er den slags der gør det mere levende for læseren.
Mit læsestof skaffede jeg mig ved at gå på mine ben fra Vanløse til Valby bibliotek, hvor der i 50’erne var indrettet noget ret enestående: en hel afdeling af biblioteket kun med børnebøger. Turen tog en time hver vej, men det gjorde ikke noget, for så kunne jeg gå og tænke på alt muligt undervejs. Jeg bruger stadig at gå en tur i fred og ro, når jeg skal gennemtænke handlingen i en roman eller udformningen af et vers. Det er min erfaring at rytmen i kroppen er med til at skabe en god rytme i handlingen.
Jeg har altid været optaget af sprog og ord, så det var nærliggende for mig at blive nysproglig student. Som teenager læste jeg tre forfattere, som fik stor betydning for mit senere forfatterskab. Det var Oehlenschläger, Shakespeare og Goethe. Af Oehlenschläger lærte jeg glæden ved selve ordene som en slags musik. "Månen sort nu som kul ruger tung over sol-glar-hav, over dag-glans-væld …" Af Shakespeares skuespil lærte jeg noget om hvordan man tilrettelægger en handling, så den starter på et spændende sted og udvikler sig både logisk og overraskende. Af Goethe lærte jeg vigtigheden af at udtrykke sig klart. En ung mand spurgte engang Goethe, hvordan han dog kunne skrive sådan nogle gode digte. "Det skal jeg såmænd sige Dem," svarede Goethe. "Jeg gør mig umage for at skildre tingene så klart og udtryksfuldt som muligt." – Det er også det jeg selv prøver på. Efter min mening er det en vigtig del af en forfatters opgave at sørge for at sproget ikke står i vejen for selve historien. Hvis læseren ikke forstår bogen, har forfatteren ikke gjort sit arbejde godt nok.
Efter studentereksamen i 1965 uddannede jeg mig som folkebibliotekar. Fra 1971 til 2006 arbejdede jeg på et børnebibliotek. En del af arbejdet bestod i at lave arrangementer for børnene, og her lærte jeg at fortælle en historie selv. Det er ikke altid helt let at få en flok børn til at sidde stille og høre efter, men jeg fandt ud af at de gamle irske eventyr om Finn og hans mænd lige var det der skulle til. De har en klart opbygget handling, masser af action og nogle gode replikker, som er sjove at optræde med. På flere måder ligner disse historier en tv-serie, hvor hovedpersonerne går igen i hver episode og skal overvinde nye modstandere hver uge.
Mine første bøger
I 1984 fik jeg lyst til at lave en bog med disse eventyr. Jeg indtalte historierne på bånd, skrev dem ned og sendte dem til forlaget Tellerup. (Det er dem der udgiver Dennis Jürgensens romaner, så jeg tænkte at de nok godt kunne lide spændende bøger). Forlaget udgav bogen ’Finn og hans mænd og den røde heks’, efter at jeg havde skrevet den om i mere normalt skriftsprog.
Jeg skrev derefter ’Det sorte spyd’, som også bygger på nogle irske sagn. Mit første udkast til romanen foregik i Irland og personerne havde irske navne, men forlaget foreslog mig at ændre det til et fantasy-miljø i stedet for. Det gjorde jeg så, og det gjorde klart nok romanen mere læselig. Romanen slutter for øvrigt med at hovedpersonerne dør. Det plejer fantasyromaner jo ikke at gøre, men her syntes jeg det var den eneste rigtige udgang på handlingen, sådan som den udvikler sig i bogens løb. Helten dør, men han får løst sin opgave. Mission accomplished.
’Dødens dronning’ var et forsøg på at skrive noget om ødelæggelsen af miljøet, der samtidig handlede om de nordiske guder. Det blev nok en lidt kunstig blanding, og det lærte jeg så også noget af. Man skal ikke blande forskellige genrer sammen, og en roman skal først og fremmest handle om personernes forhold til hinanden – deres venskab, konflikter osv.
