Sommer med Lily
Mormor havde nylavet rødgrød til Jonas. Han måtte berette om togrejsen, mens han spiste.
"Vi skal i skoven og plukke hindbær i morgen," sagde morfar og spyttede i en hvid spytbakke på gulvet.
"Spis endelig." Mormor skubbede grødskålen over til ham. "I morgen kommer Lily og bliver her nogle dage. I kan nok finde på noget sammen."
Det mente Jonas, de kunne. Lily var hans kusine fra Randers. De var lige gamle - 13 år, og de havde før leget sammen i ferien.
Jonas skulle bo i det lille kammer på loftet. Der stod to gamle hvide senge derinde, og der var stabler af gamle Familie Journaler. Han kiggede lidt i dem i skæret fra et stearinlys. Hyggeligt. Morfar havde ikke elektrisk lys i huset.
Lily kom ved middagstid. Om eftermiddagen gik de i skoven og plukkede hindbær sammen med morfar. Lilys rappe fingre fyldte snart en lille spand med bær. Jonas puttede de pæneste hindbær i munden og fandt ikke rigtig nogle steder, hvor der var særlig mange bær. Derimod fandt han en rævegrav. Lily og morfar kom hen til ham.
"Der bor en grævling i den," sagde morfar og snusede. "Den stank er ikke til at tage fejl af."
"Er den farlig?" spurgte Lily ængstelig.
"Ja," sagde morfar og forklarede, hvordan folk have trækul i støvlerne i gamle dage, når de gik i skoven. Grævlingen løsnede nemlig først kæberne om en fod, når det knasede.
Lily hoppede op på en træstub og så ængsteligt mod indgangen til grævlingens hule.
"Det er gammel overtro." Morfar smilede. "Grævlingen er såmænd et af de fredeligste dyr i skoven. Den er meget sky og holder sig altid langt væk fra mennesker."
Om aftenen gik Jonas og Lily gennem skoven. De fulgte en sti op til Skovhuset. Det var et gammelt stråtækket bindingsværkshus med store stokroser foran. Her kunne man købe is. De købte én hver og satte sig i havemøblerne. Der var ikke andre gæster nu, men skovhuskonen solgte også lagkage og kaffe om søndagen til folk, der kom cyklende fra Randers.
Der var blevet næsten mørk i skoven, da de gik hjemad. Det var en rigtig eventyrskov. De strittende grene lignede kæmpekløer, og nogle af de gamle, krogede træer kunne minde om en krumbøjet heks. Lily fór sammen, da en fugl pludselig baskede ud fra en trætop, og hun syntes det lød uhyggeligt, da en ugle tudede i det fjerne. Hun klemte sig ind til Jonas på den smalle sti.
De hyggede sig med de gamle ugeblade, da de lå i hver sin seng over for hinanden i det lille loftskammer. Mormor mente, at de sagtens kunne sove på samme værelse.
"Herregud, I er jo kun børn," sagde hun.
Da Jonas blæste lyset ud, fortalte Lily om sine skolekammerater. Hun gik i en kæmpestor skole i Randers.
Jonas havde ikke så meget at fortælle om sin lille landsbyskole, så han diskede op med en spøgelseshistorie. Men hun brød sig ikke om uhyggelige historier, så han fortalte så om sin ven, Poul. Ham og Poul. Og hvad de sådan gik og tog sig til. Hun syntes, det lød spændende, da hun hørte om, hvordan de lavede udkigsposter oppe i træerne, så de kunne udspionere folk, og hvordan de byggede cyklerne om til flyvemaskiner.
Morgensolen skinnede ind gennem det lille gavlvindue. Jonas var vågnet, men Lily sov endnu. Der var varmt i det lille kammer. Lilys dyne var møffet ned i fodenden af sengen. Den tunge gammeldags dyne var nok alt for varm. Hendes hvide natkjole var gledet et godt stykke op på maven, hvor den lå i folder.
Jonas så på hende. Hun havde lange ben og var solbrændt til op midt på lårene. Længe kiggede han på hende. Så gled han lydløst ud på gulvet.
Hun sov stadigvæk.
Han satte sig på hug ved siden af hendes seng. En tid sad han ganske stille og betragtede hende. Kun hans arm bevægede sig lidt, da hans hånd ganske forsigtigt nærmede sig hendes underbukser.
Hun var stadig langt væk i drømmeland. Uhyre varsomt trak han hendes underbukser lidt ned. Hun så ud som hans lillesøster, bortset fra nogle små, lyse hår, der skinnede som guldtråde i morgensolens lys.
