Ellen Kiehn

Ellen Kiehn

Født: 1924 i København. Død: 2010 i Ålborg

Debut: Den store damekaffe.

Barndomsår i Kina, USA og "rundt i Stillehavet"

Cand.phil i engelsk

Sproglærer i mange sammenhænge

Tættere kan et 74´ årigt liv vel knap komprimeres, så her er lidt mere.

Da jeg, som det hyppigt lød i min pure ungdom, "alligevel bare skulle giftes", blev der ikke spildt unødig uddannelse på mig. Jeg kom på kontor, afbrudt af et forsøg som sygeplejeelev, en tid som laboratorieassistent og en periode som brevcensor og tolk ved British Army on the Rhine i 1946. Min udlændingebarndom havde givet mig de to fremmedsprog, der var brug for ganske gratis. Som ca. 50-årig tog jeg sprogene op igen, og skaffede mig en beskeden kandidatgrad i det ene. Da havde jeg dog allerede undervist i 13-14 år i forskellige sammenhænge.

Skrevet har jeg hele tiden, men først med pensionen vinkende forude blev der alvor af det.

Efter en masse flytteri landede jeg i 1957 i Nordjylland, og har med stor tilfredshed boet her siden.

Biografien er udarbejdet af forfatteren. 
 

Debut: 
1994
Død: 
2010
Land: 
Danmark
Bøger
  • Bog: "Alvor og gammen - og andre historier" af Ellen Kiehn

    Fortællinger fra uddøende landsbymiljøer med en vrimmel af skæve personligheder- Alle ved tilsyneladende alt om hinanden, men under overfladen lurer det usagte, fortrængte og måske eventyrlige.

    Forfatter: 
    Ellen Kiehn
    Udgivet: 
    2000
    Forlag: 
    Rosinante
    Sidetal: 
    170
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "Den store damekaffe" af Ellen Kiehn

    Bogens forside

    Søndagsbesøgene i mellemkrigstiden hos mormor og mostre i den store Østerbro-lejlighed giver fortælleren og hendes søster indblik i voksenverdenens skærmydsler.

    Forfatter: 
    Ellen Kiehn
    Udgivet: 
    1994
    Forlag: 
    Rosinante
    Sidetal: 
    141
    Lån bogen - Køb bogen
Læs forfatteren

Tab
De havde det som hund og kat, som man siger. Dag ud, dag ind. Det ved man da. Hun retter på de tørrede blomster på rammen om hans portræt og kratter en flueklat af glasset foran det med lillefingerneglen. "Jeg savner ham så grusomt", hvisker hun med knæk i stemmen.
1998

Lykke
Forargelsen ville ingen ende tage. En bredbaget kvinde med briller og tolv år ældre end manden. Og havde hun endda så penge. Det var sgu nærmest uappetitligt. Værst var det at det gik så udmærket. At de gik hånd i hånd til hun døde, og at han aldrig giftede sig siden. Forargelsen ville ingen ende tage.
Juli 1998

Dumt svin
Sonny var et dumt svin. En ren satan. En pralrøv, fupmager, fordrukken lort. et halvhjertet, aggressivt kæmpebrød. Ingen tvivl om det. Når han viste sig, krampede ens nakkemuskler sig sammen. Når han atter var væk, stod den på spændingshovedpine i flere dage.

Natten til sin 37-års fødselsdag slog han sig af ukendte årsager ned på et nedslidt provinshotel, hvor køkkenhjælpen glemte at slukke for friturekogeren, som eksploderede kort før daggry.

Sonny vågnede ved braget, tilkaldte brandvæsenet, og mens ilden hastigt åd sig opad gennem etagernes tørre træværk, fik han samtlige hotellets elleve beboere ud. Også værtens niårige datter, der mere skreg end græd. Hendes hund var stadig derinde.

I det almindelige kaos omkring brandbilernes ankomst og brandfolkenes effektive hersen med deres grej, så ingen Sonny forsvinde ind i flammerne. Siden fandt man det, der var tilbage af ham, liggende ovenpå resterne af en jævn stor retriever, der engang havde haft en smuk, bølget pels.
Februar 1998

kom lige med ind og få en drink

du har taget de forkerte glas
si´r hun
sludder
si´r han
når vi nu har sherryglas
si´r hun
nå og hva´ så
si´r han
jeg mener bare
si´r hun
hold så op
si´r han
altså
si´r hun
slap så af
si´r han
okay okay
si´r hun
nu skal vi hygge os
si´r han
hm
si´r hun
de blomster er sgu da visne
si´r han
vel er de ej
si´r hun
de lugter surt
si´r han
de fejler ikke noed
si´r hun
så si´r vi det
si´r han
hør nu ska´vi hygge os
si´r hun
men så skål da
si´r han
de glas er altså de forkerte
si´r hun
hold så op
si´r hun

- og som tonstunge rullesten
i spil hen over en knoldet strand
drøner deres ægteskabs
ophobede skyts
ufortrødent videre
om ørerne på én
mens man beregner
hvor hurtigt
der kan gøres kål
på et glas
VAT 69
og siges farvel og tak
for hyggeligt samvær
1997  

Inspiration

Ud over skrivelysten er læselysten umættelig. Just nu optager Thomas og Klaus Mann mig. Nylig tog jeg Jane Austens romaner på rad.

Nye historier elsker jeg også højt.

A.S. Byatt, Kerstin Ekman, Ruth Rendell/Barbara Vine, Dorrit Willumsen, Jytte Borberg, o.s.v., o.s.v. You name it, I read it. Gode historier får jeg aldrig nok af.  

Se også

  • Artikel: Lyttelæseren

    Som svagtseende forfatter kan man hente god og opfindsom hjælp i elektronikken, men agter man at følge med i såvel nulevende som hedengangne kollegers produktion, er man henvist til lyttelæsning, o