Teksten er fra en antologi: ” Fortsættelse følger”, som udkommer i maj måned og er forfatterens ironiske kommentar til ”Barbara”.

Herr Aggersoe´s uddannelse i Paris.

Hr. Poul Aggersoe havde aldrig forventet, at han skulle komme til Paris. Men siden han forlod Færøerne for at indgå i mons. Moltkes hus og stab var der sket ham mangt og meget, som han ikke havde forudset. Årene på Færøerne var nu kun et fjernt og lidt pudsigt minde – ikke mindst fordi hans hustru, Arendse, jo aldrig havde været der. Hun havde tidligt fornemmet, at Hr. Poul ikke gerne talte om sine private forhold på Færøerne, og Arendse var en god pige, som søgte at føje sin mand i et og alt. Hun var tyve år yngre end Hr. Poul, en stilfærdig, men dog lattermild pige, som han søgte at lære at kende, mens hun fødte ham barn efter barn. Han havde troet, at forholdet mellem dem ville blive bedre efter de første fem-seks fødsler, men det var som om hun tværtimod trak sig ind i sig selv nu, efter at de havde mistet fire af deres seks børn. Hr. Poul kunne ikke indse, hvorfor Arendse var så urolig ved at lade ham rejse med Mons. Moltke til Paris. De skulle først og fremmest finde gode malerier til mons. Moltkes samling, og jo større husstand man kom anstigende med, desto mere blev man regnet for dernede. Unge Moltke, som havde fundet hr. Poul og formået sin far at give ham den lette tjeneste som familiens præst , skulle også med og ville passe på hr. Poul i den fremmede verden. Til sidst forstod han: for Arendse var Paris blot nye Færøer i hans liv, en trussel om forsvinden og fremmedhed. En ny skygge i hans liv, endnu et tidsrum, hun ikke kunne dele med ham. Og hendes bekymring forekom ham så sød, at han kom til at elske hende endnu højere. Noget så rørende var der ikke sket for ham i årevis. Mens Arendse sov fældede han varme tårer over hendes hengivenhed. Og rejsen skulle nok bedre han, det tvivlede han ikke på. Når han kom tilbage ville han være en bedre ægtemand. Det fortjente hun.
Allerede den første dag under rejsen drømte han om Barbara. Siden han kom tilbage til Danmark havde han formået at holde hende stangen. Arendse havde fyldt hans liv med tilbageholden uforståelighed. Nu åbnede han sig, og straks kom hun fejende med sine strålende sideblikke og knitrende uforudsigelighed. Han vågnede badet i sved og den væske som var langt værre, og måtte gribe til korset. Ikke om han ville overgive sig til hende nu! Ikke efter alle de år. Efter at have foretaget en kold overrisling af legemet satte han sig ved vinduet i herberget og forsøgte at forestille sig Barbara som hun nu måtte være. En gammel kone, fed og magelig, og med en ægtemand , som hun hundsede med.