Niels Brunse

Født 24. august 1949 i Silkeborg, vokset op i Helsingør. Far var lærer, mor var tandlæge. Gik i skole, sang i kirkekor, blev nysproglig student fra Helsingør Gymnasium i 1968.
Militærnægter i halvandet år. Begyndte at studere russisk på Københavns Universitet, men også at skrive og oversætte.
Debuterede som oversætter i 1969 med bidrag til en samling digte af Georg Trakl på dansk: Mod Midnat. Debuterede som forfatter i 1980 med reportagebogen Moskva til hverdag. Har oversat ca. 150 bøger, skuespil og radiomontager fra engelsk, tysk og russisk, i de senere år mest klassikere, bl.a. 14 af Shakespeares stykker. Har skrevet digte, prosa og teatertekster.
Forskellige faglige tillidsposter i Dansk Forfatterforening 1980-87. Medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab 1990-93. Bestyrelsesmedlem i Danske Dramatikeres Forbund 1992-95, formand januar-oktober 95. Formand for Statens Kunstfonds litterære tremandsudvalg 1996-98.
Har anmeldt bøger, teater og film i Information, Politiken og Danmarks Radio.
Bor i København, gift med cand. mag. Nila Parly, et barn (datteren Zaina, født 1999).

Biografien er udarbejdet af forfatteren
Foto: Anders Askegaard
Oprindelig publiceret ForfatterNet Århus - 11. januar 2001  

Debut: 
1969
Land: 
Danmark
Links
Bøger
Læs forfatteren

Mit arbejdsværelse er lille, smalt og grønt - og næsten blindt. Den eneste rude er et tagvindue i den skrå endevæg. Jeg havde frygtet, dengang vi flyttede ind, at det ville blive for trangt, men det blev lige modsat. Gennem tagvinduet ser jeg himmel og skyer, upåtrængende vidnesbyrd om døgnets og årets gang og vejrets tilstand. En sjælden gang kommer der et fly forbi, eller en fugl: en måge fra havnen, en af storbyens grumsede duer, hejren, der i skumringen fisker i dammen i haven bag Det Kongelige Bibliotek.
Foran mig har jeg den græsgrønne væg med et indrammet billede på, et billede hvis historie jeg måske engang vil fortælle, men ikke nu. Og under billedet min computerskærm med ordene. Her mødes alle mine veje, her i det blinde værelse har jeg frit udsyn til alt. Når man har levet længe nok og rejst langt nok, har man tilstrækkeligt med landskaber, bybilleder, interiører og ansigter i sig til alle sine dage.
Uden for fyldingsdøren i den hvide dørkarm er der enten stille eller liv at høre: min kone der synger, min datter der pludrer; den verden, jeg er groet sammen med.  

Se også

  • Artikel: Svar på tiltale

    Mine historier handler som regel om almindelige mennesker, der konfronteres med noget, de ikke forstår Hvis du selv skal sige det - hvad er så det særlige ved dine bøger?