Først troede jeg ikke på det, det var FOR usandsynligt. De andre piger i klassen sagde: Der MÅ stikke noget under. For de opdagede det jo med det samme, man kan ikke holde noget skjult for en flok piger i 1. g. De følger med i alt. Det gælder selvfølgelig også for mig selv. Vi er nysgerrige tøser. Og når en fyr som Casper pludselig viser interesse for mig, der ellers godt kan gå i fred for fyre, jamen, så SKAL det vække opsigt.
Det begyndte en mandag eftermiddag efter skoletid. Jeg skulle skynde mig hjem, det var den dag i ugen, hvor vores nabo tager en frieftermiddag fra sine to uregerlige unger, jeg passer dem og tjener lidt lommepenge, men… de penge er godt nok hårdt tjent.
Pludselig var han ved siden af mig på sin racercykel. Han havde en kasket på med en lang smal skygge, der fik ansigtet til at ligge i halvmørke. - Hej Lena, sagde han, - plejer du ikke at cykle?
- Jo, men den er punkteret.
Vi fulgtes ad i tavshed, han på sin cykel og jeg on feet. Jeg kunne ikke finde på noget at sige, ikke om jeg så havde fået en million.
Til sidst fik jeg fremstammet: - Følges du ikke med Lizette i dag.
Han tog lige en rundtur på cyklen og var så tilbage igen. – Nej sagde han og så på mig under kaskettens skygge med sine blå, blå øjne, - jeg følges ikke med Lizette i dag. Kan du se hende?
Kors hvor blev jeg flov. Jeg dummer mig altid, jeg bliver let genert, og så kommer jeg med en bemærkning, der er helt hen i vejret. Jeg sagde ingenting. Hvad skulle jeg også svare på det.
Lidt efter sagde han: - Jeg vil godt lappe din cykel for dig.
Det var lige ved at slå benene væk under mig. - Nå, sagde jeg bare. Lidt efter sagde jeg: - Jeg er altså ikke hjemme i eftermiddag.
- OK, så kigger jeg hen til dig i aften. Og så var han væk.
Han kom om aftenen og lappede cyklen. Bagefter spurgte jeg, om han ville med ind og have en kop te, det ville han gerne. Far gloede på ham med smalle øjne, mistroen osede ud af ham. Jeg VIDSTE det.
Casper er én, man lægger mærke til, han skiller sig ud fra de andre fyre på grund af hans udstråling. Den er maskulin, så det basker.
Bagefter sagde far: - hvor kender du den fyr fra?
- Han går i 3.g.
- Han er med andre ord et par år ældre end dig. Ja, ja, han ser jo godt ud, må jeg sige. Der er… stil over ham.
- Han plejer at gå sammen med Lizette. Jeg forstår ikke, hvorfor han pludselig er begyndt at interessere sig for mig.
Far havde fået et indadvendt udtryk i ansigtet. - Hvorfor ikke? Efter min mening er du den i klassen, der har det sødeste ansigt.
Jeg kom til at grine. - Hold op, far.
- Jeg mener det. Hvis han ellers interesserer sig for ANSIGTET.
- Far hold nu op for pokker.
Vi er kun os to, far og mig, min mor døde af kræft, da jeg var ti år gammel, og ansvaret for mig hviler på ham som en tung byrde.
Næste dag i skolen kom Casper hen til mig og spurgte, om cyklen fungerede. - Jo, svarede jeg, - og tak for det.
Han blev stående lidt og snakkede. Han havde en blå T-shirt på, den havde samme farve som hans øjne.
Så begyndte bemærkningerne at komme. Jeg hørte Maria sige, at det nok var ment som en provokation ovenfor Lizette. De studerede mig, som var jeg et sjældent dyr med to hoveder og otte ben, og de lagde ikke skjul på at de undrede sig. Det gjorde jeg også selv.
Jeg er en tynd langbenet sild med store fødder og en figur som en kantet blyant. Dér hvor andre har en mave, har jeg en hulning. Engang var jeg ligeved at komme i seng med en fyr, men da vi begge to var godt varme, begyndte han pludselig at grine. – Ved du Lena, at du er så tynd, at jeg kan mærke din rygrad forfra?
Min rygrad. Hvad skulle han med den? Jeg tabte lige på stedet interessen, så det blev der ikke noget ud af. Trods forarbejdet.
Lige før jeg cyklede hjem, hørte jeg Lone komme med en bemærkning:
- Hende kan han helt afgjort få det med, som han vil.
Bemærkningen faldt i fed muld.
Om aftenen gik vi i biografen, Casper og jeg. På hans opfordring.