Han så nøje på hendes ansigt. Øjnene var lukkede, men øjenlågene bevægede sig i små ryk. Forsigtigt trak han hendes bukser op igen.
Hurtigt listede han sig over og krøb op i sin egen seng igen. Fandt et gammelt ugeblad og studerede indgående en tegneserie.
Lidt efter vågnede hun. Hun sendte ham et stort smil.
De snakkede om forskellige ting, de skulle lave i dag. Hun ville gerne med ud til fjorden og fiske.
Jonas lod sig glide baglæns ud ad sengen og vendte ryggen til hende, mens han hastigt trak i sine bukser. Han skyndte sig ud af kammeret og ned ad trappen, så kunne hun rejse sig og komme i tøjet i fred og ro.
Morfar og mormor havde været oppe længe, og de havde ventet med at spise morgenmad, til Jonas og Lily kom ned.
"Spis endelig," sagde mormor. Og det gjorde de. Dejlig hjemmebagt sigtebrød med syltetøj. Selv da de var stopmætte, blev mormor ved med at nøde dem til at spise mere.
Morfar fandt noget fiskegrej til dem, og hjalp dem med at grave nogle orm op i haven til madding. Mormor smurte en kæmpestor madpakke til dem.
"Man bliver altid sulten af at fiske," sagde hun.
Lilys korkprop på linen hoppede snart op og ned. Jonas smed sin fiskestang i græsset og hjalp hende med lande en ålekvabbe. Den sprællede helt tosset, da han tog den af krogen.
"Ad, det kunne jeg altså ikke gøre," sagde hun, da han masede en ny orm på hendes krog.
Det var kun ålekvabber, der bed på krogene. Da de havde fisket et par timer og havde syv ålekvabber i spanden, spiste de deres madpakke.
Jonas væltede sig bagover i græsset, da han ikke kunne spise mere. Der var ikke en sky på himlen og solen bagede.
Lily lå på maven på fjordbrinken og pjaskede med hænderne i vandet. Med ét rejste hun sig og strintede vand på ham.
Hun skulle få! Han sprang op, hulede hænderne i fjordvandet, løb efter hende og sjaskede vand i nakken af hende.
"Be, be," hvinede hun. "Lad os slutte fred."
"O’kay." Jonas smed sig i græsset igen.
Hun så på ham. "Hvad med en svømmetur?"
"Vi har ikke badetøj med."
"Pyt, vi kan bade i underbukserne."
"Nå, ja."
Hastigt krængede hun kjolen af sig, og Jonas smøgede sig af skjorte og bukser.
Han skævede til Lily, inden han sprang i. Hun havde små bitte bryster, som strittede frem i luften.
Lily var utrolig god til at svømme. Hun var bedre end ham, så han klovnede med hundesvømning og forsøgte også at dykke hendes hoved under vandet. Men hun undslap og viste ham, hvordan han kunne få en god fremdrift ved rolige svømmetag. De svømmede snart side om side.
Vandet var ikke så varmt endda, så de løb en tur langs fjorden, da de kom op. Derefter trak Jonas i skjorten og gik et stykke væk og vendte hende ryggen, mens han trak af de våde underbukser, som han vred vandet af, inden han tog dem på igen og hastigt smuttede i bukserne.
Hun trak ikke i tøjet, men lagde sig på ryggen i græsset og lod solen varme sig.
Jonas gav sig til at fiske igen. Af og til skottede han ligesom tilfældigt hen mod hende. Hun lå med lukkede øjne, og hendes små brystvorter pegede lige op i himlen.
Fiskene gad ikke bide mere. Jonas prøvede lidt længere væk, men det var ikke bedre. Så opgav han og rullede snøren omkring hasselkæppen, der var hans fiskestang.
Der var helt stille her ude ved fjorden. I en indhegning bag diget gik nogle røde kvier og to brune heste. Men ikke engang dem kunne man se, når man var på fjordsiden af diget.
Han traskede hen til Lily. Hun lå stadig med lukkede øjne. Det var som om, at de var de eneste to mennesker i verden. Diget skjulte også husene, der lå inde i landet på begge sider af fjorden.
Hun rejste sig. "Jeg kan vist ikke tåle mere sol," sagde hun.
"Næ," mumlede han og studerede indgående en måge, der landede på fjorden. "Man skal stoppe i tide," tilføjede han klogt.
