Gunnar Dyrberg

1921 Født 12. November i Fåborg.

Opvokset på Vesterbro i København.
1940 Matematisk student fra Vester Borgerdyd
1943-45 Holger Danske – afdelingsleder, kompagnichef
1945 Chef for Modstandsbevægelsens Pressekontor
1946 Gift med Lulla. Død 1998. To sønner
1946-47 Udenrigsministeriet

Bl.a. midlertidig chef for den danske militærmission ved det engelske hovedkvarter i Den engelske zone i Tyskland

1948 Cand. polit. fra Københavns Universitet
1948-52 Direktoratet for Vareforsyning –handelspolitisk afdeling
1953-55 Handelsministeriets produktivitetsudvalg, forgængeren for Danmarks Erhvervsfond. Oplysnings- og mødevirksomhed i forbindelse med Marshallplanens tilbud om hjælp til effektivisering af industri, håndværk og handel i Europa, f.eks. selvbetjening.

Konsulent for de græske og italienske produktivitetscentre

1956-59 De Samvirkende Købmandsforeninger
Chef for købmandstjenestens konsulenter og arkitekter
Omkostningsnormtal for købmænd 1956, 1957 og 1958
1959-65 Håndværksrådet

Chef for konsulenttjenesten
Sekretær for Håndværkets Oplysningsforbund
Medlem af en række handelsministerielle udvalg
1966-86 Landmandsbanken (fra 1976 Den Danske Bank)
Chef for Public Relations og Information (Første PR-chef i dansk bankvæsen)
Uddannelse af de første konsulenter i en dansk bank

Ponduskampagnen blev født i februar 1967. Siden er udleveret flere end 6 millioner Pondussparebøsser

Pensioneret som underdirektør 1. Januar 1987
1987-92 Redaktør af medlemsbladet for Danske Invest

Igennem årene desuden redaktør af bl.a. : Holger Danskes Hjemmeværnsforenings medlemsblad 1946-48, Ugebladet ” Byggefagene 1958-65, ”Danmarks Håndværk” 1060-62, ”Advis”. Den Danske Banks personaleblad 1966-85, ”Kvartal” Landmandsbankens økonomiske tidsskrift 1967-71 og ”Pondus Posten” 1967-82.

Nuværende beskæftigelse : Landmand. Har siden 1971 ejet og drevet Lillesøgård i Høsterkøb bl.a. som hestestutteri (islandske, naturligvis)

Forfatter

Min sejlbåd – en engelsk Hurley 22- ligger i Nivå Havn

Oprindelig publiceret ForfatterNet Birkerød - 11. juni 1999  

Debut: 
1963
Land: 
Danmark
Bøger
  • Bog: "Når byboer' blir bønder" af Gunnar Dyrberg

    Originaludgave: 2000

    Forfatter: 
    Gunnar Dyrberg
    Udgivet: 
    2000
    Forlag: 
    Holkenfeldt 3
    Sidetal: 
    168
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Debet til venstre - kredit til højre" af Gunnar Dyrberg

    Originaludgave: 1997

    Forfatter: 
    Gunnar Dyrberg
    Udgivet: 
    1997
    Forlag: 
    Holkenfeldt 3
    Sidetal: 
    192
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Skud i alléen" af Gunnar Dyrberg

    Brødrene Svend og Jørgen er flygtet til København, hvor de så småt kommer i kontakt med modstandsbevægelsen. Det er ved at gå galt, da deres gamle fjende, stikkeren Bertelsen ser dem i et S-tog

    Forfatter: 
    Gunnar Dyrberg
    Udgivet: 
    1995
    Forlag: 
    Forum
    Sidetal: 
    176
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Eksplosion i maj" af Gunnar Dyrberg

    Bogens forside

    Siden 1945 har Østdanmark været besat af russerne - Efter et attentat i 1985 mod et tophemmeligt laboratorium går Christians tanker tilbage til tiden før besættelsen og nødvendigheden af en modstan

    Forfatter: 
    Gunnar Dyrberg
    Udgivet: 
    1994
    Forlag: 
    Holkenfeldt 3
    Sidetal: 
    260
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Tomaten er rådden" af Gunnar Dyrberg

