Takket være verdens hidtil største stykke legetøj har mennesker over hele jorden i dag fået uanede muligheder for at komme i elektronisk forbindelse med hinanden. Informationsteknologien har ophævet de tekniske grænser for kommunikation og nutidsmennesker vil i princippet kunne komme til at indgå i et globalt og geografiløst fællesskab om udveksling af information. I den forståelige fascination af, hvad IT-samfundet giver mennesker i hænde af redskaber til indsamling, oplagring og transport af information, er der en tilbøjelighed til at overse, at informationsteknologien kun er, hvad betegnelsen angiver - et redskab og et middel til håndtering af information, ikke et mål i sig selv. Grundlaget for menneskelig kommunikation er ikke transporten af den, men dens indhold og hensigterne med den, betydningen og omfanget af den indsigt og viden og forståelse, som den formidler. Det er blevet fremhævet som et særligt karakteristisk træk ved vores civilisation, at den har et uforholdsmæssigt stort mentalt efterslæb i forhold til sin tekniske og videnskabelige udvikling - nogen har anslået det til et årtusinde. Og påfaldende er det unægtelig, at vi kan kontrollere små bevægelser hos satelitter, der kredser om fjerne planeter og er ude af stand til at fordele goderne på vores egen og håndhæve de grundlæggende jordiske menneskerettigheder. IT-samfundets fristende pakkeløsninger indeholder også etiske og moralske udfordringer til os, som hverken Gud eller Djævelen eller nogen af deres respektive advokater kan give os fyldestgørende svar på. Informationsteknologien lægger intet til vores menneskelige modenhed så længe vores evner til indlevelse og tolerance ikke udvikles i takt med den. De konkrete muligheder for at etablere kontakter på tværs af nationaliteter, kulturer og politiske systemer er i bogstavelig forstand blevet grænseløse, begrebet kommunikation er blevet revolutioneret, men er vores evne til at kommunikere vokset i takt med mulighederne for det ? Og kan de elektroniske kontakter mellem alverdens skærme bidrage til dét som er det vigtigste og det væsentligste - at udbygge, styrke og opretholde freden og den mellemmenneskelige forståelse i verdenssamfundet på tværs af indbyrdes modstridende interesser og etniske og kulturelle modsætninger ? Hvad menneskeheden mest af alt behøver er kundskaber og indsigt, og det meste af, hvad den udveksler er information. I mange sammenhænge er det vigtigt at få klar besked og blive orienteret om faktiske og praktiske forhold, men konkret information er ikke identisk med viden, endsige med visdom. Information er et udgangspunkt , på samme måde som teknologien er et værktøj og et hjælpemiddel. Det er hvad det bliver brugt til, der afgør vores fremtid. Nok er der meget at hente på lagrene i vores databaser, men hver enkelt af os må selv gøre vores egne følelsesmæssige erfaringer og begynde forfra igen og igen. Det tager den tid det altid har taget at komme til indsigt og finde sig selv og sin plads i det menneskelige fællesskab. Og det er nøjagtig lige så krævende, som det altid har været.