Natasha Illum Berg

Født: 1971.
Debut: Floder af rød jord. 

Dansk mor, dansk/svensk far. Har en ældre søster. Opvokset først i Blekinge, i Sverige på familiens gods, Eriksberg. Fra 6. Til og med 9. Klasse Krebs’ skole i København, men tog studentereksamen fra Svensk kostskole, ”Lundsberg skola” i Værmland. Flyttede til Tanzania i 1993 for at følge min anden drøm: At blive professionel jæger. Bor, skriver og jager her nu.

Personlig præsentation :
Jeg voksede op på landet, langt fra storbyens lyde. Der var stille. Havet var på den ene side, skoven var på den anden. Skoven var fuld af hundredvis af hjorte, havet bugnede af gedder og aborrer, der bare ventede på at sluge mit fristende blink. Der var stille nok til at høre den lyd der kom indefra ganske tydeligt, og det var ikke altid at der var nogen til at dele lige netop den lyd med. Da blev papiret en jeg kunne tale med. Så meget i talesproget har og gøre med hvor hurtigt det siges, eller hvordan ens ansigt ser ud når man siger det. Ved at skrive, ved at mit ansigt ikke kan ses på papiret, ser læseren hvad han eller hun kan genkende i sig selv. Bitte små broer bygges eller rives ned i læserens uudtalte forhold til sig selv, uden at det egentlig har noget med mig at gøre. Sådan bliver jeg selv påvirket hver gang jeg læser en bog. Stærkest mindes jeg bøger der fremkalder mine egne billeder og stærkest mindes jeg kunst der fremkalder mine egne ord. Musik er vigtigt, men jeg leder ikke efter musik der kan give mig noget nyt, nærmere leder jeg efter stykker der allerede passer til det jeg vil sige. Musikken er der for at fastholde den følelse jeg gerne vil vise på papiret. Således skal det være et stykke jeg har hørt nok, til at det ikke forbavser mig, men må ikke være et jeg har hørt så tit, at det keder mig. Som forfatter er jeg til en stor del et isoleret menneske, det er vi alle, forfatteren er bare pinligt bevidst om det. At skrive er et spejl der holdes op foran forfatterens ansigt, at udgive er at vende det spejl. Det sørgelige er at der kun er glimtvis kontakt mellem mennesker, hvor mange bøger man så end skriver, hvor højt eller tydeligt man end taler. Men der er dog til tider den momentane kontakt. I min opvækst  blev Krebs’ skole det eneste sted jeg virkelig holdt af at blive undervist. Hr. Stegelman der var både rektor for skolen og min Dansk lærer, var en mand jeg havde stor respekt for. Han var hård og svingede pisken over de der ikke ”gad.” Men med ”gad” fik man ofte indtrykket at det gjaldt mere om at gide tænke selv, end at kunne citere lærebogen fra ende til anden. Med ørneøjne så han på eleverne, en efter en, og ville vide fra dennes egne udtryk i ansigtet, om det nu også var det bedste man kunne præstere.

Samtidig var der ingen smålighed med troen på, eller opmuntringen af, et barns fantasi. I Hr. Stegelmans Krebs’var der højt til loftet og en utvivlsom forventning om at man var parat at flappe med vingerne. Jeg voksede meget i de år, og uden tvivl var hans ros eller ris af mine historier min første retningslinie. Ved udgivelsen af min første bog, der blev ”vejen ind” for mit forfatterskab, var min første tanke at løbe gennem kongens have og over til huset på Stockholmsgade, det under den gyldne hane, for at finde ham og give ham en kopi.

Biografien er udarbejdet af Natasha Illum Berg og opdateres af redaktionen
Foto: Natasha Illum Berg

Debut: 
1999
Land: 
Danmark
Bøger
  • Bog: "Vildnis" af Natasha Illum Berg

    Bogens forside

    Efter at have sørget for begravelsen af en professionel storvildtjæger i Tanzania strander det velhavende engelske ægtepar Thomas og Beatrice pludselig i det afrikanske vildnis.

