Gordon Inc.

Navn: Gordon Inc. Profession: forfatter, foredragsholder, kulturbums, model, musiker, menneske, radio-essayist, video-instruktør, weekend-far, mv.

Født 1964 i Hillerød. Har siden skrevet, talt og arbejdet som kulturel kamikazepilot. Skribent for bl.a. Information, Levende Billeder, Ekstra Bladet, Hug, Samvirke, Blender, m.fl.

  • 1987-1990. Sanger, sangskriver og konceptudvikler i det prisbelønnede multimedieorkester Terminator Ted.
  • 1992. Opførte multimedieforestillingen ”Megaworld” på Glyptoteket og Statens Museum for Kunst.
  • 1993. Performer/lektør i Norbert Stockheims ”Steno – et billedoratorium” i København og sammen med bla. Allen Ginsberg i ”Ceacillia – hyldest til musikkens muse” i Stuttgart.
  • 1994. ”Nazinigger” video produceret med Knud Vesterskov.
  • 1996. Udsendte den anmelderroste ”Harddisken – 7 dage i 90erne” på Borgens forlag.
  • 2001. Udsendte ”Dødsdromen – en Odyssé” på Borgens forlag + 2 spoken CD'er.
  • 2002 – arbejder på ”Elysium” – en bog om at leve når man helst vil dø. Derudover har jeg kastreret mig selv i tv2-nyhederne, spillet på Roskilde-festivalen og oplevet fødsel og død og alt det midtimellem. Jeg er primært inspireret af tiden og kulturen og menneskene omkring mig, men folk som Batman, Bacchus, Bukowski, Henry Miller, Dan Turell, Jim Morrison, Madonna, Nietzsche, Stuart Wilde, Ginsberg, William Blake m.fl. har en høj plads i mit hjerte. Jeg skriver selvbiografisk, fordi mit liv er for kort til fiktion og begrænsninger. Jeg er det jeg skriver og skriver det jeg lever, for at leve er at søge og at søge er at se.
    Jeg ser livet som en ånderejse, og at beskrive det fra fødsel til død er mit kunstneriske projekt. Jeg arbejder ikke struktureret, men kaotisk og intuitivt. Jeg tænder på energien i sproget som i bønner og besværgelser, arbejder på at kombinere realisme og metafysik. Mit forfatterskab er dedikeret til livet og til hengivelsen.
    Mit mål er at stille spørgsmål ved alle autoriteter og sprænge alle grænser og genrer og begrænsende konventioner, både i skriften, samfundet og livet, og det vil jeg fortsætte med til den dag, jeg dør.
    Jeg modtog støtte fra Litteraturrådet i 2001, er single og bor på Vesterbro i København.

    Læs mere om Gordon Inc. på Litteraturside
  • Artikel - Gordons beat

    Artikel - Gordon inc.

    Oprindelig publiceret ForfatterNet Århus - 25. marts 2002
     

    Debut: 
    1996
    Land: 
    Danmark

    Bøger

    • "Ord fra fronten" af Gordon Inc.

      Udgivet: 
      2006
      Forlag: 
      Valby : Borgen
      Sidetal: 
      217
      Lån bogen - Køb bogen
    • "Dødsdromen" af Gordon Inc.

      Bogens forside

      Selvbiografisk roman om det første kys, den første koncert, om kærlighed, druk, musik, stoffer og sære eksistenser, og om vejen fra provinsen til København.
      Originaludgave: 2001

      Udgivet: 
      2001
      Forlag: 
      Borgen
      Sidetal: 
      452
      Lån bogen - Køb bogen
    • "Harddisken" af Gordon Inc.

      Udgivet: 
      1996
      Forlag: 
      Valby : Borgen
      Sidetal: 
      295
      Lån bogen - Køb bogen

    Læs forfatteren

    Tekstuddrag fra Dødsdromen kan læses på forfatterens personlige hjemmeside.  

    Inspiration

    Turn-ons: Al Pacino, alkohol, cigarillos, hjemmehygge, film, gangstere, gåture, indsigt, kvinder, kultur, livet, mad, Madonna, mennesker, mytologi, monstre, muligheder, min webside, oplevelser, oplæsning, samtaler, sang, sex, slayer, skrivning, stoffer, spiritualitet, subkulturer, Zorba, religion, røverhistorier og børnepasning

    Turn-offs: demokratiet, mainstream-Danmark, politisk korrekthed.  

    Til top