Mødet i banken

Allerede før Thomas kom, var der blevet sået en vis usikkerhed omkring min rejse til Bahamas, for pludselig viste det sig at min økonomi var i en rigtig dårlig forfatning. Netop som jeg var på vej til Dratford for at handle, modtog jeg et opkald fra min nye bankrådgiver, en Mr Hollerby, som ikke ville røbe nogen nøjagtig katastrofe, men jeg kunne høre på hans stemme at noget var galt. Derfor besluttede jeg uden videre at lægge vejen om banken.
Af en eller anden grund åbnede jeg begge glasdørene på én gang, luftcirkulationen fik mit hår til at løfte sig en smule, i min ene hånd holdt jeg min krokodilleskindtaske. I mængden af kunder og bankfunktionærer fik jeg hurtigt øje på en ung mand, som jeg udså mig til at være Mr Hollerby, jeg tøvede en anelse, men samme unge mand kom snart hen og præsenterede sig. På dette tidspunkt forestillede jeg mig stadig et mere rutinepræget bankmøde, og jeg var derfor ikke alarmeret, da Mr Hollerby ledte mig hen til et afsides, diskret lokale; jeg var stadig ikke alarmeret, da han satte sig over for mig og kiggede på mig med en mærkelig alvor.
Men så sænkede han hovedet og kiggede ud over brillekanten.
- Er De egentlig klar over, Mrs Darting, hvordan det står til med Deres økonomi?
- Hvis jeg havde overblik over min økonomi, Mr Hollerby, hvad skulle jeg så tale med Dem om? svarede jeg og smilede venligt.
Den unge mand havde allerede stødt mig.
- Deres økonomi har faktisk ændret sig en hel del, siden Deres mand forlod Dem. De kan meget let komme i vanskeligheder, Mrs Darting, lad mig sige det på den måde.
- Vanskeligheder, Mr Hollerby? Jeg udtalte ordet som om jeg havde fundet det i en rodeskuffe.
- Se her, Mrs Darting, han viste mig en oversigt, - underskuddet starter her.
Jeg rettede ryggen og lænede mig lidt frem, jeg kiggede ned på min kjole og fik øje på en plet.
Mr Hollerby fortsatte:
- Det største problem er dog Deres investeringer. De har investeret meget risikabelt.
Jeg sagde stadig ingenting. Mine øjne fængsledes af den unge mands slips. Det var ikke alene af en rigtig dårlig kvalitet, det var også ganske rædsomt. Faktisk var det som om dette slips hvert øjeblik svækkede min tillid til Mr Hollerby.
- Deres formue er stærkt reduceret, fortsatte han.
Pludselig skiftede han tonefald.
- Ja, Mrs Darting, jeg er naturligvis rystet over at banken i den grad har ladet Dem investere så letsindigt. Med en økonomi som Deres ville jeg aldrig have tilrådet at man tog så store chancer. Og da jeg jeg overtog Deres økonomi, ja, så var jeg et øjeblik chokeret over at Mr Farsom ikke engang har påpeget det løbende underskud, at han bare har ladet stå til. Og nu er han flyttet til en anden afdeling. De er gamle venner?
- Det er vi da, Mr Hollerby, det er vi da.
Mr Hollerby rettede på sit slips.
- De er naturligvis velkommen til at gå hjem og gennemgå det hele, og så komme herned til endnu et møde...
- Jeg tror ikke det bliver nødvendigt, Mr. Hollerby.
En indskydelse fik mig til at tilføje:
- Er De ny her i banken, eller har jeg bare ikke truffet Dem før?
- Jeg er ganske rigtigt ny, Mrs Darting. Men hvis der er noget som helst jeg kan hjælpe Dem med, hvis der er visse ting der endnu ikke står Dem helt klart...
Jeg var ved at besvime.
- De er meget venlig. Tak.
Den unge mand fulgte mig ud og åbnede galant begge glasdøre for mig, han kunne slet ikke lade være med at smile.

Uddrag fra Det grønne øje