Født 19.dec.1946 på Frederiksberg, København som datter af styrmand og hjemmegående husmoder med damefrisøruddannelse. Der er en 3 år ældre broder.
Min opvækst var som andre bybørn i almindelige familier: tryg og i faste rammer
Uddannelse.
1965 matematisk student fra Metropolitan gymnasium,. Herefter smuldrede de faste rammer lidt. Krakeleringen var helt og holdent min egen skyld; jeg måtte ud af kernefamiliens normer og prøve livet udenfor på min egen krop og på min egen facon.
Efter 3 år som sommerfugl med vekslende arbejder ligefra køkkenassistent i en børnehave til danser i en teatertrup fik jeg en uddannelse som lægesekretær, og som sådan arbejdede jeg ved de københavnske hospitaler indtil 1985.
Familie.
Gift med værkfører i 1978, med hvem jeg stadig lever et "op og ned"ægteskab. Vi bor på et landbrug med herefordkøer og heste. I 1984 adopterede vi en lille indisk pige, og i 1985 fik vi en hjemmelavet datter. Herefter har jeg frivilligt og uden tvang valgt at gå hjemme med pigerne og passe dem, dyrene og landbruget. Vi har grønsager til grøntorvet.
Fritidsinteresser.
Siden mit 12. år har musik og trompetspil været en stor del af min fritid. Selv på mine "gamle"dage trutter jeg af hjertens lyst og med stor glæde i et par bigbands.
Fra 1983 har jeg tilbragt mange timer dagligt med at træne ponyer til konkurrencekørsel med hestevogn, og jeg holder også meget af at ride i skovene omkring vores hjem.
Da jeg fyldte 50 år, begyndte jeg at løbe på rulleskøjter, hvilket jeg stadig gør med stor fornøjelse.
Bøger.
Debutbogen kom faktisk helt af sig selv pga hestevognskørslen. Jeg syntes, der var alt for få i verden, der kendte til denne smukke og spændende form for konkurrence, og hvad var da naturligere for mig, der på daværende tidspunkt havde skrevet flere hundrede sider om livet i og omkring mig, at brug de tidlige morgentimer til at delagtiggøre andre i, hvad et kørestævne med hestevogn indebar.
Min første "voksen"roman Dukken fødtes en tidlig morgen, hvor jeg lå helt slap og slatten i min seng og lyttede til lydene fra huset, vinden i træet udenfor og familiens puslen i stuerne, og jeg tænkte på, hvordan det ville være, hvis man var fanget i sin egen krop og kun kunne modtage signaler men ikke selv sende nogen.
Oprindelig publiceret ForfatterNet Ringsted - 3. november 1999
Debut:
1991
Læs forfatteren:
Ingrid Berner Larsen har skrevet denne tekst til Forfatternet d.12.03.1999.
Rikke og Signe sidder i hver sin ende af Rikkes hvide skibsbriks med benene i skrædderstilling og lakerer negle. På sengetæppet flyder det med billige neglelakflasker i alle regnbuens farver, og der er klatter hist og her på tæppet: blå, lilla og med glimmer i "guld og ædelstene".
- Hva´ med en smøg? Jeg har ikke flere. - Signe klapper sig på de alt for stramme irgrønne blanke bukselommer, hvor der overhovedet ikke er plads til som meget som en busbillet på højkant.
- Er du gal! - protesterer Rikke og vifter med hænderne for at få lakken til at tørre.
- Vi må da ikke ryge herinde. Min mor blir tosset! -
- Og hva´så ! Det kan da umuligt rage hende, hvad vi laver på dit værelse. -
Rikke ser lidt fortabt ud et øjeblik, men da hun er den yngste af de to, 12 år, og Signe er l4 og konfirmeret, er Rikkes forældres mening ligesom noget, der bliver mindre betydningsfuldt og vigtigt. Det vigtigste for Rikke er ikke at virke pattet i venindens øjne.
Man er vel voksen!
- og vi kan jo bare lukke vinduet op, ikk! -
Rikke føler sig lidt usikker. Hun sidder der og skal vælge mellem at tage sig ud som en barnerøv i Signes øjne, og tænk! hvis hun sladrer i skolen til de andre.Hendes image vil ryge fuldstændig i smadder, og det tordenvejr, der vil brage over hendes hoved, hvis forældrene opdager, at hun ryger på værelse, ja i det hele taget ryger. Det tror Rikke nemlig nok, at de stadig ikke ved. Og Rikke har været skabsryger i et år s tid allerede, når hun har kunnet se sit snit til at "låne" af sin mors cigaretter.
Rikke finder smøgerne frem fra sit hemmelige gemmested og rækker pakken til Signe. Hun lægger sig på knæ i den ene ende af briksen, retter sig op og kan lige nå at lukke vinduet helt op.
- Bare mor nu ikke kan lugte røgen inde i stuen - tænker hun, mens Signe tænder to smøger og rækker Rikke den ene. Signe tager et dybt sug, der vender i hendes mave for at blive pustet ud i smukke røgringe med stor øvelse. Rikke er misundeligt på ringene.
- Det må jeg hellere lære, - tænker hun og suger på cigaretten, inhalerer som en garvet storryger og puster ud, så luften i det lille værelse begynder at fyldes med cigaretrøg.
Asken fra Signes smøg bliver så lang, at den falder af og drysser ned i rodet af tøj, skolebøger, æbleskrog, brugt krammet papir og ubestemmelige sager på gulvet. Gulvtæppet lader sig ikke ane under dyngerne.
- Årh, hva´fanden, der ser ud af helvede til i forvejen, - bemærker Signe med et skuldertræk. Hun lægger cigaretten på kanten af skrivebordet og giver sig til at smøre andengangslak på tommelfingerneglen. Da hun er færdig, strækker hun armen ud og beundrer sit værk.
- Synes du ikke, det er en skidelækker farve? - og Rikke nikker. Selvfølgelig er den skidelækker.
Men pludselig er ingenting lækkert mere. Flammer står op fra gulvet, og Rikkes hjerte holder op med at slå. Med store forskrækkede øjne hvisker hun næppe hørligt til veninden:
- Det brænder! -
Inspiration:
Da den materialiserede Ingrid, mit hylster, min krop er i besiddelse af mange forskellige personligheder, afhængig af omgivelserne, ydre påvirkninger, årstider og vejrlig, sindsstemninger og tid på døgnet, er det dermed også meget forskelligt, hvilket emner jeg på forskellige tider holder af at læse.
Jeg må fortælle dig, at jeg samler på eventyr, men derudover er emnerne vidt forskellige fra Johannes V. Jensen, Sue Grafton, bibelen, Sara Dunant, Max Gatto, Jørn Riel til Frederick Forthsyte og mange andre.
