Klip fra "Himlen må vente"(2002):

Overalt var erantis skudt frem af den hårde jord og havde bredt sig i gule plamager under træernes vinterstive grene og langs de stedsegrønne figurklippede hække omkring gravstederne. Han lynede parkacoaten ned, og kold luft smøg sig gennem skjorten langs maveskindet til ryggen, han løftede armene en smule og lod hulerne svale. Lidt senere satte han sig på bænken. Jackson var indhyllet i forårets dufte, og smagen af nattens regn slap igen og igen hans tunge og drev tilbage i svælget med den klare fugtmættede luft. Hvert synsindtryks mirakuløse detaljerigdom tilførte hans hungrede legeme nye kræfter.

Klip fra "Du og jeg"(2004):

Mine tanker sprang fra min barndoms dagligstue, indhyllet i tobaksrøg og silende vindstilleregn, til en vidtstrakt slette brudt af spredte træer med runde kroner. Så svømmede jeg i en åkandeblomstrende voldgrav rundt om et slot med fire tårne, så trak jeg mig op gennem skyerne og satte mig på en fugtig klippe, så løb jeg gennem en støvet by med små fiskerhuse og nåede mågernes hvide birk, så snublede jeg i gruset ved synet af kirketårnet, der spiddede månen mod den orange himmel, så lå jeg om natten i sengen på Palace Hotel, og du lå ved siden af, og det flimrende lys fra sengelampen trængte gennem mine øjenlåg og drejede rundt om stemmer, der var flettet ind i hinanden og klistrede som efterårsregn.

Klip fra "Verden i verden"(2007):

John føler, at han har mørke dér, hvor andre lagre lyse barndomsminder, og først i 12-års alderen, da hans forældre gik fra hinanden, begyndte solen at stå op over hans liv. På det seneste er han begyndt at lede efter indgange til barndomsmørket, han har fundet en lommelygte og har tænkt på at kravle derind og se sig omkring. Hans udgangspunkt er, at han er resultatet af to menneskers kærlighedsløse elskov før fri abort. Han kan godt blive nervøs for, hvad der gemmer sig i mørket. Måske har de forsøgt at drukne ham i badekarret, kvæle ham under en pude, kaste ham ud ad et hotelvindue. Måske bankede de ham med flad hånd mod hjerneskallen, til han faldt bevidstløs om. Mørket i ham har sine årsager, så meget ved han. Han husker den lyse, stjerneklare aften på terrassen, da de fortæller, at huset skal sælges, at han skal flytte med sin mor til en lejlighed langt derfra, og han forstår, at han aldrig skal se sin far igen. Den nat halshugger de ham for sidste gang ude i haven. Det svier som at skære fingeren på et stykke papir. Mor holder ham fast, hendes stærke fingre borer sig ned i hans arme, mens far svinger øksen og kapper hans hoved af mod huggeblokken. Da hovedet triller ned ad bakken mod huset, lige før blodet fylder hans øjne, ser han dem omfavne hinanden i stjerneskæret.

Klip fra "Bjergene i horisonten"(2009):

Der fandtes en ond mand et sted i verden, som truede med at slå Jacksons far ihjel. Det var hans mor, der engang med bævende stemme fortalte om manden, der gennem mange år ringede og sagde, at han ville dræbe ham, og at han aldrig skulle føle sig sikker. Jackson forstod ikke, hvem der kunne finde på sådan noget, og det gjorde ham bange. Han tænkte, at det måske var derfor, hans far havde jagtriflen stående ladt i stuen. Jackson brød sig ikke om, at hans far ikke trak gardinerne for og ofte stod som en skydeskive i sin hvide skjorte foran den blanke, sorte flade mod natten og markerne, som om han ligefrem længtes efter, at hans dødsfjende skulle sende en kugle af sted og gøre en ende på det hele. Men måske var det hans hån mod manden, der truede ham: ’Skyd mig, hvis du tør!’ Han turde ikke.