Dagny Jensen

Jeg er født d. 5. januar 1919 i Uhe ved Ringive på en lille landejendom. I 1923 drev de hårde tider far og mor fra landbruget, og vi flyttede til Valdemarsgade, dengang Vejles mest berygtede slumgade. Her voksede jeg op sammen med 4 søskende.
Far fik arbejde på en stavfabrik - var periodisk arbejdsløs, så mor måtte arbejde på spinderiet om natten. Senere flyttede vi til et énfamiliehus på Uhrhøj. Som fjortenårig fik jeg arbejde på en æskefabrik, hvor jeg var i 4 år, hvorefter jeg blev syerske m.m.
Jeg blev gift med Asger i 1940, og vi har to sønner.
Efter jeg blev gift, har jeg bl.a. arbejdet i et teltfirma og som hjemmesyerske.
Blev enke i 1996.
I 1980 gik jeg på efterløn, og der åbnede sig en helt ny verden. Jeg meldte mig til undervisning på Klostergades skole - senere VUC. Først tog jeg 9. klasse i dansk og tysk. Siden 10. klasse og HF i samme fag. Jeg gik i skole i 12 år og tog forskellige fag på HF-niveau.
Da jeg var oppe til mundtlig dansk eksamen i HF i 1984, opfordrede en kvindelig censor mig til at skrive min historie ned.
Hun bad mig kontakte Byhistorisk Arkiv og tilbyde at skrive mine erindringer. Arkivet sagde: Klø på - og det gjorde jeg så.
Ved tilfældighedernes spil læste en forlægger erindringerne, og udgav En bange mus i 1988. Bogen vakte enorm opsigt bl.a. på grund af sin rystende ærlighed, og det førte til at min mand og jeg blev inviteret til fremvisning i fjernsynet. Jeg kan ikke skrive mere, da jeg er meget svagtsynet.

Oprindelig publiceret ForfatterNet Vejle - 12. maj 1999  

Debut: 
1988
Land: 
Danmark
Bøger
  • Bog: "Dage kom, dage gik" af Dagny Jensen

    2. del af: En bange mus.

    Forfatter: 
    Dagny Jensen
    Udgivet: 
    2002
    Forlag: 
    Vejle Byhistoriske Arkiv & Stadsarkivet
    Sidetal: 
    118
    Lån bogen - Køb bogen
  • Bog: "En bange mus" af Dagny Jensen

    Forfatterens (f. 1919) erindringer om barndommen i Vejle, familien og vennerne samt om arbejdsliv og -forhold i Vejle i 1930'erne og 1940'erne

    Forfatter: 
    Dagny Jensen
    Udgivet: 
    1989
    Forlag: 
    Kulturbøger, i samarbejde med Projekt Arbejdslivets Historie
    Sidetal: 
    192
    Lån bogen - Køb bogen
Læs forfatteren

(Asger er Dagny Jensens mand) Per og Asger i Tyskland. I marts 1948 ville Per en tur til Tyskland i påsken og se, hvordan der nu så ud efter krigens rædsler. Om Asger ville
med? Det ville han. Per havde byttet den utætte bil ud med en lille Prinz.
Inden de kørte købte de nogle store rugbrød samt kaffebønner og pakkede bilen. Målet var Kiel. Ved en af broerne over Kiel sad en mand og spiste en madpakke. Hans cykel stod ved siden af Asger og Per faldt i snak
med ham. Han var repræsentant og hed Seehasen. Han havde ikke ret meget at handle med. Han inviterede dem med hjem, og de skulle bare komme, hvis de kom til Tyskland igen.
Seehasen fik et par rugbrød og kaffebønner, og de drak rigtig kaffe, og Seehasen kunne ikke falde i søvn. Per og Asger overnattede hos familien, der bestod af mand og kone i 40-45-års-alderen. Der så forfærdeligt ud i Tyskland. Der var mangel på alt, og tyskerne boede i ruinerne. De mødte en mor og datter, der kun
havde ét par sko, så de måtte skiftes til at gå ud.
De tiloversblevne rugbrød delte Per og Asger ud i ruinerne. En kone slog hænderne sammen, idet hun udbrød: "Gode Gud, - I
er vist engle fra himlen, der er sendt til os!" I april kørte de igen til Tyskland, og da tog de foruden rugbrød alle familiens aflagte sko med sig. Tyskerne manglede alt.
Endnu en gang tog de turen til Kiel, og denne gang videre til Hamburg, hvor de et sted på den sorte børs fik ti liter benzin for ti cigaretter. En 80 watt el-pære kostede 80 mark på børsen. Der var alt på den sorte børs, lige fra æg til enhver anden form for madvarer. Alt overhovedet. Politiet kom, mens de var der, og sortbørnshandlerne stak i rend bort fra stedet. Per havde grønne dollars med hjemmefra. For en grøn dollar kunne han få 500 DM, og herhjemme kostede en dollar 6,50 i danske kroner. Fjerde gang kørte de til Bremen. Ruiner, ruiner, ruiner over det hele. Efter den fjerde tur stoppede de. Jeg syntes også, at nu kunne det være nok for denne gang. Turene var jo ikke gratis. Asger måtte naturligvis betale sin part hver gang, og vi havde jo nok at bruge vores penge til.  

Inspiration

Er meget svagtsynet og lytter til bøger indtalt på bånd. Kan bedst lide erindringer, da de giver det bedste indtryk af "det ægte liv."
Foretrækker erindringer fra århundredeskiftet, der f.eks. skildrer bøndernes usle kår. Holder af forfattere som Moa Martinson, Niels Anesen, Johannes Møllehave ...