Jeg bliver ved med at vende tilbage til Kundera. Hans arrogante, simple livsklogskab fascinerer mig. Han gør det så enkelt, det ordner tankerne, selvom det ikke forklarer alt. Jeg er lystlæser på linie med lystløgner. Nogle bøger læser jeg ordentligt, Kierkegaard, Ekman, Dostojevskij. Andre skimmer jeg og fortærer som slikposer.
Der sker så meget i dansk dramatik, noget er godt, noget er dårligt. Men det hele inspirerer mig, og det interesserer mig. Lysten til at se på det liv, vi lever her og nu, er så udtalt. Der er mange læsere, tilskuere, et stort publikum til tiden nu. Hvorfor? Vi har det hele, men føler det ikke sådan, er det det? Allermest iagttager jeg bare livet. Rejser. Holder øje. Tænker. Kæder sammen. Nyder at få en historie i spil, få den til at gå op.

Der er altid den mulighed at kalde livets gang for tilfældets vilje. sagen er den, at de kombinationsmuligheder, vores hjerne kan opstille, er så mangfoldige, at der altid kan findes en løsning, der passer. Vores hjerner lever af at give mening, det er meget svært at få dem til at holde op med det.