Fra En kærlighedsroman, historien om Lili-og-Jimi - om et kærlighedsforhold mellem en mand på 35 og en kvinde på 60. (Tiderne Skifter) I begyndelsen var berøringen.
Følesansen må have været den første sans. Huden mærkede livmodervæggen, skuldrene mærkede væsken. Alt andet må være kommet til senere.
Hørelsen kom senere. Fjerne lyde, musik, sang, kærlige ord, elskovsord, eller eder og forbandelser og tallerkener der røg i gulvet.
Synet. Var der et sagte rødligt skær? Men ingen lugt, ingen smag.
Berøringen var begyndelsen. Rør ved mig indtil jeg dør, det er det sidste du må holde op med. En gang imellem, når Lili var bange for at miste jordforbindelsen, lavede hun i al hemmelighed armprøven. Hun lagde sig på ryggen og tog en avis op med begge hænder, som om hun ville læse i den. Men i grunden var det ikke nogen prøve. Hun vidste på forhånd, at et enkelt blik på hendes arme når hun lå i den stilling, ville bringe tingene tilbage i deres rette perspektiv.
Lili kunne pjanke og grine og danse som en ung pige. Hendes ben var blevet pænere med alderen, hendes knæ var runde og dog tydelige, enden nogenlunde fast og brysterne næsten som de altid havde været. Men armprøven mindede hende om, hvad hun kunne være fristet til at glemme når hun var sammen med Jimi: At hun var en kvinde der nærmede sig de 60.
Armprøven afslørede, at Lilis arme bestod af et par knogler, nogle ikke særlig iøjnefaldende muskler, et fedtlag der var ved at forsvinde - og over det hele en hud der hang slapt som blafrende gardiner, en hud over slunkent kød, med furer der skar sig ind som i et udtørret flodleje.
Resten af hende var ikke noget utørret flodleje, og når de elskede og hun lå på ryggen, når de elskede og hun lagde armene om Jimis hoved, når de elskede som de plejede at elske. Så rakte hun armene op med roligt sind, for hun vidste at han ikke havde øjne i nakken og at hun ikke behøvede at gøre modstand mod strømmen der trak hende med sig ud på det dybe vand.
Når de elskede, skete det at hun glemte sin alder. Derfor var det vigtigt med armprøven. Berøringen. Min hånd i din hånd, og alle mine celler falder til ro. Din hånd mod min hofte, og alle de små celler de vender sig omkring og blinker som en sildestime. Dig hofte mod min mod din, og vores skygger smelter sammen i vandet.
Vi må lave en ny anatomibog. Aldrig mere kvinde for sig, mand for sig.
Ingen kvinde uden kussen hvælvet omkring en mands pik, ingen mand uden pikken hvilende i en kvindes kusse. Det er kun sådan vi er kvinde og mand. Lili, Jimi, Lili-og-Jimi. Tilsammen er vi det tredie væsen.