Ditte Steensballe

Født: 1971 i København.
Debut: Under nattens søvn: digte. 

1991-2004: Arbejde på teater, i bogbranchen og som korrekturlæser. Arrangør/konferencier ved litteraturarrangementer. Poesi- og illustrationsworkshops med Dorte Karrebæk. Foredrag på blandt andet Kolding Designskole og Holbæk Kunsthøjskole.
2000: Forfatterskolen for Børnelitteratur.
1999-2003: Lyrikbestyrelsen i Dansk Forfatterforening.
2003: Danmarks Journalisthøjskole.
2006: Underviser på Borups Højskole.
2007: Foredrag med Lilja Scherfig. Biografien er udarbejdet af Ditte Stensballe.

Portrættet redigeres af Jesper Handberg Christensen, Viborg Bibliotekerne

Debut: 
1999
Land: 
Danmark
Bøger
Læs forfatteren

Fremtiden vil trøstes

Som det dog lynede og tordnede
jeg gik en tur
og så en halv kiwi og en hundelort i rabatten
kan man forlange mere
det stod så klart
der på Sønder Boulevard
at selvfølgelig kan man
nogle gange gør de mindste ting
ekstra opmærksom på det man ved
jeg gik hjem
telefonen ringede
det var en ven der ville drøfte fremtiden
jeg hørte forkert og troede han sagde
jeg vil gerne trøste fremtiden
inden jeg fik hørt rigtigt sagde jeg
det vil jeg også gerne
i samme sekund var det fremtid
vi grinede
på den måde blev fremtiden trøstet

Inspiration

En håndfuld foretrukket musik: Brian Eno, Cocteau Twins, Rachmaninov, Flaming Lips, 22 Pistepirkko og Rammstein. 
Forfattere, enkeltværker: Emmanuel Bove: Mine venner. Hanif Kureshi: Intimitet. Kerstin Ekman: Røverne i Skuleskoven. Raymond Carver: En alvorlig samtale. Marianne Larsen: Lille dansk sindsjournal. Jonathan Safran Foer: Alt bliver oplyst. Haruki Murakami: Sønden for grænsen og vesten for solen. Einar Már Gudmundson: Universets engle. Adam Thirwell: Politik. Pär Lagerkvist: Dværgen.