Gynther Hansen

Født 1930 på Jysk Fødselsanstalt i Århus, men kom efter en uges tid til mine plejeforældre, slagter Christian Hansen og hustru Ella Hansen, født Ditmer,Varnæs. Født Thomsen, men søgte senere navneforandring til Hansen. Opvokset i et hjemmetysk hjem, men valgte sidst i 1944 at blive dansk student fra Aabenraa Statsskole i 1951.

Uddannet som folkebibliotekar. Afgangseksamen fra Danmarks Biblioteksskole i 1955. Arbejdede de sidste ti år i faget på Det Sønderjydske Landsbibliotek i Aabenraa, men kom på kvalificeret sygepension 1975.

Debut med novellesamlingen "Forvandling".

Var i mange år medlem af forlaget Arenas styrelse.

Oprindelig publiceret ForfatterNet Aabenraa - 18. september 2000  

Debut: 
1965
Land: 
Danmark

Bøger

  • "Mig og min storebror" af Gynther Hansen

    Bogens forside

    Forfatteren og bibliotekaren Gynther Hansens (f. 1930) erindringer om sit liv i grænselandet.

    Udgivet: 
    2008
    Forlag: 
    Hovedland
    Sidetal: 
    157
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Dødsdrift" af Gynther Hansen

    Bogens forside

    Sønderjylland i 1930erne er grobund for mange konflikter - Nær Åbenrå har en hjemmetysk præst stor sympati for nazismen, men får alligevel sjælekvaler over den splittelse, som ideologien indeh

    Udgivet: 
    2001
    Forlag: 
    Højbjerg : Hovedland
    Sidetal: 
    159
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Den rene satan" af Gynther Hansen

    Udgivet: 
    1999
    Forlag: 
    Samleren
    Sidetal: 
    196
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Befrielse" af Gynther Hansen

    Bogens forside

    En midaldrende sønderjysk familiefar og bibliotekar ser tilbage på Besættelsen og tiden frem til nu med fokus på de svære minder om moderens alderdom, savnet af faderen og de komplicerede følelser

    Udgivet: 
    1997
    Forlag: 
    Samleren
    Sidetal: 
    117
    Lån bogen - Køb bogen
  • "En mands død" af Gynther Hansen

    Originaludgave: 1996
    Udgivet: 
    1996
    Forlag: 
    Samleren
    Sidetal: 
    148
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Admiralens forlængede arm" af Gynther Hansen

    Originaludgave: 1995
    Udgivet: 
    1995
    Forlag: 
    Lindhardt og Ringhof
    Sidetal: 
    187
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Danskerne" af Gynther Hansen

    Bogens forside

    Tiden omkring afslutningen af anden verdenskrig, oplevet af en dreng i Sønderjylland, som må gøre op med sig selv, om han er tysk som forældrene eller dansk som de andre i landsbyen ved Aabenrå

    Udgivet: 
    1990
    Forlag: 
    Gyldendal
    Sidetal: 
    179
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Soldaterne" af Gynther Hansen

    I krigens sidste år flytter Ernst og hans tysksindede familie fra Åbenrå til militærlejren i Langeskov. Isolationen og omgangen med de tyske soldater fører til uløselige sjælelige konflikter
    Udgivet: 
    1989
    Forlag: 
    Gyldendal
    Sidetal: 
    142
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Hitler, min far og mig" af Gynther Hansen

    Bogens forside

    I 1930'erne og 1940'erne vokser en dreng op i Sønderjylland i en tysksindet familie med nazistiske idealer. Den splittelse, han dengang følte mellem dansk og tysk, forfølger ham livet igennem

    Udgivet: 
    1988
    Forlag: 
    Gyldendal
    Sidetal: 
    202
    Lån bogen - Køb bogen
  • "Der må være noget mere" af Gynther Hansen

    Bogens forside

    I et sønderjysk sogn er hovedpersonen Thomas ved at gå til grunde som følge af en dybtgående krise, som han dog til sidst overvinder

    Udgivet: 
    1983
    Forlag: 
    Gyldendal
    Sidetal: 
    337
    Lån bogen - Køb bogen

Læs forfatteren

Nyskrevet tekst. Endnu ikke offentliggjort andre steder…

Vor nabo Thomas Iversen, som ofte kom over til os og holdt snak søndag formiddag, blev kaldt Thomas Vildand. Det skyldtes at en slagter og en købmand engang havde solgt vildænder til tyskerne, men ikke ville være det bekendt over for andre i byen, og derfor bad om at pengene måtte blive sendt til Thomas Iversen, men Thomas snød dem, han beholdt selv pengene.

Engang i trediverne havde nogle bønderkarle en nytårsaften lagt en sæk over hans skorsten, mens Thomas og hans kone fejrede nytår hos nogle venner. Langt ud på natten blev karlene klar over, at det de havde gjort kunne være færligt. De risikerede, at Thomas og hans kone blev røgforgiftede og måske døde af det. De vendte derfor tilbage og kravlede igen op på taget og fjernede sækken. Det hørte Thomas, der lige var kommet hjem og endnu ikke var faldet i søvn. Han sprang op, greb sit jagtgevær og løb i lange underbukser ud af huset for at give synderne en forskrækkelse. Men da var de for længst flygtet ned efter byen til. Thomas skød op i luften og løb efter dem, men da han havde løbet en tre fire hundrede meter, var han så forpustet, at han måtte opgive. Han blev stående og fyrede endnu en gang efter dem og vendte så om. Da han på tilbagevejen kom forbi et nabohus, hvis beboere havde været med til samme fest som Thomas og var kommet lige så sent hjem som ham, åbnede konen vinduet og råbte: "Thomas schiesst du mit Hageln".  

Inspiration

Af min yndlingslæsning skal jeg bare nævne nogle få eksempler: St. Steensen Blicher, Dostojefskij, Malraux, Faulkner. Desuden læser jeg masser af kriminalromaner, en del kunsthistorie, og hvad der findes på dansk om besættelsestiden og anden verdenskrig i øvrigt, også lidt om første verdenskrig.  

Priser og legater

1976: Herman Bangs Mindelegat
1977: Sprogforeningens Litteraturpris
1985: Statens Kunstfonds livsvarige ydelse
1988: Harald Kidde og Astrid Ehrenkron Kiddes legat
1989: Legat fra Henrik Pontoppidans Mindefond
1989: Poeten Poul Sørensens og fru Susanne Sørensens legat
1990: Kritikerprisen
2000: Aage Barfods og Frank Lunds legat
2000: Forfatteren Marcus Lauesens Mindelegat

Desuden adskillige rejselegater og 3 produktionspræmier fra Statens Kunstfond

Til top