Maja Lucas

Født: 01. 09.1978.
Debut: Jegfortællinger.

Multiallegiker. De støvsugede meget derhjemme. Fik en skildpadde som kompensation for alle de hunde, katte og fugle, jeg ønskede mig. Bogorm i en tidlig alder. Gemte mig for Den Sociale Virkelighed på Vangede Bibliotek. Læste en masse 1800-tals romaner, Jules Verne, Robert Louis Stevenson, you name it. Også mange tegneserier, hjemført og fortæret i samme hast som chokoladepålæg på franskbrød. Forfatterdebut som 8-årig med en pastiche af "Bella Notte" fra Lady og Vagabonden. En vis litterær modning ved præteenagelæsning af Morten Nielsens samlede digte. "Jeg ser nu i nat at hans udstrakte hånd er rede til stille at skille støv og ånd". Stadig romantisk i hovedet, men mere sprogfikseret. Rygrad som en regnorm, brugbart i yogatimerne.

Studier i litteraturvidenskab og matematik (1997-2004) og på Forfatterskolen (2005-2007). Debut 2007 med Jegfortællinger. Året efter kom Min far kan lide fugle. Jeg kan stadig ikke tåle fjer.

The birds sing back af Maja Lucas, forfatter (Artikel, 2007)

Biografien er udarbejdet af forfatteren
Portrættet redigeres af Lene Riedel, Guldborgsund-bibliotekerne

Debut: 
2007
Land: 
Danmark

Bøger

  • "Katrines hånd" af Maja Lucas

    Bogens forside

    59-årige Katrine har masser af livsmod, men er terminalt syg af kræft og tilbringer sin sidste tid sammen med den lidt rodede, sammenbragte familie.

    Udgivet: 
    2010
    Forlag: 
    C&K
    Sidetal: 
    99
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Min far kan lide fugle" af Maja Lucas

    Bogens forside

    Meget små prosastykker om et barns oplevelse af sin families opløsning ved forældrenes skilsmisse.

    Udgivet: 
    2008
    Forlag: 
    Athene
    Sidetal: 
    89
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Jegfortællinger" af Maja Lucas

    Bogens forside

    Nitten korte prosatekster der fortæller om en ung kvinde der længes efter nærvær og samhørighed, men har problemer med at finde ud af hvordan det opnås

    Udgivet: 
    2007
    Forlag: 
    Athene
    Sidetal: 
    117
    Lån bogen - Køb bogen

Læs forfatteren

De første fem tekster fra Min far kan lide fugle (2008):

Jeg drømmer, at min far kan lide fugle. De flyver hele tiden ind i hans hus ad de åbne vinduer. Han fanger dem i skabe eller potter og taler kærligt til dem. Så bærer han dem grinende hen til vinduet igen. Han holder dem i gump og næb.
Jeg tænker over, hvad det gør ved mig, om jeg er jaloux. Nej, tænker jeg, det er ikke det. Det er bare det, at han ikke kan lide fugle.

*

I en anden drøm går jeg langs en markvej med min mor. Hun halter på det ene ben, det er sklerose, siger hun. Jeg siger, at hun får nervøse trækninger, hver gang jeg taler om min far, at det måske er det, som har forårsaget sygdommen, der, så vidt jeg ved, har noget med nerverne at gøre. Hun siger, at det ikke passer, og i ren og skær arrigskab begynder hun at gå normalt igen. Faktisk løfter hun armene ud til siden, som om hun flyver.

*

Jeg kalder min far for Pappy, det var en Lucky Luke-figur, han lignede. Jeg hed Musling og Mamuski og Mulle Kaninunge. Min weekendsøsters hane hed Rødkælk, og min tøjhund hed Vovkus. Vores værelser var Sodoma og Gomorra. Min mormor kaldte sig Bess efter en tropisk orkan, hun ville ikke hedde Bedste, det lød så gammelt. Min mor, som er læge og derfor den mest nøgterne i familien, er bare Hanne.

*

Hun sagde altid, at når maleren får en blodprop i armen og forskeren en i hjernen, så er alt i skønneste orden.

*

Jeg drømmer, at jeg har influenza, og min mor beder mig om at lægge hagen ned på brystet, hun vil sikre sig, at det ikke er hjernehindebetændelse. Da jeg var lille, troede hun, at jeg var hjerneskadet, fordi jeg var så lang tid om at lære at gå. Min far måtte berolige hende med, at han selv havde været ret gammel, at det nok var de lange lemmer, jeg havde arvet fra ham.
Lidt efter kaster jeg op, og hun insisterer på, at jeg skal drikke saltvand bagefter. Det virker ikke logisk, tænker jeg, men hun må jo vide, hvad hun gør. Desuden fik hun 13 til filosofikumeksamen, til stor ærgrelse for professoren, som mente, at kvinder ikke kunne tænke.
Sidst i drømmen siger hun, at jeg har arvet hendes intelligens og min fars krop. Det er vel det omvendte af den almindelige opskrift, tænker jeg, måske er det derfor, jeg har det så mærkeligt.

Inspiration

Som de fleste andre forfattere er jeg en uforbederlig læsehest og har været det længe, før jeg tog fjeren i egen hånd. Jeg læser både poesi, prosa og dramatik – og gerne det, der ligger imellem. For eksempel har jeg en svaghed for hård og dog lyrisk prosa, som J. M. Coetzees, Samuel Becketts og Raymond Carvers. Også de rene blandingsmisbrugere som Per Højholt og David Antin holder jeg meget af. Jeg er også ret vild Raymond Queneaus Stiløvelser, der formidler den samme historie i 99 forskellige genrer, og apropos det legende og humorististiske elsker jeg Honoré de Balzacs Skæmtsomme historier. Men ingen humor uden alvor, og jeg er en dyb beundrer af Inger Christensen, Tomas Tranströmer, Søren Ulrik Thomsen, Edith Södergran, T.S. Eliot, Goethe, William Shakespeare og Henrik Ibsen.

Jeg har selv spillet jazzklaver og har en væsentlig inspirationkilde heri. Eller rettere har jeg altid betragtet den musikalske udfoldelse som nært beslægtet med den litterære, fordi det i begge tilfælde drejer sig om at få vellyd frem. Jeg tror meget på tonen, lyden og stilen som skriftens fremmeste pejlemærker, både når det gælder min egen og andres litteratur. Af idoler fra musikkens verden kan  nævnes Miles Davis, Herbie Hancock, Keith Jarrett og Brad Meldau.

Til top