Så holdt jeg en længere pause med skriveriet. I den periode var jeg også forlagsredaktør et par år. Det gav mig et godt indblik i vilkårene for produktion af børnebøger i Danmark. Jeg lærte blandt andet, at selv om en bog bliver rost af anmelderne for at være stor kunst, er det ikke sikkert den bliver solgt og læst. Ligesom andre mennesker læser børn helst de bøger som de forstår, og som handler om noget der interesserer dem. Så da jeg igen fik lyst til at skrive, gjorde jeg mig ekstra umage for at skrive med henblik på de børn der skal læse bøgerne, eller får dem læst højt. Hvis ikke de forstår historien og kan lide den, er den ikke vellykket.
Billedbøger med vers Da jeg skrev versene til ’Chimpanse, chimpanse, har du lyst til at danse?’, fik jeg god brug for min fascination af ord. Jeg lægger vægt på at vers skal have en rytme der passer til rytmen i det naturlige talesprog, og at rimene er klangfulde. Og så skal et godt digt, ligesom en god historie, helst have en fængende start, udvikle sig efter en idé og føre frem til en overraskende eller markant slutning. Det er ikke nok bare at rime deruda’.
Når jeg skriver billedbogstekster på vers, bruger jeg tit en af de gamle børneremser som udgangspunkt. ’Frøen Frede på frierfødder’ fik jeg idéen til fra en amerikansk børnesang, og ’En tosset fortælling om en kat og en kælling’ startede med remsen om katten og kællingen, der sloges om vællingen, selv om den hurtigt fik en helt anden handling. Begge bøger er illustreret af Beatrice Brandt, der har en helt speciel evne til at fremtrylle en tryg og hyggelig verden med et humoristisk islæt. Serien om Mesterbogen
’Jagten på mesterbogen’ handler om drengen Mikkel, der pludselig havner i en eventyrverden, hvor han møder heksepigen Jordbær. Bogen blev skrevet helt om flere gange, før den blev som den skulle være. Jeg havde god hjælp af forlagsredaktøren, som læste manuskriptet og kom med indvendinger og gode råd, som jeg så reagerede på. Det var især svært at få Mikkels hverdag og hans oplevelser i fantasilandet til at hænge sammen. Men så fandt jeg på at lave det sådan, at de to verdener svarer til hinanden. Hans stride storesøster er samtidig den onde dronning Natskygge, de tre skolebøller er hendes hjælpere svinebæsterne, og Jordbær er hans egen fantasi.
I fortsættelsen ’Mesterbogen på afveje’ besøger Jordbær Mikkels verden, som er en helt almindelig provinsby i Danmark. Sammen med Jordbær kommer en hel flok eventyrvæsener, der bringer kaos til den lille by. Den gennemgående idé i bogen er, at der ikke er nogen i byen, bortset fra Mikkel, som tror på de overnaturlige begivenheder – de ved jo, at det ikke kan være sandt.
I tredje bind, ’Truslen fra Mesterbogen’, kommer Mikkel igen til Jordbærs verden for at hjælpe mod en ny, stor fare. For at skabe lidt afveksling er der en sidehandling, hvor Mesterbogen er ved at tage magten fra Jordbær. Og her besluttede jeg så at stoppe serien, inden den begyndte at gentage sig selv.
Gyserromaner
Mange af idéerne til mine historier får jeg fra bøger med sagn fra gamle dage. (Et sagn er en kort historie der ligner et eventyr). ’Heksefuglen’ er en gyserroman om en pige, som opdager at deres nabo er en to hundrede år gammel heks, der prøver at slå dem ihjel. Til skildringen af heksens barndom brugte jeg nogle af de oplysninger, der findes i danske sagn om gamle dages landsbyhekse.
Romanen ’De døde kommer om natten’ blev jeg inspireret til ved at læse om de norske drauger, genfærd af druknede fiskere som kommer op fra havet i de mørke vinternætter og banker havvandet ud af deres drivvåde luffer. Især det med lufferne gjorde indtryk på mig.
