De første fem tekster fra Min far kan lide fugle (2008):

Jeg drømmer, at min far kan lide fugle. De flyver hele tiden ind i hans hus ad de åbne vinduer. Han fanger dem i skabe eller potter og taler kærligt til dem. Så bærer han dem grinende hen til vinduet igen. Han holder dem i gump og næb.
Jeg tænker over, hvad det gør ved mig, om jeg er jaloux. Nej, tænker jeg, det er ikke det. Det er bare det, at han ikke kan lide fugle.

*

I en anden drøm går jeg langs en markvej med min mor. Hun halter på det ene ben, det er sklerose, siger hun. Jeg siger, at hun får nervøse trækninger, hver gang jeg taler om min far, at det måske er det, som har forårsaget sygdommen, der, så vidt jeg ved, har noget med nerverne at gøre. Hun siger, at det ikke passer, og i ren og skær arrigskab begynder hun at gå normalt igen. Faktisk løfter hun armene ud til siden, som om hun flyver.

*

Jeg kalder min far for Pappy, det var en Lucky Luke-figur, han lignede. Jeg hed Musling og Mamuski og Mulle Kaninunge. Min weekendsøsters hane hed Rødkælk, og min tøjhund hed Vovkus. Vores værelser var Sodoma og Gomorra. Min mormor kaldte sig Bess efter en tropisk orkan, hun ville ikke hedde Bedste, det lød så gammelt. Min mor, som er læge og derfor den mest nøgterne i familien, er bare Hanne.

*

Hun sagde altid, at når maleren får en blodprop i armen og forskeren en i hjernen, så er alt i skønneste orden.

*

Jeg drømmer, at jeg har influenza, og min mor beder mig om at lægge hagen ned på brystet, hun vil sikre sig, at det ikke er hjernehindebetændelse. Da jeg var lille, troede hun, at jeg var hjerneskadet, fordi jeg var så lang tid om at lære at gå. Min far måtte berolige hende med, at han selv havde været ret gammel, at det nok var de lange lemmer, jeg havde arvet fra ham.
Lidt efter kaster jeg op, og hun insisterer på, at jeg skal drikke saltvand bagefter. Det virker ikke logisk, tænker jeg, men hun må jo vide, hvad hun gør. Desuden fik hun 13 til filosofikumeksamen, til stor ærgrelse for professoren, som mente, at kvinder ikke kunne tænke.
Sidst i drømmen siger hun, at jeg har arvet hendes intelligens og min fars krop. Det er vel det omvendte af den almindelige opskrift, tænker jeg, måske er det derfor, jeg har det så mærkeligt.