Jeg er født ved Lemvig, i en tidslomme. Efter sigende foregik det i 1949; det var en hjemmefødsel, og jeg blev hjemmedøbt. De første indtryk var lyset over markerne, sol og regn. Mine forældre talte livligt med os og hinanden.
Vi sang af Hjemlandstoner, der blev læst af Biblen og Brødremenighedens kalender.
Fyrretræerne
Fyrretræerne har alle sammen
vendt ryggen til. Som et geled
af sorte munke står de
og ser mod øst, hvor frelseren kommer fra
Nøgne til knæene, de gav afkald på alt
krumryggede i forårs-stormen
gennempiskede af sand. Enricos
pjaltede fortrop der tåler og tåler
Omringet af korn sommeren igennem
pint af tørst. Enhver passer sit,
på arbejde dag og nat.
Ingen har endnu vendt sig for at se solnedgangen
Januar begraver dem i sne, kun hætten
er synlig, men der er åbent hus
de deler ud til kragerne
og hvisker om natten under himmelens stjernetag
(Sjælens Geografi, Hekla 1984)
Minder fra dødens hus af Fjodor Dostojevskij stod øverst på min ønskeseddel, da jeg gik i 7. klasse. Jeg fik den, og det er vel nok den bedste julegave jeg nogen sinde har modtaget. Bogen kostede 9,75 kan jeg se, og på en eller anden måde må det være lykkedes min Mor at skrabe de penge sammen; jeg er hende evigt taknemmelig. I mange år læste jeg dagligt i den bog: "Langt bort fra alfarvej, fortabt i Sibirien, blandt stepper, bjerge eller vilde skove, støder man nu og da på små byer på et par tusind indbyggere, sjældent mere; de er grå og uanselige…" Sådan lyder de første sætninger, de gjorde mig lykkelig.
Efter omtumlede år gik jeg på real- og studenterkursus. Så begyndte jeg at studere teologi. Egentlig ville jeg skrive, men jeg var i tvivl om mit talent. Det er jeg stadig.
Sent kom jeg i gang. Jeg lå på gulvet og skrev, mens børnene kravlede rundt på ryggen af mig. Min første bog, Afmægtighed forbudt, blev afvist af de fleste forlag, indtil den til slut udkom på Hekla – et lille heroisk forlag drevet af Helga Lindhardt og Søren Melgaard.
Jeg skriver langsomt – nødigt, men dog gerne – noveller og digte. Prosaisterne synes jeg bør holde mig til poesien, og lyrikerne mener jeg skal nøjes med at skrive prosa. Det gør jeg så.
Oprindelig publiceret ForfatterNet Østerbro - 26. oktober 1999
1985: Statens Kunstfond. 3-årigt stipendium
1990: Peder Jensen Kjærgaard og Hustrus Legat
1995: Hulda Lütken og Jacobs legat