    Forfatter: 
    Natasha Illum Berg
    Udgivet: 
    2010
    Forlag: 
    C&K
    Sidetal: 
    263
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Med hensyn til Harry og andre fortællinger" af Natasha Illum Berg

    Bogens forside

    Noveller der foregår meget forskellige steder i verden, men som fortæller almenmenneskelige historier om små forskydninger i hverdagen, der pludselig kan ændre hele livsopfattelsen

    Forfatter: 
    Natasha Illum Berg
    Udgivet: 
    2008
    Forlag: 
    Lindhardt & Ringhof
    Sidetal: 
    242
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Abens hjerte" af Natasha Illum Berg

    Bogens forside

    Tyrefægteren Diego vil dulme sine kærlighedssorger ved at tage kampen op med et af verdens farligste dyr, den afrikanske bøffel. Imens skriver hans ekskæreste breve, som han aldrig modtager

    Forfatter: 
    Natasha Illum Berg
    Udgivet: 
    2005
    Forlag: 
    People's Press
    Sidetal: 
    246
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Te i den blå sofa" af Natasha Illum Berg

    Bogens forside

    Storvildtjægeren Anoushka sidder i sit hjem på en høj med udsigt over ni bjerge i Tanzania og skriver et brev for at fastholde mindet om sin elskede, som blev myrdet bogstavelig talt på hendes dørt

    Forfatter: 
    Natasha Illum Berg
    Udgivet: 
    2003
    Forlag: 
    People's Press
    Sidetal: 
    133
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Floder af rød jord: i lære som storvildtjæger i Afrika" af Natasha Illum Berg

    Bogens forside

    Natasha Illum Berg (f. 1971) beretter om sin tid som elev hos en storvildtjæger i Tanzania, en mandsdomineret verden, samt om kampen mod og med naturen

    Forfatter: 
    Natasha Illum Berg
    Udgivet: 
    1999
    Forlag: 
    Rosinante
    Sidetal: 
    174
    Lån bogen - Køb bogen
Læs forfatteren

Abens hjerte (uddrag):
Jeg er ikke sikker på, om det er sandt. Men det siges, at hvis en bavian bliver skudt i brystet uden at dø med det samme, og hvis der er et hul i dens brystkasse, stort nok til at den kan få en finger ind i det, vil den grave og lede efter det, der gør ondt inde i den.Den vil lade en brun pegefinger med en fuldstændig sort negl synke ind i sit bløde indre for at prøve på at finde og pille det ud, der gør ondt.I dens logik må det være det, der bevæger sig derinde - det der skubber mod dens finger i hurtige, jævne ryk - der er det fremmede objekt. Men det sidder fast. Bavianen prøver så på at få to fingre ind i hullet, men det er for lille, og huden vil ikke strække sig mere. Desperat skraber den ene sorte negl mod hjertets spids, indtil det holder op med at slå.
Et lille lykkeligt øjeblik, mens den varme krop stadig ventede optimistisk på det næste hjerteslag, uden at forstå, at der ikke ville komme flere, troede bavianen, at faren var ovre, for det onde var endelig holdt op med at bevæge sig derinde.
Således, i et forsøg på at kvæle smerten eller ensomheden, stikker også vi fingre i revnerne i vores eget indre, og graver forvirret. På det, vi finder, reagerer vi med en forstand, der aldrig kan se eller forstå sandheden i vores skæbne.

Te i den blå sofa (uddrag):
Prøv at forestille dig et æg. Fuldkommen forseglet og en lille smule spidst i den ene ende. Et hvidt æg, der balancerer på en stålren overflade. Det er ene og alene til, fordi naturen er så forunderlig. Se, hvor stærkt det er i sin rigtighed, og så skarpt aftegnet mod luften omkring det. Selv hvis jeg lagde ægget i min hånd, tværs over min livslinie, og knyttede hånden omkring det, ville jeg ikke kunne knuse det. Det kan jeg ganske enkelt ikke. Det er et af fysikkens undere. Men jeg rører ikke ægget. Jeg lader det ligge dér og nøjes med at forundres over det.                      
Lige over dette stilleben svinger et gigantisk pendul frem og tilbage. I sammenligning med ægget er det, hvad angår størrelse og materiale, som en kampvogn. DET DEFINITIVE NEJ er pendulets navn, og det svinger med ukontrollabel kraft og uden grænser. Det er DET DEFINITIVE NEJ på sin rejse frem og tilbage, som om det er på patrulje for at knuse eller skære tiden i mundfuldstore bidder, i kun en fingernegls afstand over det fuldkomne æg på den pletfri overflade. I den centimeter luft, der er mellem ægget og pendulet, findes alt håb, de uendelige muligheder.I realiteten er resultatet dog kun et spørgsmål om millimeter til den ene eller anden side. 

Floder af rød jord (uddrag):
En lærling bør bøje sig for erfaring.  
En pioner  må bøje sig for alt, indtil hun eller han har nået sit mål. 
Jeg har i fortvivlelse bøjet mig langt ned for mennesker, men at se nedefra og op er at til at begynde med ikke så dumt. Hvad mine medmennesker gemmer  under skørterne, siger mest om dem selv. Til gengæld skal man ikke bøje sig for tyrannen med lukkede øjne af skam