    De to århusianske brødre, Svend på 16 år og Jørgen på 13 år bliver i august 1943 vidne til nedskydningen af en sabotør. Han overdrager dem en mission, der fører dem på en dramatisk tur til København, hvor de kommer til at hjælpe med til jødernes flugt til Sverige

    Forfatter: 
    Gunnar Dyrberg
    Udgivet: 
    1994
    Forlag: 
    Forum
    Sidetal: 
    182
    Lån bogen - Køb bogen
Læs forfatteren

Fra mine endnu utrykte erindringer III:

Varedirektoratet 1953

Vi var inviteret til en festmiddag, hvor der krævedes kjole og hvidt og langt. Der var ingen vej udenom. Jeg havde altid opfattet kjole og hvidt som uniform for logebrødre og overtjenere, for brudgomme og for kredse, som lagde vægt på den slags. Smoking og mørkt tøj var lige så pænt til damernes festkjoler, syntes jeg. I hvert fald op til de 75 kg, undskyld. Men jeg var selvfølgelig indstillet på at følge konventionerne, når det absolut skulle være, og så plejede jeg at leje et kjolesæt. Så var jeg også sikker på at udstyret var i overensstemmelse med den gældende mode.
En annonce i Politiken fangede mit øje. Velholdt kjolesæt, næsten ikke brugt, til salg 75 kroner. Det var det samme, som jeg plejede at give for at leje, og da jeg kunne forudse, at det ikke var sidste gang, der ville blive brug for sådan ét, reflekterede jeg på annoncen, der var jo penge at spare.
Jeg blev lukket ind i en lejlighed, tæt møbleret i den stil, der var på mode, da lejlighedens indehaver, en nobel ældre herre, var ung. Kun et sparsomt lys fandt vej gennem de tunge gardiner.
Han løftede dragten op af den flade papæske – nok den samme, som den var blevet købt i.
"Det har været min egen. Som De ser, har vi nogenlunde samme statur, så den vil sikkert kunne passe Dem."
Jeg prøvede jakken, som viste sig at passe ganske godt. Det gjorde bukserne så nok også, selv om jeg med mine korte ben alligevel skulle have dem lagt op. Jeg betalte de 75 kroner og tog sporvognen tilbage til mit kontor i varedirektoratet.
Dér tog jeg kostumet – det måtte man nok betegne det – ud af papæsken for at se nærmere på mit heldige køb. Kvaliteten på det dejlige sorte klæde var der ikke noget at klage på. Helt sort var det nu ikke. Det havde et skær af grønt, men i aftenbelysning ville man nok ikke bemærke det. Men skøderne viste sig at være sylespidse, og sådan nogle syntes jeg ikke, jeg havde set før.
Forklaringen fik jeg, da jeg læste en imponerende guldindvirket etiket inden i jakken. Kaiserlich u. Königliche Hofschneiderei, Wien. Da jeg så tog bukserne frem, så jeg, at de var syet i facon med hængebag og snævre ben, der kun kunne fås på ved hjælp af skohorn.
Jeg var ved at revne af grin – det var rigeligt de 75 kroner værd – og besluttede, at også andre skulle have glæde af det. Jeg iførte mig dragten og gik ind i direktoratets telefoncentral, som omgående brød sammen, da damerne blev grebet af helt ukontrollerede latteranfald. Der gik nok et kvarter, før de fik viklet alle ledningerne ud af hinanden…
Jeg fik ikke ved den lejlighed – og for øvrigt heller ikke senere anskaffet mig et kjolesæt.  

Inspiration

Jeg har altid læst alt, hvad jeg kom i nærheden af, lige siden jeg lærte at læse.
Ikke altid med stor glæde naturligvis, men nogle af de bøger, som trængte dybest ind i al deres uhygge, husker jeg bedst. Det gælder f.eks. Erich Maria Remarque: In Westen nichts Neues og Karin Boye: Kallocain.
Af poesi er det nok især Halfdan Rasmussen, som jeg nyder – og for resten P.Sørensen Fugholm.