Kunstnerisk talent er uopnåeligt, medmindre det er medfødt - og den såkaldte ( stærkt overvurderede ) inspiration beror for mit vedkommende på rene tilfældigheder, som stadigt sjældnere udspringer af anden kunst. Meget andet véd jeg ikke om den sag. Det står dog fast, at jeg besluttede at blive forfatter, da jeg som syvårig læste den surrealistiske antologi "Tvivlens Plageånd", at jeg rent håndværksmæssigt tidligt tog ved lære af såvel Robert Storm Petersen som Raymond Chandler og i øvrigt vil benægte, at der findes litterære genrer, der pr. definition er underlødige. Om jeg skriver for voksne eller børn kommer ud på et. og det eneste hensyn, jeg nogen sinde har taget til mine læsere, er ikke at undervurdere dem. En yngre kollega har kaldt mig "fundamentalistisk romantiker" - og forbløffet måtte jeg give ham ret. Mine interesser er så mange og forskelligartede, at de ikke kan opregnes her, men måske bør nævnes,  at mine største litterære forbilleder aldrig har digtet en linje: Hard bop-jazzmusikere med dyb "blues feeling" som Wynton Kelly, Thelonious Monk og Kenny Burrell.