Jo Hermann

Født og opvokset i København, bosat i Texas 1987-90 og på Fyn siden 1992.

Jo Hermann har været ansat på mange forskellige arbejdspladser i jobs som sekretær, køkkenmedhjælper, servitrice, ekspedient, dtp-assistent, korrekturlæser, indvandrerlærer, gymnasielærer m.m., men har især arbejdet som forlagsredaktør. Hun er uddannet cand.mag. og har undervist i latin fra 1994 til 2006, det meste af tiden på Syddansk Universitet. Undervejs har hun skrevet fagbøger, journalistik og skønlitteratur. "Som ung fik jeg at vide at kernen i drama er konflikt. Men konflikt interesserer mig ikke ret meget. Når jeg skriver, prøver jeg snarere at finde ind til det afgørende punkt hvor en beslutning bliver truffet, eller en begivenhed tager form. Faktisk er jeg langt mere optaget af hvorfor og hvornår ting lykkes, end hvordan de kan gå galt," siger Jo Hermann og fortsætter: "Konflikter, kampe og ulykker kan være spændende, men jeg synes de er mere interessante som forhindringer på vejen til noget andet. Nu kan man dårligt skrive historier om harmoni og fred og lykke – de bliver hurtigt forudsigelige, fordi der ikke er nogen udvikling i dem. Så for mig opstår den gode historie dér hvor et menneskes håb om lykke mødes med en kantet virkelighed. Jeg prøver at se personerne indefra og udefra på samme tid, deres motiver og deres handlinger i et og samme greb. I mellemrummet mellem de to ting gemmer der sig mange spændende historier, og jo større mellemrummet er, des mere underholdende bliver fortællingen."

Biografien er udarbejdet af Jo Hermann
Portrættet redigeres af Michael Larsen, Odense Centralbibliotek

Debut: 
1999
Land: 
Danmark
Links
Bøger
  • Bog: "Kejserens klarsyn" af Jo Hermann

    Bogens forside

    I Romerriget hersker tyrannen kejser Domitian - Af angst for at miste magtens får han sin tronarving Clemens myrdet, men mordet får konsekvenser, som selv ikke Domitian havde forudset

    Forfatter: 
    Jo Hermann
    Udgivet: 
    2011
    Forlag: 
    Arzig
    Sidetal: 
    199
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Hos Hades" af Jo Hermann

    Bogens forside

    Da Anders dør af en blodprop, mens han er i biografen, fragtes hans døde krop på hospitalet, men hans sjæl følger med Odysseus ned til Hades, en fortælling om kroppens rejse fra døden til graven, o

    Forfatter: 
    Jo Hermann
    Udgivet: 
    2006
    Forlag: 
    Modtryk
    Sidetal: 
    103
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Under tøjet" af Jo Hermann

    Bogens forside

    Skildring af en række mennesker der bor i en opgang på Vesterbro i København og kommer hinanden ved og deler hinandens problemer i vekslende omfang og skiftende konstellationer.

    Forfatter: 
    Jo Hermann
    Udgivet: 
    2004
    Forlag: 
    Århus : Modtryk
    Sidetal: 
    235
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Idyl!" af Jo Hermann

    Originaludgave: 1999

    Forfatter: 
    Jo Hermann
    Udgivet: 
    1999
    Forlag: 
    Århus : Modtryk
    Sidetal: 
    111
    Lån bogen - Køb bogen
Læs forfatteren

Teksteksempel fra Hos Hades

Man kan ikke tømme en urne som var det en askespand. Selv om Sif mest har lyst til at betragte det forretningsmæssigt og bare få det gjort, føler hun sig forpligtet til at skabe en ophøjet stemning omkring det der skal ske. Hun prøver at fremkalde et kærligt sind hos sig selv, på en gang ærbødigt og lattermildt, rummeligt og venligt. Hun vil prøve at huske det gode, være taknemmelig for den tid de har haft sammen. Men ikke noget føleri, ingen sentimental klæben ved fortiden eller selvbevidsthed mens hun strør asken ud over havet.
Derfor er der ingen der får lov at komme med. Bisættelsen må være nok, hun vil have fred for de andres påtrængende følelser imens hun siger farvel.
Sif har planlagt en ceremoni. Hun sætter sig ind i bilen, stiller urnen på passagersædet og spænder sikkerhedsbæltet om den. Sit eget glemmer hun, hun har andet at tænke på: en strand og en jolle, som ligger trukket op under badebroen. De har været der sammen, det var sommer, og vandet var dybt og bunden stenet, så folk søgte andre steder hen for at bade.Det er mange år siden. Stranden er der endnu, men ikke sådan som hun husker den. Der er lavet parkeringsplads og sat skilte op, camping forbudt, hunde skal føres i snor, og stenene er støbt ned i cement. Yderst ligger der en stribe sand beskyttet af kampestensmoler. Badebroen er væk, og det samme er jollen, som hun havde tænkt hun måske kunne låne.Sif har mest lyst til at vende om. Urnen er dybhavsblå, men havet er gråt og uroligt som himlen, og hun må tvinge sig selv ned mod vandkanten med urnen knuget ind til kroppen. Under hendes fødder knaser det af muslingeskaller, og pludselig ser hun død overalt: en indtørret krabbe, lidt visnet tang, en enlig sommerfuglevinge på en kirkegård af tomme skaller. Hun mærker et strejf af kvalme og skynder sig videre, kravler ud på molen og må støtte med højre hånd, mens hun presser urnen ind mod maven med venstre.Ude på spidsen kigger hun sig om. Der går en hundelufter i det fjerne, med ryggen til så han ingenting kan se. Alligevel venter hun til han er forsvundet bag en pynt. Så vrider hun låget af og kigger ned i urnen. Asken ligner granit – en sten der er malet til småstykker. Hun overvejer om hun bare skal hælde den ned mellem de andre sten, men det virker på en eller anden måde uansvarligt. Asken skal spredes. Men selv om hun har rørt ved hans krop utallige gange, kan hun ikke få sig selv til at røre ved asken. Hun læner sig frem og drysser lidt ud over vandet. Så skubber hun sig over på den anden side af molen og hælder lidt mere ud dér. Asken ligger som støv på vandet et øjeblik, så kommer brændingen ind og trækker det grå pulver med sig ned. Hun hælder mere ud og glemmer et øjeblik hvad hun er i gang med, bliver ramt af et øjebliks fred, hvor hun blot holder øje med at asken forsvinder som den skal. Men da hun har vendt bunden i vejret på urnen, husker hun det igen: Hun har lige hældt sin mand i havet, og nu ved hun ikke hvad hun skal gøre med urnen.

Inspiration

Som forfattere Jo Hermann selv har været glad for at læse, peger hun bl.a. på Pär Lagerkvist, Nathalie Sarraute, Italo Calvino og Merete Pryds Helle.