’Varulven venter i mørket’ fik jeg idéen til, da jeg læste det såkaldte ’forklædesagn’, en vandrehistorie om en kvinde, der jager en ulv bort med sit forklæde og senere opdager, at hendes mand har stumper af stoffet siddende mellem tænderne. De overnaturlige væsener anbringer jeg så i et hverdagsmiljø, hvor nogle helt almindelige mennesker møder dem. Det giver et godt udgangspunkt for et gys, når en ukendt fare bryder ind i en velkendt hverdag, og bogens hovedperson må ændre sin opfattelse af virkeligheden for at klare en livsfarlig udfordring.
Billedbøger med gys Når jeg skal lave et gys for mindre børn, prøver jeg at finde den rette balance mellem uhygge og humor. ’Genfærdet i den sorte karet’ handler om hvordan den kvikke bondedreng narrer det dumme genfærd. I ’Slimo – monsteret fra kælderen’ kan man more sig over hovedpersonens bemærkninger, og i ’Ballade i monsterekspressen’ ender læseren med at holde med monstrene, da en væmmelig spøgelsesjæger prøver at fange dem.
Eventyr Overnaturlige væsner er heldigvis ikke kun uhyggelige. Jeg kan også godt lide at fortælle om dem, der er smukke og hjælpsomme. Billedbogen ’Enhjørningen Sølvhorn’ handler om en ung enhjørning, der skal redde flokken fra en stor fare. I ’Gudernes hest’ møder vikingepigen Svanhvide hesten Rimfakse fra de nordiske guders verden. Begge billedbøger er illustreret af Lykke Bianca, der er god til at skabe en eventyrlig stemning. Tandfeen er blevet voldsomt populær i Danmark efterhånden, så tiden må være inde til en bog, der fortæller alt om hende. Det blev til højtlæsningsbogen ’Hemmeligheden om tandfeen’, der skal udkomme i 2008.
Teksten til en billedbog er kun den ene halvdel af bogen – illustrationerne er lige så vigtige, og tekst og billeder skal helst virke i samme retning. Jeg prøver at finde en historie og en sprogtone, der passer til den tegner, jeg samarbejder med om den pågældende bog – skal det være hyggeligt, dramatisk eller morsomt? Flere af billedbøgerne, blandt andet ’På Rødekro kro er kokken en ko’ er for øvrigt blevet til på den måde, at jeg først har set nogle af kunstnerens tegninger, som så har inspireret mig til en tekst i samme stil.
Elverdronningens riddere Med ’Elverdronningens riddere’ fik jeg mulighed for at skrive en længere serie. Der skal komme i alt otte bind. Serien foregår i elvernes rige, og i hver bog må en ridder drage ud på eventyr for at møde en af de mange farer, der truer elverne. Idéen til serien fik jeg fra de gamle ridderromaner, der byder på masser af kamp og kærlighed i et eventyrligt miljø. Bøgerne er hovedsagelig skrevet til dem, der for nylig har lært at læse og gerne skal opleve, at læsning er spændende. Så jeg gør mig ekstra umage med at skrive klart og fængende, så teksten kan leve op til Jan Kjærs dynamiske illustrationer og flotte forsider.
Jeg skriver bøger, fordi jeg synes det er spændende at få en idé og realisere den, så det bliver til et færdigt produkt, andre kan bruge. Jeg er altid på udkig efter nye idéer, og når jeg falder over en, skynder jeg mig at skrive den ned og gemme den til senere brug. Mine skuffer er godt proppet efterhånden, så jeg har tænkt mig at blive ved med at skrive, så længe der er nogen der har lyst til at lytte.
Redigeres af Helsingør Kommunes Biblioteker
Shakespeare, Edmund Spenser, Goethe, Gary Larson, Etymologisk ordbog, Star Trek (tv-serien), Scientist, The Mad Professor og andre dub-mestre (musik).
2002: Carlsens Fortællefantorden for Mesterbogen på afveje
2004: Carlsens Fortællefantorden for De døde kommer om natten
2005: Bogslugernes Pris for Heksefuglen. Uddelt af Vestbibliotekerne og skolerne i Ringkøbing