Hun trak i sin undertrøje og kjole.
Jonas samlede deres fiskegrej sammen.
"Vi går hjem nu, ikke?"
Hun nikkede bare.
"De her gider jeg altså ikke have på," sagde hun og krængede sine underbukser af. "De er våde endnu, prøv og mærk."
Jonas mærkede hurtigt efter med det yderste af fingerspidserne.
Hun gik tæt ved siden af ham og svingede med sine underbukser, da de vandrede hjem ad markvejen, som gik gennem en indhegning.
En rislende kildren løb gennem Jonas. Hun snakkede med fortrolig stemme og duftede så dejligt af noget, han ikke rigtig vidste hvad var. Måske solskin og havvand?
Kvierne i indhegningen standsede deres dorske drøvtyggeri og gloede med store øjne på menneskene. Et par af dem nærmede sig usikkert Jonas og Lily.
"Kan de trampe os ned?" spurgte Lily frygtsomt.
"Gu’ kan de ej, de dumme høveder." Jonas hev underbukserne fra hende og lod dem blafre som en tyrefægterklud, mens han stormede hen mod kvierne. De sidesteppede af skræk, inden de stumlede omkring med løftede haler og bissede gungrende ned i folden. I passende afstand standsede de og glanede med fornyet nysgerrighed på de sære væsener, som gik i deres indhegning.
Dagene hos bedsteforældrene fløj afsted. Jonas og Lily var på fisketur et par gange mere. De svømmede omkap, og Jonas kunne næsten følge hende nu i almindelig brystsvømning. Nogle dage plukkede de også hindbær i skoven sammen med morfar, og mormor kogte syltetøj og rødgrød i én uendelighed.
Aftenerne var de bedste, syntes Jonas. Så sad de på bænken ved gavlen og så på solnedgang, mens morfar fortalte om ting fra hans barndom. Om deres familie langt tilbage i tiden.
Morfar var født i huset her, og det meste af sit liv havde han arbejdet som maskinmand på en muddermaskine, der skulle grave mudder op fra sejlrenden i fjorden, så de store skibe kunne sejle ind til Randers.
En dag var Jonas og Lily med ham på kirkegården. De gik rundt og så på gravstenene. Morfar kunne fortælle noget om de fleste mennesker, der lå begravet under de fine blomster, som var plantet på de små gravsteder.
Når Jonas og Lilly efter en god dag lå i tusmørket i loftskammeret og snakkede, blev Jonas lidt trist ved at tænke på, at ferien sammen med Lily snart var slut. Så havde han kun surt slid at se frem til resten af sommerferien. Høstarbejde var pukleri fra morgen til aften.
Lily ville gerne have boet på en gård med masser af dyr, som hun kunne gå og kæle for dagen lang.
Hun anede ikke, hvad hun snakkede om, når hun sagde sådan noget. Jonas ville med glæde bytte gården derhjemme med hendes forældres lejlighed i Randers. Så kunne der blive bedre tid til at bygge huler sammen med Poul, for han skulle selvfølgelig også med. Og så kunne de jo også gå i biografen hver aften.
Lily morede sig, da han med forskellige lyde og mange fagter fortalte om filmen "Det ligger i luften," med den skøre George Formby.
Han havde ganske vist ikke selv set filmen, men det havde Poul, som havde gengivet handlingen for ham.
Lily var ikke i tvivl om, at han havde set den mange gange.
Jonas lå og funderede over hjemrejsen. Han skulle med rutebil til Randers, og så skulle han tage toget til Hadsund, hvor han skulle skifte.
Lily sov endnu. Han kunne høre hendes dybe åndedrag, og et lille gisp undslap ham. Længe lå han i en stivnet stilling i sengen og stirrede på hende, bange for at vække hende. Det susede i hovedet af ham.
Hendes dyne lå i fodenden af sengen, og natkjolen var rullet helt op under armhulerne.
Han åndede tungt.
Hun havde ikke bukser på.
Nøgen lå hendes krop udbredt foran ham. Han kunne nå hende, hvis han forsigtigt satte det ene ben udenfor sengen.
Hun sov stadig - med øjenlåg, der sitrede lidt.
Endelig kom der bevægelse i ham. Stille krøb han ud af sengen og listede over til hende.
Varsomt, utroligt varsomt tog han i hendes dyne og lagde den forsigtigt over hende.
Denne historie er en endnu ikke i bogform publiceret ungdomsnovelle, som måske på et tidspunkt vil udkomme i en novellesamling.
