Knud Bro

Knud Christoffersen Bro, født i Fredericia d i 1909 og døde i januar 2007

Gift med Emmy Fledelius, 4 børn.

Præliminæreksamen 1926. Toldelev i 1926, toldassistent i 1933. Lærer ved Toldskolen.

Løjtnant v/7. Reg.

Divisionschef i KFUM-spejderne i ca. 30 år.

Befalingsmand i "Den aktive modstandsbevægelse" i Aarhus.

Næstformand i Modstandsbevægelsens Bykomite i Aarhus.

Medstifter af De danske Hjemmeværnsforeninger.

Kompagnichef i Hjemmeværnet i 25 år.

1970 -74 1.Viceborgmester i Stenløse Kommune.

1974 - 84 Borgmester i Stenløse Kommune.

Ordner:
Ridder af Dannebrog, Det Danske Hjemmeværns Fortjenstmedalje, Det Svenske Hjemmeværns Fortjenstmedalje.

Fotograf: Holger Skovenborg 
 

Debut: 
1957
Død: 
2007
Land: 
Danmark
Links
Bøger
Læs forfatteren

 En Legende

I den nordlige, yderste udkant af en lille hedeby, lå der et lille stråtækt bindingsværkshus. Alt omkring huset var pudset og plejet og for vinduerne hang der lyse gardiner med flæser i kanten og i vindueskarmene stod der blomstrende potteplanter, mens en stor hvid kat holdt vagt på dørtrinet.

Her boede en ung enke med sin lille dreng. Hans far blev dræbt ved en rangerulykke på baneterrænet i den nærliggende stationsby, allerede før han blev 2 år.

Enken havde en lille pension efter hendes afdøde mand og dertil sled og slæbte hun, mest for bønderne, både ude og inde, i kampen for at tjene penge, så hun kunne give sin dreng en god opdragelse og uddannelse.

Hun var selv af god familie med en fin opdragelse og hun var glad og frisk og en troende kristen. Hun lærte sin dreng, at noget var godt og noget var ondt, som lys følger mørke. Hun lærte ham med omsorg og kærlighed, at der var noget man måtte og der var noget man ikke måtte, hun lærte ham at sætte grænser. Hun lærte ham at det store bud i loven: "Du skal elske Herren din Gud af hele din sjæl og hele dit sind og du skal elske din næste, som dig selv" og hun efterlevede det selv i al sin færd.

Han var flittig og flink i skolen og stod øverst i kirken som konfirmant. Han fik en fin præliminæreksamen og en god stilling. Han var i et og alt sin mors stolthed.

Men som han voksede op, så han sin forslæbte mor over hovedet, hun var ligesom ikke fin nok. Han blev hoven og selvsikker og lidt nedladende, men værst var det, at han kom i slæng med dårlige kammerater. Da hans mor forsigtigt og i kærlighed forsøgte at advare og vejlede ham, afviste han hende groft og overlegent. Han var sin egen herre og skulle nok selv, så hun kunne bare passe sit.

Hans mor svarede ham stille og kærligt, Kristian, var Din mund, glem aldrig, at de sår Du slå med hånden, de læges, men de sår Du slår med munden, de læges aldrig.

Det medførte et groft svar, hvorefter han pakkede sin kuffert og uden et ord gik sin vej, idet han smak døren i efter sig, så kalkpudset fløj omkring.

Han rejse ud i verden, til et stort land, hvor han hurtigt fik fat og tjente store penge. Nu var han stor og fin, glemte alt om sin fattige mor og det lille hus på heden.

Men en dag nådede budskabet ham, at hans mor var død og begravet. Da stivnede han og rystede over hele sin krop og med ét hørte han lyden, den frygtelige lyd, da han smækkede døren for næsen af sin mor. I nattedrømme, så han sin mors sidste ord stå skrevet på væggen. Han kunne ikke blive fri af den frygtelige lys, fra døren i sin mors hus. Han pakkede sin kuffert og rejste hjem til det gamle hus, der nu stod tomt. I sin desperation rev han døren ud og brændte den og satte en ny dør i huset. Han ville have fred og, glad og tilfreds, rejste han, som stor mand, tilbage til sin rigdom.Nu var der fred, troede han. Men han fik ingen fred, skriften stod på væggen og den skrækkelige lyd af døren, som han smækkede i, lød stadig i hans øren. Han huskede pludselig den gamle sang, …hvert et tankeløst ord, som fra læberne for, som du aldrig kan kalde tilbage. Men dog, han var stor og rig, nu skulle det have en ende.

Han skulle vise dem, hvem han var, han rejste igen tilbage til hjemmet i hedebyen. Han lod huset rive ned og spredte det for alle vinde, brændte, hvad brændtes kunne. Nu var det gjort, og han rejste igen tilbage til sin storhed.

Men han blev aldrig fri for den skrækkelige lyd fra sin mors dør, og pludselig, erindrede han de gamle ord: Du skal ære Din far og Din mor, at det må dig gå vel i landet, som Herren Din Gud har givet Dig!  

Inspiration

Jeg læser gerne historie, Bibelen, arkæologi, erindringer og romaner fra alle lande.

F.eks. Mazo de la Roche, John Steinbeck, Victoria Holt, Erik Pouplier, Lars Nielsen, Johanne Korch og mange andre.