Født 18. febr. 1954 i Skagen, opvokset i Århus.
Nysproglig student fra Århus Statsgymnasium 1973.
Uddannet journalist, Danmarks journalisthøjskole 1978. Ansat i DR, Københavns Radio 1978-84, TV-SYD 1984-88. TV2-Nyhederne fra 1988.
Debuterede i 1993 med "Himlen og et sekstal".
Foto: Carsten Reenberg
Bøger
Inspiration
Egentlig har jeg et noget skeptisk forhold til min egen smag. Jeg synes den er for spredt og tilfældig og forsøger hele tiden at udvide den, prøver at blive en bedre og mere tålmodig læser. Hvis jeg blot skulle nævne mine yndlingsforfattere, ville det blive en kort liste uden nogen tydelig linie. ( I flæng: Thorkild Hansen, James Lee Burke, Raymond Carver, Sebastian Japrisot).
Det, som går min næse forbi, fordi jeg ikke umiddelbart fanges af det, er mere interessant at sætte focus på. Det er jo som om der ligger noget og venter på én.
Et eksempel er de store russere. Jeg er kørt fast i både Dostojevskij of Tolstoj, i detailrigdom, sidespring og de mange personer. I øjeblikket ser det ud til at gå bedre med Boris Pasternak og Doktor Zivago.
De største læseoplevelser har jeg haft efter personlige anbefalinger. Raymond Carver, for eksempel, som jeg ikke ville være faldet over selv på grund af mangel på traditionel handling. Først kedede jeg mig. Men så så jeg hvor stort det er. Novellisten der har et højspændt drama dirrende neden under hvert eneste: "Hvad sagde du?"
På det seneste har jeg været begejstret for Hans Edvard Nørregaard Nielsens erindringsbøger, som jeg kun faldt over fordi jeg lavede et indslag om det til Nyhederne. En overraskelse at barndoms- og ungdomserindringer fra Vestjylland kunne få mig til at græde og grine.
Sådan er min yndlingslæsning: spredt for alle genrer og forfattere, umulig at forudsige.
Det forudsigelige, som jeg tit tyr til af magelighed, er en traditionel krimi eller thriller. Mange er som et udmærket stykke med leverpostej og sky. Man er mæt og tilfreds, har fået hvad man forventede - og så er man alligevel lidt skuffet. Det var jo bare det, det var.
Det spændende er det store ukendte, det som man endu ikke ved, man er vild med.
Priser og legater
2009: Fransk litteraturpris « Gens de Mer » (Søens folk) for romanen "Le Marin américain"
Se også
smag på bøgerne – en bid om dagen
Kære Karsten
Det er lørdag aften, klokken præcis 00.00, altså på vej til søndag, og jeg har netop lagt "Skrønen om Erkan" fra mig efter modvilligt at have læst sidste ord. Et par gange.
Det er en genial bog, og en af dem, hvor jeg har været nødt til at dosere for ikke at sluge alle sider på én dag. Jeg er selv fra Esbjerg og bor her endnu, men det har kun været en ekstra godbid oven i den varme og glade og meget nærværende og rørende oplevelse, det var at læse krøniken.
Hvor er du god til at få os til at møde et menneske - et HELT menneske på godt og ondt - og møde ham så grundigt, at jeg har beskyldt mig selv for at holde så meget af ham, når han jo også har åbenlyse usympatiske sider. Du har givet mig som læser præcis den samme dobbelt-følelse i kroppen, som dommeren må have siddet med ved den afgørende retssag. Jo, han har brudt loven ad helvedes til, men nogle ting er hævet over loven.
Og man forstår ham. Og man forstår pludselig - eller føler i hvert fald, at man forstår - de lokale grønthandlere og te-drikkende mænd på bænke og Den Tyrkiske Forening og de unge piger på Esbjergs to universiteter meget bedre.
For ikke at tale om, at jeg klart må smage ristede pinjekerner inden for de næste dage.
Tak for en varm og meget menneskelig og klog bog, som vil rumstere i mig længe. Som har gjort mig glad. Og som jeg i øvrigt har en undskyldning for at læse igen meget snart, for jeg tror, jeg vil læse den højt for min kæreste, som er håndværker. Og selvstændig. Og som jeg tror, vil kunne få meget ud af at lære Erkan og kende.
Mange hilsener Mai
Ps. Du og jeg mødte i øvrigt hinanden, Karsten, da du tidligere på året holdt foredrag for Esbjerg Journalistklub på Hotel Britannia. Jeg ærgrer mig over, at jeg dengang ikke havde læst bogen. Så havde jeg haft endnu flere spørgsmål til dig. Hvis du går ind og ser filmen på www.journalistklubben.dk, så er det mig med det lyse hår, der sidder lige ved siden af dig.
Jeg er model 1930. Jeg er vendelbo (det eneste jeg har at prale med) og jeg har blandt andet forsøgt mig som fisker, så både erhvervet og naturen omkring Skagen er i nogen grad velkendt for mig. Det har sikkert været medvirkende til, at "Den amerikanske Sømand" blev en utrolig god oplevelse. Tak for den.
Venlig hilsen Kaj Andersen