Lone fyldte atten år, og hun ville holde et gilde, som alle fra klassen skulle med til, samt et par fyre fra 3.g. Der iblandt Casper.
Jeg blev helt rundt på gulvet, jeg MÅTTE have en kjole.
Jeg fandt den i vinduet i en smart forretning. Min drømmekjole.
Den var blå som Caspers øjne. Jeg gik ind og prøvede den, den passede. – Den har samme farve som dine øjne, kvidrede ekspeditricen.
Nå, det havde jeg ikke tænkt på, men det var da rigtigt, også jeg har blå øjne. Tænk, hvis Casper og jeg engang får børn sammen, sikke nogle blåøjede unger
Pas nu på Lena, kom ikke for højt op i omdrejninger.
Men… skulle jeg have den blå kjole, måtte jeg snakke med far.
Han var rystet, da han hørte prisen. – Det kan du godt glemme alt om.
Fars veninde og kollega Hanne sad og drak kaffe ved bordet i køkkenet. Hun sagde ikke noget, sad bare og kiggede på far og mig og smilede for sig selv. Hun er meget sød. Kommer ofte og besøger os.
Jeg gik skuffet ud af køkkenet. Idet jeg lukkede døren hørte jeg Hanne sige: - Simon dog, har du glemt hvordan det var?
Kjolen lå på min seng, da jeg kom hjem næste dag. Jeg fløj ham om halsen. Men hans eneste kommentar var: Pas nu på dig selv, Lena.
Selvfølgelig kunne han ikke dy sig, og jeg er dog sytten år.
Den aften festen skulle være, tog jeg den blå kjole på. Den sad godt, men skulle jeg være HELT ærlig, kunne der nok trænge til lidt fyld dér, hvor andre har en barm. Jeg sprættede skulderpuderne af en bluse og stoppede dem i Bh’en. Hva’ pokker, lidt snyd har man vel lov til.
Jeg dansede hele aftenen og det halve af natten. Mest med Casper. Han holdt så fast om mig og kyssede mig så blidt på munden, at jeg blev helt ør i hovedet. Senere trak han mig ud i entréen. Han lagde min jakke over mine skuldre, og hviskede i mit øre: - Går du med mig hjem? Jeg har et værelse for mig selv i kælderen.
Hvad andet kunne jeg gøre end at nikke samtykkende. Jeg var hed i kinderne, og mine knæ var bløde som kogt spaghetti. Jeg ønskede kun, at han ville tage mit tøj af og elske mig.
Vi nåede lige at komme indenfor døren, før han begyndte at trække mit og sit eget tøj af, mens han kyssede mig på munden og halsen og nedover brystet. Han blev hård mod min flade mave, og jeg blev varm.
Og så skete det.
Han lukkede min BH op, hev den af mig og ud fløj…to løse skulderpuder. Et frysende øjeblik stod han med armen løst om mig og gloede måbende ned på gulvet, hvor skulderpuderne lå og så afskyeligt afslørende ud. Det isnede i mig, at nu var det hele ødelagt. Men så lagde han hovedet bagover og skreg af grin, jeg var lige ved at tude og bukkede mig ned for at finde mit tøj. Skulderpuderne sparkede jeg ind under hans seng.
Han holdt op med at grine. - Hov, hvor skal du hen?
Han løftede mig op og lagde mig på en seng, der øjeblikkelig startede et intenst knirkeri. Men Casper pressede sig ind mod mig, han havde lyst til mig, jeg kunne mærke det.
Næste punkt. – Vent lige lidt, sagde jeg.
Jeg rodede rundt på gulvet efter den flade pakke, jeg havde indkøbt, og pludselig sad jeg med to flade pakker. Forvirret gav jeg ham begge pakkerne i hånden, men jeg nervøst mumlede: - Sikker sex, du ved.
Jeg og den knirkende seng holdt vejret.
Han så på pakkerne, og han så på mig, og jeg tænkte, at nu kommer de, de smarte bemærkninger om at spise karameller med papir på osv.
Men han sagde bare: - Milde Moses, TO pakker.
Jeg kunne være krøbet i et musehul. Den ene havde jeg selv købt, men den anden? Min far, selvfølgelig.
- Men det havde du nu ikke behøvet, mumlede Casper.
Han stak hånden ind under puden og rodede lidt rundt, hvorpå han holdt en flad pakke op for øjnene af mig og sagde på en sådan måde, at jeg blev helt vild i varmen: - De er blå, hvad mener du? Sådan en blåfrossen fyr trænger hårdt til at komme ind i varmen.
Det sidste hviskede han, mens han bed mig i øreflippen.
