Charlotte Blay

Jeg blev født i 1938 som datter af en skipper. Gennem hele min opvækst i Svendborg fortalte min far de værste skipperhistorier, når han kom hjem fra sine rejser over verdenshavene. Snart begyndte jeg også at fortælle. 

Især var jeg dygtig til at finde på de utroligste historier, når jeg kom for sent i skole eller ikke havde lavet mine lektier.
   
Da jeg selv fik børn, blev jeg ved med at fortælle, og mange af historierne blev til børne- og ungdomsbøger. Og nogle få for voksne.

Den første bog hed "Hyldehytten" og udkom i 1970. 
Over 80 bøger er det efterhånden blevet til. Jeg har også skrevet manuskripter til Danmarks Radio og et utal af sangtekster, især til Povl Kjøller (f.eks. Jeg har en rokketand). 

Jeg er meget nysgerrig. Så snart mine tre døtre var flyttet hjemmefra begyndte jeg at se mig om i Verden. Jeg ville prøve, hvordan man levede andre steder på Jorden. Så jeg har boet hos masaikrigere i Afrika, og indianere ved Rocky Mountains. Jeg har fanget kvæg sammen med Cowboys på prærien og levet blandt gadebørn i Honduras. Jeg har spist myrer hos de indfødte i Australien, hundekød i Vietnam og kålsuppe i flygtningelejrene i Kroatien. Jeg har redet på hesteryg tværs over Island og kørt hundeslæde i Grønland. 
En af historierne stammer fra et nomadefolk højt oppe i Himalayabjergene. Andre fra bjerghulerne i Grækenland.

                  Når jeg rejser bytter jeg historier med dem jeg møder.
                  Det er nemt at blive venner - og svært at være fjender,                                            
                  når man kender hinandens historie.

Noget af det der inspirerer mig, foruden at rejse jorden rundt, er at være sammen med børn. Derfor elsker jeg at tage ud på skolerne og fortælle. Jeg er også så heldig, at jeg efterhånden har fået 13 børnebørn, som er fulde af spilopper og fortællelyst. Mine børnebørn har givet mig ideer til nye fantastiske eventyr, historier og sange. 
   
Jeg bor på Gjorslev Slot på Stevns. Det er Danmarks ældste beboede slot og det største middelalderslot i landet. Her sidder jeg bag tykke mure omgivet af voldgrave og skriver. Når jeg da ikke lige er ude og rejse eller holde foredrag.
De tykke mure hvisker århundreders historier til mig. Og spøgelserne pusler rundt i krogene. Det er der selvfølgelig kommet en bog ud af. Se her: www.himmelborgen.dk

Debut: 
1970
Land: 
Danmark
Links
Bøger
Læs forfatteren

Uddrag fra Himmelborgens Hemmeligheder.

www.himmelborgen.dk

 

Til sin skræk ser Uffe, hvordan hans søster forsøger at kravle gennem hullet i muren. Hun vrider og vender sig og spræller med benene, der stikker ud under den lyserøde natkjole. Endelig lykkes det for hende at komme igennem hullet.

  Uroligt går han derhen og kigger ind. Ser lygtens lyskegle flimre over brædder og murbrokker og skeletbunken på den smalle gulvstrimmel. Nu kiler Anna lygten fast mellem to mursten. Hun løfter kraniet med de stive krøller og rækker det ud gennem hullet.  

  Uffe springer uvilkårligt tilbage. 

  - Tag nu imod Katrines hoved, forlanger hun.

  - Det gør jeg altså ikke, Anna!

  Han bliver stående og føler, at hans hjerte holder op med at slå. Det hår, det er bare for meget for ham. Det gør hende alt for menneskelig.

  - Jo!

  Hendes stemme er skinger. Om lidt vil hun garanteret begynde at skrige op for at få sin vilje. Han tager en dyb indånding, går hen og tager imod kraniet og lægger det fra sig på gulvet, som om det har brændt ham.

  - Her er mere af hende, kommer det inde fra Anna.

  Uffe får flere skeletdele rakt ud af hullet. Knoglerne fra arme og ben er gået fra hinanden i leddene. Flere af ribbenene er knækket. Den røde fløjlskjole er en falmet og hullet las. Fuld af væmmelse lægger han det hele i en bunke på gulvet.

  - Så er der ikke mere herinde, meddeler Anna. - Tag lige lygten!

  Hun er allerede ved at vride sig ud gennem hullet igen.

  Til Uffes forfærdelse giver hans søster sig til at ordne bunken med Katrine. Hun lægger kraniet for sig selv. Retter omhyggeligt på de stivnede krøller. Så ordner hun knoglerne. Anbringer ribbenenes buede pinde på rygsøjlen. Lægger omsorgsfuldt hofteskåle, ben og arme på de rigtige steder. Breder kjolen ud over skelettet så godt, det kan lade sig gøre. Varsomt glatter hun det mørnede stof.

  Så ser hun op på sin bror. Der er tårer i hendes øjne.

Inspiration

Min yndlingsbog som barn var Kiplings "Junglebogen", som min far læste højt for mig. Jeg holder stadig meget af den historie og ser den nu som tegnefilm sammen med mine børnebørn. Det er meget inspirerende for mig at se tv og video og spille computerspil sammen med børn.

Og så læser jeg en masse bøger – både med øjnene og ørerne. Og både for børn og voksne. Jeg har lige hørt ”En flænge i himlen” af John Green og læst ””Alt det lys vi ikke ser” af Anthony Doerr.

Noget andet, der inspirerer mig er at fortælle og lytte til historier. Både når jeg rejser rundt og besøger folk på jordkloden og her hjemme. At dele historier med en gruppe lyttende og fortællende børn og voksne, er bare sagen.  

Og så besøger jeg gamle steder, for de taler til mig. Det er inspirerende, når jeg fornemmer spøgelserne og historiens vingesus. Så fortæller historierne næsten sig selv.

I en årrække har jeg boet på et ældgammelt slot på Stevns. Der skrev jeg spøgelseshistorien ”Himmelborgens Hemmeligheder”.

Se her: www.himmelborgen.dk